Pensionsopsparing – er det virkelig en god idé?

Skal jeg indbetale på en pensionsopsparing?

Et emne jeg ofte drøfter med kunder og venner når det kommer til skat og økonomi er indbetaling på pensionsordning. Bankerne, forsikringsselskaberne og visse rådgivere er vilde med at indbetale på pensionsordninger. Politikerne er lidt mere tilbageholdende i medierne, hvor man ofte får en fornemmelse af, at det er moralsk anstødeligt fordi man får fradrag for sine indbetalinger. Men ikke desto min

dre er det selvsamme politikere der har skabt systemet.

Så findes der os andre, der er lidt mere skeptiske.

Bankerne har en måde at forklare fordelene ved at indbetale på pensionsordning på. Som f.eks. denne reklame jeg så fra Danske Bank der siger:

”Jeg betaler stadig meget i skat. Men før sendte jeg penge til skattevæsenet som jeg i dag sætter ind på min pensionsopsparing”.

Det hun siger er, at indbetaling på pensionsopsparingen giver fradrag, og det fradrag hendes indkomst nedsættes med kan hun bruge til at indsætte på sin pensionsopsparing.

Skematisk kunne man eksemplificere det således:

Uden fradrag Med fradrag
Indkomst 100.000 100.000
Fradrag 0 -20.000
Beregningsgrundlag skat 100.000 80.000
Skat, 50% -50.000 -40.000
Udbetalt 50.000 40.000

 

I ovenstående eksempel er alle tallene og satserne fiktive, men pointen er, at hvis du indbetaler 20.000 kr., vil du kun selv skulle betale de 10.000. De resterende 10.000 får du fradrag for i skatten, og dem lader du i ”princippet” Skat betale. Når jeg skriver i princippet med anførselstegn er det fordi det ofte er det du vil høre en bankrådgiver sige.

Nu vil jeg som kritisk bankkunde så indvende, at jeg skal betale skat af pengene når de bliver udbetalt. Det er almindelig skattepligtig indkomst.

Så det jeg sparer i skat nu, vil jeg jo skulle betale når jeg får dem udbetalt – medmindre skatten er mindre når jeg går på pension. Jeg vil derfor sige, at det eneste tidspunkt hvor Skat betaler mit indskud på pensionsopsparingen er, når skatte er højere når jeg indbetaler, end når jeg får den udbetalt. I praksis hvis jeg betaler topskat – ca. 56% i skat af sidst tjente kr. nu, og når jeg går på pension kun betaler bundskat ca. 41% (se tabeller her), vil jeg have sparet differencen. Jeg vil have fået mere i fradrag end jeg beskattes af.

Nu begynder det at blive kompliceret. For det må din bankrådgiver jo alligevel give dig ret i. Men han vil indvende at du gearer din opsparing med de penge du har fået fradrag for, og dermed får du et højere afkast på din pensionsopsparing. Den skal du selvfølgelig også betale skat af, men du skulle jo i princippet få flere penge ud i sidste ende. I stedet for renten af kr. 10.000 på din pensionsopsparing vil du i stedet have fået renten af 20.000 kr. på din pensionsopsparing.

Nu er vi, hvor det begynder at blive interessant og rigtig svært. Ved dette punkt skal du overveje alternativer. Hvis du betaler topskat nu, og betaler bundskat når du bliver pensionist, er der ikke særligt mange investeringer der kan måle sig med afkastet på de 15% i sparet skat + renter af pengene. Det eneste der kan ødelægge denne investering er et fremtidigt politisk flertal der beskatter dit pensionsdepot anderledes, end de har lovet. Det er en overvejelse man bør have, og politikerne har vist sig ikke at være for fine til at beskatte nogle udvalgte pensionsopsparinger ved sidste skattereform. Det kan de finde på at gøre igen. Man bør endvidere overveje, om de peng

e man sætter til side, rent faktisk er nogen man er helt sikker på man kan undvære indtil man skal pensioneres.

Hvis du betaler det samme i Skat nu, som du vil gøre ved udbetalingen, bør du overveje alternativer, inden du beslutter dig for at binde dine penge i et pensionsdepot de næste mange år frem.

Man kan vælge at investere i frie midler – dvs. at have en simpel opsparing, en bunden opsparing eller investere i aktier, obligation

er eller ejendom med beskattede penge. Her er ikke den store skatterisiko for fremtidigt ændrede forudsætninger.

Du kan også bruge dine penge på at afdrage gæld. Jeg ser ofte folk der har stor gæld, der indbetaler på kapitalpensioner fordi banken anbefaler det. I dette tilfælde skal afkastet på depotet konkurrere med renterne på det lån man har. Det man i dette tilfælde reelt gør, er at låne penge til at indsætte på et pensionsdepot, for hvis man har pengene og sætter dem ind på et pensionsdepot, i stedet for at afdrage har man den større gæld, end man kunne have haft. Og når pensionerne kommer til udbetaling kan de så bruge pengene på at indbetale på de lån de har.

Såfremt man vælger at indbetale på en pensionsordning fremfor at afdrage på sin gæld, skal afkastet minus omkostninger på pensionsdepotet derfor være større end renten man betaler på sit lån. Er det ikke det, mister man penge på at indsætte på en pensionsopsparing. Man skal være meget forsigtig når man sammenligner disse to ting, idet de bliver beskattet meget forskelligt. Jeg har hørt om bankrådgivere der taler om at pensionsdepotet bliver beskattet med 15%, hvilket er lavere end op til de 56% i frie midler som nævnt ovenfor. Men de to kan ikke sammenlignes fordi det er to forskellige værdier man opgør og beskatter af. Jeg vil ikke komme nærmere ind på hvordan man gør, andet end blot nævne at man skal være skeptisk hvis rådgiveren begynder at sammenligne procentsatser.

For at opsummere et fornuftigt udgangsp

unkt for pensionsopsparing:

Hvis du betaler topskat, regner med at betale bundskat når du skal på pension, og kan undvære pengene indtil du skal pensioneres, er det fornuftigt at opspare til alderdommen i en pensionsordning

Hvis du betaler bundskat nu, og bundskat n

år du skal pensioneres, bør du overveje om du i stedet for opspare skal bruge pengene på at nedbringe din gæld.

 

En tanke om "Pensionsopsparing – er det virkelig en god idé?"

  1. Pingback: Det nye pensionsloft – skal man stadig spare op? | TwoStep Accounting

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *