Jeg har heldigvis kun lidt begrænset erfaring med konkurser. Jeg har selvfølgelig ikke helt kunne undgå at være inddraget som rådgiver i nogle stykker, men det er et område jeg ikke har den store lyst til at være mit speciale.
Alligevel er det jo altid rart at vide, hvordan noget fungerer. Navnlig når man møder kunder der har prøvet det før. Når en kunde har prøvet det før, er det enten fordi:
- de er uheldige
- de er dårlige forretningsfolk
- de har en dårlig etik
Og her er det særligt den sidste gruppe jeg gerne vil have sorteret fra, da jeg selvfølgelig ikke vil associeres med lyssky personer.
Jyllandsposten har talt med Klaus Garde Nielsen som driver en rådgivningsvirksomhed med speciale i rådgivning af konkursvirksomheder, og som Jyllandsposten kalder ”kongen af konkurser”. Han har rådgivet i mellem 400-500 konkurser igennem de sidste 15 år. Og her fornemmer man at han ikke har den samme berøringsangst jeg selv har overfor konkursvirksomheder.
JP har et videointerview med ham, som jeg kraftigt vil opfordre folk til at se. Det er virkelig informativt at se, hvordan man arbejder med konkurser, hvis man ikke kører ’den slagne vej’, og han taler forholdsvist åbent om sine arbejdsmetoder.
Så hvis man får klienter der tidligere har været igennem konkurser, og som led i konkursen anvender nogle af de ’teknikker’ Klaus Garde Nielsen anvender, bør man måske vogte sig for at det er en gruppe 3’er.
Blandt de råd Klaus kommer med er:
- Skifte selskabsnavn
- Skifte ledelse
- Skifte revisor
- Skifte adresse til en ny retskreds
Alle disse ting slører sporet tilbage til den oprindelige ejer og ledelse.
Jeg kender ikke præcist SKATs arbejdsmetoder, men jeg ved, at hvis man tidligere har været gået konkurs vil SKAT ofte have man stiller sikkerhed, før end man kan åbne en ny virksomhed. Hvis man ikke har været i ledelsen eller ejer af et selskab på tidspunktet af konkursen vil jeg tro man helt slipper for det problem.
- Lad den gamle ledelse/revisor beholde bogføringsmateriale
Så har man ikke noget materiale at udlevere til skifteretten, som en evt. kurator kan bore i (min tolkning).
Hvis ikke man interesserer sig for det tekniske må man sige at han er en farverig person – så alene derfor synes jeg interviewet er værd at se.