Google Calender og fødselsdage fra Facebook

I september 2011 skrev jeg en vejledning til, hvordan man importerer sine venners fødselsdage fra Facebook.

Dengang var det lidt mere omstændigt. Idag skal du blot sørge for at du er logget ind på både Facebook og på din Google konto.

Herefter går du ind på Facebook, og trykker i panelet på “Begivenheder”:

Under begivenheder er der et “hjul” til højre på skærmen, hvor man kan vælge “Exporter”:

Og i det sidste billede trykker man simpelthen på, at man gerne vil “eksportere dine venners fødselsdage”. Når du er logget ind i Google Calender åbner din browser automatisk dine venners fødselsdage som kalender i Google.

Rent teknisk henter Google hele tiden fødselsdagene fra Google, så når du får nye venner eller sletter gamle, opdateres Google Calender automatisk.

God fornøjelse.

Staten giver nu gratis adgang til CVR- og matrikelnumre

Ifølge Version2 vil staten nu give gratis adgang til CVR og matrikel data. http://www.version2.dk/artikel/oprydning-i-statens-grunddata-skal-spare-kvart-milliard-om-aaret-48164?utm_source=feed&utm_medium=rss&utm_campaign=nyheder Det var også på tide. Idag tvinges vi alle til at indberette til systemet samtidig med at vi skal betale når vi vil have adgang til data.

Kongen af konkurser fortsat

Efter at have set nogle videointerviews på Jyllandsposten om Klaus Garde Nielsen, blev jeg nysgerrig efter at vide, hvad det egentlig er for en person.

sin egen hjemmeside har han lagt en kopi af en mail op, han har sendt til Statsadvokaten, hvori han klager over et indslag på TV2 han ufrivilligt var medvirkende i.

Mailen lyder således:

Anmeldelse af lovovertrædelser begået i forening af politiembedsmand og skattemedarbejder
E-mail af 12.08.2011 til Statsadvokaten
En gang i februar eller marts 2011, blev undertegnede der er udlandsdansker bosiddende i England, stoppet af Skat og politiet på Horsensvej i Vejle, i.f.m. razzia vedr. udenlandsk indregistrerede køretøjer.
Jeg var kørende i en tysk indregistreret BMW. Medarbejder ved Skat var en person ved navn Bo Mogensen, der efter mine oplysninger er ansat hos Skat i Billund.

Ved et simpelt opslag i Skats systemer kunne medarbejderen se at jeg skyldte skat mange millioner i skat og moms fra tidligere år. Det skal bemærkes at Skat og Politi havde følgeskab af et kamerahold der filmede seancen der senere blev sendt på TV2 i et program der hedder Razzia den 09.06.2011 kl. 21.25, afsnit 6 hvis man søger programmet frem på TV2 Sputnik. Der kan alle i princippet se udsendelsen mod betaling.

Lovovertrædelserne består efter min opfattelse i videregivelse af stærkt følsomme kontroloplysninger om mine restanceforhold til skat. Det er vist nok en overtrædelse af straffelovens § 152. Jeg mener det er skærpende at videregivelsen sker i en tvudsendelse.

Skattemedarbejderen spørger mig lidt senere i forløbet om jeg var ejer af bilen, og i overensstemmelse med sandheden oplyses at bilen er ejet af et tysk selskab. Bo Mogensen fik via tyske myndigheder bekræftet at jeg ikke var ejer af bilen, hvorfor han ikke kunne beslaglægge den. Han gjorde dog et sidste forsøg idet han spørger politiet om ikke de kan gøre et eller andet, hvortil politimanden svarer, han er godt nok kendt i kriminalregistret, men vi har ikke noget på ham. Politimandens oplysning om at jeg er kendt i kriminalregistret vurderer jeg tillige til at være en lovovertrædelse, hvorfor jeg skal anmelde begge disse forhold.

Jeg er naturligvis til råddighed for yderligere dersom det ønskes.


Med venlig hilsen
Klaus Garde Nielsen

 

Han virker ikke som om, han keder sig.


JP: Kongen af konkurser

Jeg har heldigvis kun lidt begrænset erfaring med konkurser. Jeg har selvfølgelig ikke helt kunne undgå at være inddraget som rådgiver i nogle stykker, men det er et område jeg ikke har den store lyst til at være mit speciale.

Alligevel er det jo altid rart at vide, hvordan noget fungerer. Navnlig når man møder kunder der har prøvet det før. Når en kunde har prøvet det før, er det enten fordi:

  1. de er uheldige
  2. de er dårlige forretningsfolk
  3. de har en dårlig etik

Og her er det særligt den sidste gruppe jeg gerne vil have sorteret fra, da jeg selvfølgelig ikke vil associeres med lyssky personer.

Jyllandsposten har talt med Klaus Garde Nielsen som driver en rådgivningsvirksomhed med speciale i rådgivning af konkursvirksomheder, og som Jyllandsposten kalder ”kongen af konkurser”. Han har rådgivet i mellem 400-500 konkurser igennem de sidste 15 år. Og her fornemmer man at han ikke har den samme berøringsangst jeg selv har overfor konkursvirksomheder.

JP har et videointerview med ham, som jeg kraftigt vil opfordre folk til at se. Det er virkelig informativt at se, hvordan man arbejder med konkurser, hvis man ikke kører ’den slagne vej’, og han taler forholdsvist åbent om sine arbejdsmetoder.

Så hvis man får klienter der tidligere har været igennem konkurser, og som led i konkursen anvender nogle af de ’teknikker’ Klaus Garde Nielsen anvender, bør man måske vogte sig for at det er en gruppe 3’er.

Blandt de råd Klaus kommer med er:

  • Skifte selskabsnavn
  • Skifte ledelse
  • Skifte revisor
  • Skifte adresse til en ny retskreds

Alle disse ting slører sporet tilbage til den oprindelige ejer og ledelse.

Jeg kender ikke præcist SKATs arbejdsmetoder, men jeg ved, at hvis man tidligere har været gået konkurs vil SKAT ofte have man stiller sikkerhed, før end man kan åbne en ny virksomhed. Hvis man ikke har været i ledelsen eller ejer af et selskab på tidspunktet af konkursen vil jeg tro man helt slipper for det problem.

  • Lad den gamle ledelse/revisor beholde bogføringsmateriale

Så har man ikke noget materiale at udlevere til skifteretten, som en evt. kurator kan bore i (min tolkning).

Hvis ikke man interesserer sig for det tekniske må man sige at han er en farverig person – så alene derfor synes jeg interviewet er værd at se.

Renter af moms

Fra EPN.dk: “Gammel momslov rammer selskaber”

“Selv om Folketinget for fem et halvt år siden vedtog en lov, som lemper dansk erhvervslivs vilkår for betaling af moms, er den gamle lov med de skrappe momsregler stadig gældende.

Skatteministeriet har nemlig ikke indført den vedtagne lov, og det rammer hvert år virksomheder i form af høje rentebetalinger.

[…]

Folketinget lempede loven den 7. juni 2006, men fastslog samtidig, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden. Det er endnu ikke sket.

[…]

Med den gamle og stadig gældende lov skal virksomheder betale en hel måneds renter, hvis de misser betalingen af moms med bare én dag.

Med den nye lov skal der kun betales renter i det antal dage, som momsen betales for sent.”

Man laver altså en lov i 2006 der lemper rentebetalingen af for sen betaling af moms. I loven får Skatteministeriet retten til at bestemme, hvornår loven skal træde i kraft – og (derfor?) sker der ikke mere.

Porno for skattenørder (Helle Thorning-Schmidts skattesag og Troels Lund Poulsen)

Dagens store nyhed i alle aviserne er, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen har forsøgt at påvirke udfaldet af Helle Thorning-Schmidts skattesag (eller rettere Stephen Kinnock, selvom det jo nok var hende og hendes aspirationer som statsminister det mest handlede om).

Redegørelserne på Skatteministeriets hjemmeside er ren “De grå sidder” for skattenørder, og jeg vil klart opfordre til at læse dem. Det er meget fortællende om, hvordan departementet arbejder.

Erling Andersens redegørelse vil jeg gerne gengive slutningen af – det er det mest spændende:

“Steffen Normann Hansen (Produktionsdirektør i SKAT) oplyser, at skatteministeren (Troels Lund Poulsen) har prøvet at få SKAT Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt om Skatterådet kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette.

Herefter hører jeg ikke mere til sagen. (sidste punktum i redegørelsen)”

Spændende at se, om Troels overlever denne sag.

 

SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lukket mellem jul og nytår

Via Revsbæk Revision

Skat er lukket fra den 23. december og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra og med den 27. december.  Begge åbner igen den 2. januar 2012.

Det er derfor vigtigt at få afklaret eventuelle problemstillinger der skal afklares inden årsskiftet inden jul, idet det ellers vil være umuligt at søge råd hos myndighederne i tvivlsspørgsmål.

Ekspeditionssager kan selvfølgelig godt laves mellem jul og nytår, idet de elektroniske systemer vil være åbne, og post modtaget i perioden datostemples på modtagelsestidspunktet.

The case against nemID

Jeg har fra starten været skeptisk overfor nemID. Både som borger, men også professionelt bruger.

Jeg vil prøve at forklare problemet ved at gå ned i følgende emner :

  1. top-down approach is udvikling og implementering
  2. hvordan får rådgiver adgang til kundens materiale?

1. top-down approach i udvikling og implementering

Udvikling kan enten komme nedefra og arbejde sig op. Evolution så at sige. Livet på jorden startede med en cellede organismer og idag bruges de selvsamme byggesten til at lave blåhvaler.

På samme måde er det med software og digital sikkerhed. Hidtil er udviklingen kommet nedefra. Softwareudviklere har udviklet digitale løsninger i takt med de er blevet efterspurgt. Og produkterne er løbene blevet tilrettet så de passer til kundens behov. Efterhånden som et produkt har vist sig at være god, har andre taget det til sig, og produkterne har opnået større udbredelse. Sådan er det jo f.eks. med antivirusprogrammer. De er blevet udviklet i takt med der har været behov for dem. På PC platformen findes der 1000 vis af forskellige programmer, mens der til Apple og Linux findes færre og til mobiltelefoner næsten ingen. Efterhånden som vira bliver udbredt på disse platforme vil der kommer værktøjer til at fjerne dem, og med tiden måske noget der er magen til det, vi har på pc’er.

Med nemID har det været anderledes.

nemID blev skabt ved, at nogle embedsmænd et eller andet sted besluttede at vi skulle igang med en offentlig digitaliseringsproces. Man sad dermed på toppen, definerede hvad samtlige institutioner skulle have, og fik en virksomhed til at lave et produkt der kunne nogenlunde det, man havde defineret samtlige offentlige institutioner og banker havde brug for.

Jeg vil antage ud fra en betragtning om at der var stordriftsfordele. Den virksomhed i Danmark der i forvejen var den største leverandør af digital sikkerhed på samme platform til flest mulige var bankernes edb central. Derfor har vi idag et system der i høj grad basserer sig på, hvordan netbank i forvejen var bygget op – bl.a . at man har Java som softwareplatform.

Problemet er, at man sætter udviklingen og konkurrencen ud af spil, når man gør det på denne måde. Det er vanskeligt at forestille sig, at så mange institutioner frivilligt ville have købt den samme platform til sikkerhed – der ville have været adskillige og de ville have været i konkurrence mod hinanden. De ville formegentlig også have været på flere forskellige softwareplatforme, så man ikke kun havde haft Java. Med tiden ville der have været få platforme tilbage. Det ville have været besværligt for nogen brugere, der så skulle have forskellige adgangstyper til de forskellige platforme alt efter hvor mange de havde behov for at kommunikere digitalt med, men de fleste ville stadig kunne nøjes med en.

Pointen med konkurrence er, at man ville konkurrere om ikke alene at være det billigste af alternativerne – man ville også konkurrere om at være det mest sikre. Idag kan medierne påpege de sikkerhedshuller der er i systemet (se bunden af artiklen), og så kan nemID enten tage kritikken til sig og forsøge at lave det bedre, eller de kan trække på skuldrene. For de har et lovbefæstet monopol og kan gøre nogenlunde hvad de har lyst til.

Når man ser på nemID skal man også huske at det er et kommercielt produkt. Det er meningen at de skal sælge ydelsen til virksomheder. De har fået et defacto monopol af staten på at sælge digital sikkerhed til virksomheder der vil lave sikker kommunikation med borgere i Danmark.

For virksomheder, der vil anvende nemID som platform til autentifikation af brugere, koster hvert login virksomheden et sted mellem 1-3 kr.

2. Hvordan får rådgiver adgang til kundens materiale?

Jeg vil tro at omkring halvdelen af de kunder jeg betjener og har betjent har haft den indstilling til regnskabsmaterialet, at det er noget revisoren laver, stiller op og indberetter.

Og hvis de selv, banken eller SKAT har nogen spørgsmål er det kundens indstilling at man skal gå direkte til revisoren. De kunder vil så at sige have en totalløsning, hvor revisor står for alle aspekter af deres moms-, regnskabs-, og skatteforhold. Ofte er det også revisor der tager en snakken med banken. Og for en lille dels vedkommende er det faktisk også revisor der hjælper med at rykke kunder, der ikke betaler.

Så når det rent praktisk kommer til deres personlige skattemappe på TastSelv så har mange af klienterne aldrig set den. Hvis der er noget de gerne vil vide ringer de. De har ofte ikke engang selv koden så de kan logge ind ind og se deres årsopgørelser eller selv lave nye forskudsopgørelser.

Det kan for udenforstående måske lyde som om, revisoren gør det på den måde, for at få flest muligt fakturerbare timer. Men, det er sådan, fordi kunden ønsker det.

Min indgangsvinkel til både regnskab og også IT er, at jeg altid glødende har ønsket at kunden ikke alene fik løst sit problem – jeg har også altid ønsket at kunden forstod hvorfor en løsning ser ud, som den gør. Fra de tidligere teenageår har jeg altid været fascineret af tesen om, at hvis man giver en mand en fisk, kan han blive mæt en dag. Hvis man lærer en mand at fiske, kan han brødføde sig selv resten af sit liv.

Når det kommer til skatter og regnskabet har jeg dog ændret holdning. Ofte et det alt for teknisk og selvom kunden får en god forklaring har jeg ikke gjort livet bedre eller nemmere for kunden. For selvom kunden efter en forklaring forstår hvad det handler om, vil han ikke selv efterfølgende kunne gøre det selv i en anden situation.

Så derfor er det faktisk meget rationelt af kunden ikke at give sætte sig ind i de mange aspekter der er ved at lave en forskudsopgørelse, indberette en årsopgørelse, lave en lønseddel osv. I stedet for han skal sætte sig ind i disse meget teknisk vanskelige områder, er det mere rationelt at han bruger sin tid på at lave noget fakturerbart arbejde overfor sine egne kunder.

Derfor er nemID irriterende. For hidtil har vi fået aktiveringskoder til de offentlige myndigheder direkte af kunderne. Så har vi selv aktiveret dem, og lavet nye koder, og straks kunne anvende systemerne. Men for alle de kunder, der er skiftet over til den digitale platform skal de nu til at autorisere. De skal tage stilling til, hvad for nogle områder revisor må dykke ned i, og hvor længe han skal være autoriseret.

I en ideel verden ville jeg gå ind for det. I en ideel verden, interesserer borgeren sig for alle aspekter af sine skatteforhold, og vil gerne styre nogle af tingene selv. F.eks. forskudsopgørelsen, fordi borgeren selv har fuldstændigt styr på sine budgetter. Men vi lever ikke i en ideel verden.

Hvis det var adgangen til klientens netbank synes jeg også det er en rigtig god ide, at skille det ad, så man skal vælge om en person gerne må se, om de må lægge betalingerne ind, og om de må godkende betalinger. På den måde sikrer man at man ikke får lukket nogen mennesker ind, der kan stjæle ens penge. Men i relation til SKAT giver det ikke mening. Vores fuldmagt dækker alle forhold omkring skat. Vi har ikke adgang til at overføre penge i SKATS’s systemer. Derfor skal vi nu til at lave vejledninger og guider til at give os selv adgang til systemerne.

Som det hedder på amerikansk – if it aint broke don’t try to fix it.

Nylige kritiske artikler om nemID:

Newz.dk: Rudersdal kommune dropper NemID til skolenet

Skole-hjem-samarbejdet er utrolig vigtigt, og vi må erkende, at udfordringerne med ForældreIntra og NemID har været langt større end forventet. Vi har fået mange henvendelser fra forældre og skolebestyrelser og har de seneste måneder forsøgt at løse de udfordringer, der har været. Men det fungerer ikke godt nok. Det tager vi nu konsekvensen af.

Ingeniøren/Version 2 har netop haft en artikelserie om, hvor relativt let det er at franarre brugere deres nemID:

Pærelet at narre NemID fra dig med klonede hjemmesider

En vilkårlig hjemmeside kan bruges til at franarre dig dine NemID-oplysninger – og dermed få adgang til din netbank. Det afslører Ingeniøren og Version2 i dag i en videodokumentar. Sikkerheden i NemID bør øges, mener eksperter.

Så let kan kriminelle franarre dig dit NemID

Med frit tilgængelige værktøjer og en smule eksperimenteren lykkedes det Ingeniøren at konstruere en test-opstilling, der viser, hvor let det er at narre NemID fra en bruger.

DanID afviser kritikken: »Et teoretisk scenarie«

NemID kan hackes med et teknisk ret simpelt angreb. Her bringer vi DanID’s kommentar til Ingeniørens videodemonstration og til kritikken fra eksperter.

Hvor meget kan jeg købe bolig for?

I foråret var jeg selv ude at købe bolig. Det kostede en del blod, sved og tårer at lave beregninger over, hvad jeg kunne købe, og navnlig at lave budgetter og skatteberegninger til de banker jeg bad om tilbud hos. Det er meget forskelligt, hvad bankerne kræver af sikkerhed, rådighedsbeløb mv., så alt, hvad der hedder tommelfingerregler gælder i virkeligheden ikke. Men det er alligevel rart at have noget at lege med, så man har en ide om niveau.

Indtil 2008 havde man en tommelfingerregel om, at man kunne købe bolig for ca. 4 gange ens årsindkomst. Men ifølge Penge.dk er det idag kun 2-3 gange – og Danske Bank vil endda have, man har de 20% til udbetalingen (hvilket dybest set jo er snusfornuftigt – det synes jeg ikke, man skal kritisere dem for).

For at understrege – det du bliver kreditvurderet på, er dybest set dig rådighedsbeløb, men mere end noget andet, er det bankens opfattelse af dig. Det er på de bløde værdier – om de har tillid – der i sidste ende betyder, hvor meget du kan låne og til hvilken pris.

Ikke desto mindre synes jeg for det første det kunne være sjovt at se, hvilken forskel det betyder at man nu kun kan låne 2-3 gange sin årsindkomst i forhold til før, samtidig hvor længe man skal spare op, hvis man skal lægge udbetalingen på 20% selv. Der er ikke taget højde for renter i opstillingen.

Spare penge på el?

I Storcentret er jeg ofte blevet mødt af ivrige sælgere der vil have jeg skal købe el igennem et – for mig – helt ukendt el-selskab i Jylland.

Jeg har et forbrug på et sted mellem 1.200 og 2.000 kwh om året, så derfor har min motivation til at skifte ikke været stor. Langt det meste jeg betaler er tilslutning til el-nettet, så om jeg kan spare et par øre gange 1.200 – 2.000 betyder jo ikke så meget.

Men, efter en artikel på Ingeniøren om skift af el-selskab besluttede jeg mig for at beregne, hvor lidt besparelsen er værd.

En tommelfingerregel siger, et hus med to voksne og to børn skal bruge ca. 4.000 kwh el om året. Seas-NVE el koster 61,77 øre (altså kr. 0,6177) pr. kwh.


Ovenfor har jeg forsøgt at lave opstillingen i Excel på Skydrive. Umiddelbart kører det fint.

Det startede som et forsøg i et embedet Google Spreadsheet, men det kunne jeg ikke få til at virke, så man selv kunne taste sine tal ind. Jeg har dog lagt arket ud, så du selv kan beregne din potentielle besparelse.