Virksomhedsordningen og renter

Virksomhedsordningen kan bruges til to forskellige ting:

  1. Opspare overskud i virksomheden til en foreløbig skat på 25%
  2. Få fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst

Det var punkt 2 jeg kom til at tale med en bogholder om i dag, hvor jeg ville forklare hvorfor det kan være en fordel at gå ind i virksomhedsskatteordningen for at opnå fordelen af renteudgifterne.

Renteudgifter kan man som hovedregel ikke trække fra i sin virksomheds overskud, da det er ”kapitalindkomst”. Og negativ kapitalindkomst (altså renterudgifter) har en lavere skatteværdi end et fradrag i den personlige indkomst.

For lige at få skatteværdien på plads: ofte hører man i medierne at politikerne ”udhuler rentefradraget”. Vi betaler en masse forskellige skatter til staten, og udhulningen af rentefradraget betyder simpelthen at man ikke kan trække sine renteudgifter fra i alle de skatter man betaler, men kun nogle af dem.

”Fidusen” ved at bruge virksomhedsskatteordningen er her, at man kan flytte renteudgifterne fra kapitalindkomst til personlig indkomst. Dvs. at man kan få fradrag i flere skatter ved at flytte på indkomsten.

Teknisk set er der en masse ting man skal tage højde for, men jeg tænkte jeg gerne ville illustrere ganske kort, om der er en pointe i overhovedet at overveje det, men følgende regnearkseksempel.


Som altid kan du sætte dine egne tal ind.

 

115% i fradrag

Regeringen barser med et forslag om, at man på en særlig fradragskonto kan fradrag 115% af købsprisen på en række driftsmidler.

Umiddelbart lyder det jo fantastisk besnærende at kunne fradrage mere end 100% af indkøbsprisen på et driftsmiddel.

Jeg er som revisor selvfølgelig glad for det nye forslag. Det indebærer nemlig en masse regler og teknik, den almindelige selvstændige ikke selv kan finde ud af at administrere, så det giver mig fakturerbare timer.

For den selvstændige er fordelen måske lidt mere undseelig. På jobbet i dag talte vi netop om, hvad det egentlig er værd for den enkelte erhvervsdrivende. Her skal man huske på, at der er lukket af for at man kan købe sig en ny dejlig bil, man kan ikke bytte fradrag med sine venner ved at handle brugt (jeg skulle bare finde en, der havde de samme driftsmidler som mig selv – så kunne vi jo have solgt vores brugte driftsmidler til hinanden og forøget vores afskrivningsgrundlag med 15% point) osv.

Det reglerne indebærer er, at man i en række specifikke situationer kan få 15% oveni sit afskrivningsgrundlag på køb af nye driftsmidler der ikke er biler (og en række andre ting).

I eksemplet nedenfor har jeg regnet med 100.000 kr. Skatteværdien af de ekstra 15.000 i afskrivningsgrundlaget betyder for et selskab at skatteværdien af det ekstra fradrag er kr. 3.750, for en person der betaler bundskat kr. 6.135 og for en topskatteyder kr. 8.415. I mine øjne er det ikke noget der rigtig batter af noget – specielt fordi der ikke er mange små selvstændige der har mulighed for at investere kr. 100.000 i driftsmidler. Når vi kommer under de 100.000 begynder beløbet at blive så lille, at det dårligt kan betale sig at skulle administrere den ekstra afskrivningskonto.

Slet ikoner fra bankudskrifter

På datapigs blog behandler han et emne der må være meget velkendt for bogholdere – hvordan renser man en excel file for ikoner?

Ofte når vi får bankudskrifter fra kunder er de i stedet for at være eksporteret fra banken kopieret fra browseren og ud i regnearket med hud og hår.

Her viser Mike Alexander hvordan man fjerner dem:

http://datapigtechnologies.com/blog/index.php/delete-icons-copied-from-the-web/

Moms af bespisning af personale

For nyligt var der en dom oppe ved EU domstolen, der afgjorde at man i en række situationer kunne fratrække moms ved bespisning af personale.

Primært kan man fratrække moms i forbindelse med bespisning ved uvarslet overarbejde. I begrebet uvarslet lægger i øvrigt at man ikke skulle kunne have forudset at der ville være overarbejde. En landbrugsforening havde spurgt SKAT om høstarbejdere kunne blive bespist og arbejdsgiveren kunne få momsfradrag for det, men her var svaret nej, da man ved høstarbejde burde kunne forudse at man skal arbejde over!

I den her slags situationer har jeg brug for at se nogle tal, for at forstå hvad det handler om. For, er der virkelig nogen penge i det her?

Jeg har lavet nedenstående regneark. Her taster man hvad man samlet regner med at bruge på bespisning om året, og herefter skriver man en procentdel man regner med er til sociale arrangementer.

Herefter spytter den nogle tal ud for, hvor stor besparelsen er i forhold til personlig beskatning med den højeste eller laveste marginalskat samt selskabsskatten.

Bespisning fungerer normalt på den måde, at man ikke får fradrag for momsdelen af bespisning. Til gengæld får man fradrag for det i skatteregnskabet.

Men, da man ikke betaler skat af overskud i momsregnskabet, men betaler skat af overskud i skatteregnskabet, får momsen nu en skatteværdi, svarende til ens marginalskat – altså den største procent man betaler i skat.

Så hvis vi vi, som i eksemplet, flytter nogle penge fra skatteregnskabet over i momsregnskabet, skal vi betale lidt mere i skat, men får til gengæld momspenge retur uden at betale noget. Forskellen mellem den mer-skat man skal betale og de penge jeg får i hånden er fordelen.

For en lille virksomhed hvor man bruger mindre end 10.000 om året på bespisning er det maksimalt 750 kr. man kan få retur i min beregning med 50% af pengene til sociale arrangementer.

50% af 10.000 er 5.000 og momsen af 5.000 er 1.000 (4.000 +25% er lig med 5.000). 25% i selskabsskat af 1.000 er 250 kr., og så har jeg 750 kr. tilbage.

Hele den beregning kan dårligt betale sig at lave for at få penge tilbage. Der skal jo både rettes gamle regnskaber, nye statustal på nye regnskaber, blanketter skal udfyldes og sendes til skat. Men fra og med 2012 vil det i hvert fald være en gode ide, at få sig to konti i sin kontoplan til at styre det.

Og med arbejdet kan vi også begynde at se, hvornår ulejligheden kan betale sig. Har vi 100.000 kan vi begynde at tale om, at vi kan aflønne en person til at lave beregningerne og sende dem ind til SKAT. er vi en stor koncern der bruger flere hundrede tusinder om året på bespisning så begynder det rigtigt at ligne noget.

Lånerenten er mindre end indlånsrenten!

Penge.dk’s “pengekalender” har idag en artikel, der leger med det faktum, at renten på et F1 lån, er lavere, end renten er på en bunden opsparing.

Lige nu står renten på etårige flekslån til at lande lige over 1 procent. Hvis pengene lånes, kan de sættes i banken til en rente på helt op til 2,75 procent i det år, fleksrenten gælder.

Det er FIH Erhvervsbank, der ifølge Mybanker tilbyder den højeste rente med binding i et år, mens en af de større detailbanker med den højeste rente, Nykredit Bank, tilbyder godt 2 procent i rente med binding i et år.

Dermed kan man få dobbelt så meget i rente på en bankkonto i den periode, fleksrenten ligger fast.

Regnestykket skal selvfølgelig også indeholde rentefradraget på lånet, beskatning af indlånsrenten og omkostninger ved at optage lånet og evt. indfri det, når året er gået.

Men, er det så en god ide? Jeg har lavet et lille overslag i Excel, som kan ses herunder:

Gevinsten er dermed noget begrænset. Der skal ikke skrues særligt meget på knapperne, før end gevinsten er væk, hvis man låner 1 mio. kr.

Et af problemerne er, at man betaler rente af to forskellige beløb. Renten til kreditforeningen betaler man af hovedstolen – dvs. inkl. kurstab og gebyrer. Renten men får, er af det udbetalte beløb.

Man kan alligevel godt lege lidt med ideen. Men, hvis man gør det, gør man det ud fra et spekulativt motiv. For renten er alt alt for lav. Det er kun fordi nationalbankerne har manipuleret renterne så langt ned, og fordi Norden anses for “Safe haven” at vi kan låne så billigt. Hvis man har friværdi og skal bruge en større sum penge om langt tid, kunne der være en ide i, at låne nu, såfremt man vil satse på, at det er billigt nu, og vil blive dyrere senere. Det er ikke en anbefaling, men en tanke værd.

Excel: Funktionerne Venstre og Højre

Jeg bruger 95% af tiden på bogføring, afstemning, regnskabsudarbejdelse osv. i Excel.

Jeg får oftest kladde materialet til bogføringen elektronisk på den ene eller anden måde – enten som kasserapporter kunderne selv laver, eller som bankfil. Materialet har aldrig en karakter, så man bare kan importere det, som det er. Man skal altid lave en forbehandling af en eller anden art. Her vil jeg vise, hvordan man kan manipulere med teksten i en kasserapport, for at få den optimale importfil.

Videoen, hvor jeg viser funktionen =midt() findes her:

http://www.youtube.com/user/TwoStepAccounting#p/a/u/1/R1pzx7uIEfI

Anpartshaverlån og revision

Jeg vil i denne artikel både diskutere lidt om en undersøgelse FSR har lavet, men også give læseren en ide om, hvorfor der findes ulovlige anpartshaverlån. Spring til bunden af artiklen, hvis det akademiske ikke interesserer dig 🙂

FSR, anpartshaverlån og revision

FSR – Danske revisorer har lavet en analyse af 15.657 årsrapporter og har fundet ud af, at der i hvert 12. reviderede regnskab er en revisionspåtegning der gør opmærksom på at der findes anpartshaverlån.

Et ulovligt anpartshaverlån er, når man som direktør, ejer eller nærtstående part har lånt penge af et selskab. Man må gerne låne penge til selskabet, men man må ikke skylde sit selskab penge, ud over hvad der er sædvanlig samhandel.

Når man kommer i den situation at man skylder sit selskab penge, kan man blive ”draget til ansvar” – dvs. at man kan straffes af de danske myndigheder. Når ledelsen eller personer med bestemmende indflydelse i et selskab har foretaget ”ansvarspådragende handlinger” skal revisor gøre opmærksom på dette i sin revisionspåtegning, når han laver revision.

Når revisor skriver om ulovlige anpartshaverlån er det således ikke kun, når der findes et lån ved regnskabets afslutning. Principielt skal revisor skrive om det, selvom det kun er 500 kr. i 5 minutter på et eller andet tidspunkt i regnskabsåret.

I Revisornævnet – hvor man kan klage over revisorer – har der været nogle afgørelser der tyder på, at man som revisor skal tage det meget alvorligt med at skrive om ulovlige anpartshaverlån, selvom de har været utilsigtede (altså uheld) fra ledelsens side, og selvom beløbene har været uvæsentlige for selve regnskabet.

Derfor kan det ikke overraske at mange revisorer har enormt meget fokus på at skrive om det.

FSR bruger deres analyse til at vise, at revisionspligten har en værdi, idet revisorerne gør ”offentligheden får kendskab til uregelmæssighederne i regnskaberne”.

Revisorerne lider af brødnid, fordi revisionspligten gør, en række selskaber jo nok stadig vælger at få en revisor til at hjælpe med at lave årsrapporterne, men vælger produkter der koster væsentligt mindre. En revision er et meget omfattende stykke arbejde med mange mandetimer, der skal bruges på at lave forespørgsler og dokumentere forholdene i virksomheden, og derfor meget dyr.

For et væsentligt mindre beløb kan man stadig få kigget sine ting igennem, få stillet årsrapport op, og få lavet selvangivelse. Derfor har revisorerne en klar interesse i revisionspligten.

Derudover er opmærksomheden omkring ulovlige anpartshaverlån også en noget akademisk diskussion. For på en revisionspåtegning skal man oplyse om forhold, hvor ledelsen kan ifalde ansvar. På andre type erklæringer man kan vælge som alternativ på en årsrapport kan den samme oplysning være et brud på revisors tavshedspligt. Så at man kan finde det på mange reviderede årsrapporter er også et udtryk for, hvordan man har lavet påtegningssystemet, og det er immervæk noget revisorerne i meget høj grad selv har bestemt, hvordan skulle se ud.

Men, hvorfor er der overhovedet diskussionen om anpartshaverlån?

Men, hvorfor findes der overhovedet anpartshaverlån?

Motiverne kan bedst illustreres i dette regneark:

I ovenstående regneark beregner jeg med marginalskatten, hvor meget man skal hæve i sit selskab for at få et beløb i hånden. I eksemplet 50.000, men man kan selv prøve at taste et andet beløb.

Grunden til anpartshaverlån er ulovlige fremgår dermed meget klart. Det er rigtig mange penge man kan få og bruge uden at betale skat, hvis man kan få lov til at låne dem, fremfor at få dem som indkomst.

Hvis jeg, som i eksemplet, vil have 50.000 i hånden skal selskabet dermed af med 35.000 og 64.000 ekstra i marginalskat (skat og am-bidrag på den sidst tjente kr.), alt efter hvordan jeg er beskattet.

Da man for nogle år siden reviderede selskabslovgivningen var det på tale på et tidspunkt at det ikke skulle være forbudt at have anpartshaverlån mere. Når man ser ovenstående model, kan man måske også let forstå, hvorfor det ikke blev vedtaget. De fleste kunne sagtens leve et helt liv uden at få løn, men alene leve af lånte penge fra deres eget selskab.

Acontoskat 2. rate den 20. november

Tiden sig nærmer for indbetaling af acontoskat for selskaber skal indbetales.

I Danmark betaler man selskabsskatten i to rater. En rate den 20. marts og en rate den 20. november.

Sammen med novemberraten betales eller modregnes restskatten/den overskydende skat fra forrige år. Raten der forfalder nu, er inkl. årsopgørelsen for skatteåret 2010.

Sammen med de ordinære rater kan man vælge at indbetale ekstra, og dermed slippe for restskattetillæg i november året efter.

Spørgsmålet er nu, om vi bør indbetale ekstra sammen med novemberraten.

Rentereglerne for selskabsskat er relativt komplicerede, hvorfor jeg gerne vil dvæle ved dem et øjeblik. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er skattepligtige og ikke er fradragsberettigede.

Procenttillægget for selskabsskat 2011 er på 4,8%.

For at finde ud af, om vi skal indbetale ekstra, skal vi derfor finde ud af, hvor meget vi regner med at skulle betale i Skat for 2011.

Beregningen foregår i 3 steps:

1. Opgøre beregningsgrundlaget – altså finde ud af, hvor mange penge der skal betales skat af

2. Beregne selskabsskatten – hvor meget skal der i alt betales i selskabsskat

3. Finde ud af, om der indbetalt for meget eller for lidt i skat

Step 1 vil jeg ikke dykke så meget ned i. Det vigtige er her, at tage det seneste bogføring man har. Man lægger hertil de indtægter man regner med at få og trækker de udgifter fra, man regner med at have.

Selskaber har altid to regnskaber – et driftsregnskab og et skatteregnskab. Så husk at rette til med de skattemæssige værdier – f.eks. der ikke er fradrag for (de fleste) låneomkostninger, privat andel repræsentation, bytte de regnskabsmæssige afskrivninger ud med de skattemæssige osv.

Step 2 er en relativt simpel beregning. 25% af den skattepligtige indkomst fra step 1. Der er den lille kuriositet at man nedrunder beregningsgrundlaget til nærmeste 100 kr. Sjov detalje til en Excel nørd 🙂

Step 3 er her, hvor vi begynder at beregne nogle tillæg, fradrag og restskattetillæg mv.

Den ordinære skat beregnes således: efter selskabet har været i drift i 3 år, tager SKAT i år 4 gennemsnittet af skattebetalingerne de seneste 3 år og beregner acontoskat på halvdelen af dette tal. Dette tal bliver så fordelt ligeligt på de to rater.

Så kan man på begge rater frivilligt indbetale ekstra. I marts raten får man et tillæg – i 2011 på 0,3% af det ekstra beløb. I novemberraten trækker de 0,3% fra. Så hvis man indbetaler 100.000 i november bliver det reelt kun til 97.700, mens det i marts slår igennem med 100.300.

Til sidst skal vi så beregne restskattetillægget eller godtgørelsen for den overskydne skat. Jeg har valgt i dette ark at gøre det i to celler – man kan sagtens sætte det sammen i en celle. Det er kun for at gøre det læsevenligt.

Først finder vi ud af, om skatten er større eller mindre end 0 – altså om det er en overskydende eller en restskat.

Af restskatten tillægges der 4,8% og i godtgørelse 1,3%.

I eksemplet indbetaler vi 105.000 ekstra og sparer dermed 4.560 kr. i restskattetillæg.

Det fremkommer ved ,at vi skulle have betalt 4.820 i restskattetillæg, men får en straf på 315 i fradrag på 2. rate, men får til gengæld en lille godtgørelse på kr. 55.

De gult markerede felter er dem du skal redigere i:

Se eksempel på regneark:

Det næste spørgsmål er – kan det betale sig at indbetale?

Spørgsmålet er, hvad jeg kan få i rente fra den 20. november 2010 til den 20. november 2011 på de 105.000 jeg overvejer at indbetale. Og her er det helt naturligt at sammenligne med, hvad vi kunne have fået i rente på en bankkonto.

For at kunne sammenligne med, hvad man kunne have fået på en bankkonto skal beløbet først laves om. For, som jeg nævnte længere tilbage i artiklen, er renter på skat ikke fradragsberettiget, mens overskydden skat ikke er skattepligtig.

Vi betaler 25% i selskabsskat i Danmark. De 4.560 svarer med til 75% af beløbet før skat. Så hvis man dividerer med 75 og ganger med 100 får vi beløbet før skat som er 6.080.

Herefter divideres de 6.080 med 105.000, hvilket giver en rente på 5.79%. Altså – hvis man har en kassekredit i sin virksomhed og betaler mere end 5,79% i rente, skal man undlade at indbetale restskatten. Hvis man derimod har et indestående eller en lavere rente på sin kredit end 5,79% bør man betale.

Nogle spekulerer også i, at indbetale ekstra meget i selskabsskat. Hvis man f.eks. er kunde i Danske Bank får man formegentlig kun 0% i rente selv på meget store indlån. Så kunne man jo blive fristet til at spekulere i, at indbetale alt for meget i skat og få rentegodtgørelsen på 1,3%. For hvis man får 0% i rente, vil det jo altid kunne betale sig, for der er 1,3% altid højere end 0%.

Man skal dog passe på med dette. SKAT kan godt nægte at udbetale godtgørelsen, hvis de mener man bevidst har indbetalt for meget for at opnå godtgørelsen. Så det dur ikke at indbetale den ½ mio. kr. man har stående i opsparing på bogen, bare for at få godtgørelsen. Det skal have rod i virkeligheden, men omvendt kan SKAT jo heller ikke klandre en virksomhed for, at komme til at indbetale for meget, for det jo indbetales på baggrund af et skøn, da året på indbetalingstidspunktet ikke er gået endnu.

Købere af sort arbejde skal straffes


Straffen består i, at hvis man ikke betaler elektronisk eller sørger for at få en faktura, vil man komme til at hænge på moms og skat af det udførte arbejde.

De konservative er skeptiske. Brian Mikkelsen udtaler:

»Det vil ikke betyde mindre sort arbejde, men det vil betyde mere mistillid. Vi får et stikkersamfund, hvor vi går og kigger hinanden over skuldrene,«

Jeg prøver at holde bloggen her apolitisk, men nu farer jeg alligevel i blækhuset. Problemet er ikke om det bliver et stikkersamfund – problemet er, at gevinsten ved at få udført og udføre sort arbejde er så høj. Problemet med betændelse i et sår er ikke betændelsen – betændelsen er jo bare et symptom på at der er urenheder i såret. Hvis man virkelig vil sort arbejde til livs er opskriften meget simpel – sænk skatten på arbejde.

Finanslovsforslagene er dog ikke kun pisk. Der er også lidt gulerod, for “håndværkerfradraget” kommer til at fortsætte i 2012 – ligeledes ifølge JP 

I håndværkerfradragsordningen kan man få fradrag for håndværker timer for op til 15.000 om året som ligningsmæssigt fradrag.

Men, kan det så betale sig at få lavet sort arbejde fremfor at få lavet arbejde i håndværkerfradragsordningen?

For sjov har jeg lavet et regneark der viser lidt om hvad der bedst kan betale sig.

Det er kun arbejdslønnen du kan få fradrag for under håndværkerordningen – materialerne kan man ikke. Og det er som sagt kun op til 15.000 om året.

I arket antager jeg, at man er enige om at spare momsen på ydelsen svarende til et tillæg på arbejdslønnen og materialerne på 25%. Jeg har oprigtigt ingen anelse om, hvor meget man normalt sparer på sort arbejde i forhold til arbejde på regning, men hvis man antager at på arbejdslønnen spares momsen helt væk, på materialerne kan den ikke (nogen skal jo betale momsen på materialerne), men til gengæld skal der ikke betales skat og mesterløn af arbejdslønnen, så kan 25% i min optik ikke virke urealistisk – til brug for denne øvelse om ikke andet.

Den viser en besparelse på kr. 500 ved 10.000 i arbejdsløn og 5.000 i materialer før moms.

Men, man skal ikke pille længe ved modellen, før end den vil vise et underskud. Og så skal man dertil lægge den tid man skal bruge på at indberette til SKAT, finde ud af hvordan det skal se ud på selvangivelse, bruge tid på at svare på spørgsmål, såfremt man har indberettet forkert osv. Så alt i alt tror jeg ikke håndværkerfradraget vil afholde mange mennesker fra et bruge sort arbejde.

Hvor meget kan jeg købe bolig for?

I foråret var jeg selv ude at købe bolig. Det kostede en del blod, sved og tårer at lave beregninger over, hvad jeg kunne købe, og navnlig at lave budgetter og skatteberegninger til de banker jeg bad om tilbud hos. Det er meget forskelligt, hvad bankerne kræver af sikkerhed, rådighedsbeløb mv., så alt, hvad der hedder tommelfingerregler gælder i virkeligheden ikke. Men det er alligevel rart at have noget at lege med, så man har en ide om niveau.

Indtil 2008 havde man en tommelfingerregel om, at man kunne købe bolig for ca. 4 gange ens årsindkomst. Men ifølge Penge.dk er det idag kun 2-3 gange – og Danske Bank vil endda have, man har de 20% til udbetalingen (hvilket dybest set jo er snusfornuftigt – det synes jeg ikke, man skal kritisere dem for).

For at understrege – det du bliver kreditvurderet på, er dybest set dig rådighedsbeløb, men mere end noget andet, er det bankens opfattelse af dig. Det er på de bløde værdier – om de har tillid – der i sidste ende betyder, hvor meget du kan låne og til hvilken pris.

Ikke desto mindre synes jeg for det første det kunne være sjovt at se, hvilken forskel det betyder at man nu kun kan låne 2-3 gange sin årsindkomst i forhold til før, samtidig hvor længe man skal spare op, hvis man skal lægge udbetalingen på 20% selv. Der er ikke taget højde for renter i opstillingen.