Forskudsopgørelsen 2013

I morgen – den 7. november 2012 – burde der for alle danskere være en forskudsopgørelse tilgængelig for 2013 ifølge Berlingske.

Det er altid vigtigt at tjekke sin forskudsopgørelse. Forskudsopgørelsen laves i reglen på baggrund af årsopgørelsen for 2011 eller med en fremskrivning af forskudsopgørelsen 2012.

For de fleste kan der være sket mange ting i den periode. Man kan være blevet selvstændig, eller man kan have lukket sin virksomhed. Man kan være blevet arbejdsløs eller man kan have fået et arbejde. Man kan være flyttet fra ejerbolig til lejebolig eller omvendt. Alt sammen emner der kan have stor betydning for, om du potentielt kan få en meget stor restskat eller en stor overskydende skat.

Det giver sig selv, hvorfor en restskat kan være en irriterende eller ligefrem ødelæggende overraskelse at få.

Men, husk også, at en stor overskydende skat selvfølgelig kan være en behagelig overraskelse, men en overskydende skat på 6.000 er jo immervæk 500 kr. du betaler mere i skat hver måned, end du havde behøvet.

Derfor: Tjek din forskudsopgørelse. Det er her man vidstnok skal skrive at man skal kontakte sin rådgiver for at få hjælp, når jeg ser hvordan andre rådgivere skriver deres blogs – hvilket også kan være fornuftigt nok. Men med lidt almindelig sund fornuft kan man faktisk også selv afgøre om forskudsopgørelsen er helt skæv.

Skatteministeriet har i øvrigt en masse sider man kan læse, hvis man gerne vil vide lidt mere om det teoretiske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *