Finanslovsforslag 2012 – hurtig gennemgang

Så har den nye regering præsenteret sit finanslovsforslag.

Nu er intet vedtaget endnu, så jeg har blot valgt et par overskrifter ud, jeg synes er relevante.

Jeg har alene skimmet i, hvad der har været fremlagt på skatteområdet.

Skærpelse af indsatsen mod sort arbejde

Regeringen vil gøre op med det lovtomrum der findes omkring vennetjenester (hvilket i og for sig er positivt – i dag er der ingen fast definition på, hvad der er sort arbejde, og hvad der er en vennetjeneste).

Derudover vil de kræve, at alle køb over 10.000 skal ske elektronisk, så SKAT kan trace transaktionen. Hvis man fortsat vælger at handle kontant i den situation, vil man som køber kunne komme til at hæfte for en manglende betaling af moms og skat.

Øgede afgifter

En masse ”usunde” varer skal belægges med højere afgifter. (cigaretter, øl, sodavand, sjokolade, slik)

Så snart den del af lovforslaget er på plads, er det min plan at lave nogle beregningsmodeller for, hvor meget man skal købe ind for i Tyskland, for at man har betalt turen fremfor at købe de nu forholdsvist dyrere varer i Danmark.

Grønne tiltag

Om end vi alle kommer til at betale dem, er det et område man som forbruger og virksomhed ikke kan gøre så meget ved, så det vil jeg ikke kommentere på.

Afskaffelse af multimedieskatten

Som jeg skrev den anden dag, vil man afskaffe multimedieskatten. Man vil gå tilbage til den gamle ordning. Hvad det præcist kommer til at betyde er lidt uklart. Det er noget der kommer mere om, så snart det lægger helt klart, hvad tanken er der skal ske på området, for den gamle ordning – som den var – var heller ikke tilfredsstillende, så jeg har svært ved at forestille mig at man bare skruer tiden 2 år tilbage uden videre.

Sundhedsforsikring

Skattefriheden for den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring afskaffes. Det har været en mærkesag for Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, så det bliver nok, som det er foreslået.

Det kan potentielt stadig godt være en fordel af få en virksomhedsordning. Til dels pga. mængderabat, til dels fordi en virksomhedsordning nogle gange ikke indbefatter de samme sundhedstjek inden man kommer ind i ordningen, som en ren privat ordning medfører.

Øget beskatning af ’multinationale’ selskaber

Her er faktisk noget, der i forslaget kan få betydning for helt almindelige virksomhedsejere.

Man vil gerne have selskaberne til at betale noget mere i selskabsskat. En forsvindende lille del af statens indtægter kommer nemlig fra selskabsskatten.

Regeringen vil nu indføre en begrænsning i modregning af oparbejdet underskud i overskud på underskudssaldi på mere end 1 mio. kr. Her kan man maksimalt modregne 60% i den positive skattepligtige indkomst. Resten af saldoen kan stadig fremføres.

Denne kan også få betydning for helt almindelige små selskaber. Jeg har igennem tiden da i hvert fald set nogle selskaber der på få år sagtens kan oparbejde et underskud på 1 mio. kr. mens selskabet er ved at etablere sig enten ved at udvikle produkter, eller ved at etablere sig på et nyt marked.

Maksindbetaling på ratepensioner nedsættes til 55.000 kr.

Denne har også været fremme de seneste par dage. Den dækker ratepensionsordninger og ophørende livrenteordninger.

Jeg kunne meget vel forestille mig at denne blev vedtaget i sin nuværende udformning. Derfor er i år sidste chance for at indskyde 100.000 på sin ratepensionsordning og få fradrag for det hele.

Den gamle regering havde lavet en overgangsordning efter de gældende regler for selvstændigt erhvervsdrivende, der kan indskyde 30% på en ratepension med fradrag. Den er ikke nævnt i forslaget, så ordningen vil antageligt stadig gælde.

Pengetanksreglen omdefineret

Med har uden at skulle betale skat på overdragelsestidspunktet kunne succedere (overdrage) kapitalandele i selskaber, hvis ikke de var ”pengetanke” – altså at det skulle være selskaber i drift, og ikke bare et selskab hvor formuen er parkeret, til nærstående familiemedlemmer.

Årsagen til, man har haft denne mulighed er, at man ikke skulle dræne en virksomhed fuldstændigt for penge til at betale skat med, hvis den skulle overdrages.

I tidligere år har det f.eks. været meget relevant for store landbrug. Ejendommene og jorden har oprindeligt været købt meget billigt, mens prisen på jord og ejendomme var/er steget ganske betydeligt  – særligt indtil boligboblen sprang. Den værdistigning fra man købte en landbrugsejendom i f.eks. 1970 til 350.000 kr., som idag måske er 5 mio. værd, vil der være en avance på adskillige mio. Principielt vil avancen være forskellen mellem de 350.000 som den blev købt for og de 5 mio. den er værd på overdragelsestidspunktet. Helt så simpelt er beregning af ejendomsavance ikke, men det giver et fingerpeg om, at der let kan være tale om ganske betydelige beløb man skal betale i skat, som alt sammen er bundet op på mursten og jord, og som i sidste ende kan umuliggøre en overdragelse til ens egne børn, fordi man ikke kan skaffe de mange penge man skal betale til skattevæsenet.

Definitionen på en pengetank har været at hvis mere end 75% af et selskabs aktivmasse har været værdipapirer, likvide beholdninger eller ejendomme eller indtjening fra udlejning af ejendom – så har der været tale om en pengetank, der ikke kunne overdrages uden der skulle betales skat på overdragelsestidspunktet.

Det vil den nye regering omdefinere til 25%.

Du kan læse finanslovsforslaget (skattedelen) på Skatteministeriets hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *