Moms af bespisning af personale

For nyligt var der en dom oppe ved EU domstolen, der afgjorde at man i en række situationer kunne fratrække moms ved bespisning af personale.

Primært kan man fratrække moms i forbindelse med bespisning ved uvarslet overarbejde. I begrebet uvarslet lægger i øvrigt at man ikke skulle kunne have forudset at der ville være overarbejde. En landbrugsforening havde spurgt SKAT om høstarbejdere kunne blive bespist og arbejdsgiveren kunne få momsfradrag for det, men her var svaret nej, da man ved høstarbejde burde kunne forudse at man skal arbejde over!

I den her slags situationer har jeg brug for at se nogle tal, for at forstå hvad det handler om. For, er der virkelig nogen penge i det her?

Jeg har lavet nedenstående regneark. Her taster man hvad man samlet regner med at bruge på bespisning om året, og herefter skriver man en procentdel man regner med er til sociale arrangementer.

Herefter spytter den nogle tal ud for, hvor stor besparelsen er i forhold til personlig beskatning med den højeste eller laveste marginalskat samt selskabsskatten.

Bespisning fungerer normalt på den måde, at man ikke får fradrag for momsdelen af bespisning. Til gengæld får man fradrag for det i skatteregnskabet.

Men, da man ikke betaler skat af overskud i momsregnskabet, men betaler skat af overskud i skatteregnskabet, får momsen nu en skatteværdi, svarende til ens marginalskat – altså den største procent man betaler i skat.

Så hvis vi vi, som i eksemplet, flytter nogle penge fra skatteregnskabet over i momsregnskabet, skal vi betale lidt mere i skat, men får til gengæld momspenge retur uden at betale noget. Forskellen mellem den mer-skat man skal betale og de penge jeg får i hånden er fordelen.

For en lille virksomhed hvor man bruger mindre end 10.000 om året på bespisning er det maksimalt 750 kr. man kan få retur i min beregning med 50% af pengene til sociale arrangementer.

50% af 10.000 er 5.000 og momsen af 5.000 er 1.000 (4.000 +25% er lig med 5.000). 25% i selskabsskat af 1.000 er 250 kr., og så har jeg 750 kr. tilbage.

Hele den beregning kan dårligt betale sig at lave for at få penge tilbage. Der skal jo både rettes gamle regnskaber, nye statustal på nye regnskaber, blanketter skal udfyldes og sendes til skat. Men fra og med 2012 vil det i hvert fald være en gode ide, at få sig to konti i sin kontoplan til at styre det.

Og med arbejdet kan vi også begynde at se, hvornår ulejligheden kan betale sig. Har vi 100.000 kan vi begynde at tale om, at vi kan aflønne en person til at lave beregningerne og sende dem ind til SKAT. er vi en stor koncern der bruger flere hundrede tusinder om året på bespisning så begynder det rigtigt at ligne noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *