JP: Kongen af konkurser

Jeg har heldigvis kun lidt begrænset erfaring med konkurser. Jeg har selvfølgelig ikke helt kunne undgå at være inddraget som rådgiver i nogle stykker, men det er et område jeg ikke har den store lyst til at være mit speciale.

Alligevel er det jo altid rart at vide, hvordan noget fungerer. Navnlig når man møder kunder der har prøvet det før. Når en kunde har prøvet det før, er det enten fordi:

  1. de er uheldige
  2. de er dårlige forretningsfolk
  3. de har en dårlig etik

Og her er det særligt den sidste gruppe jeg gerne vil have sorteret fra, da jeg selvfølgelig ikke vil associeres med lyssky personer.

Jyllandsposten har talt med Klaus Garde Nielsen som driver en rådgivningsvirksomhed med speciale i rådgivning af konkursvirksomheder, og som Jyllandsposten kalder ”kongen af konkurser”. Han har rådgivet i mellem 400-500 konkurser igennem de sidste 15 år. Og her fornemmer man at han ikke har den samme berøringsangst jeg selv har overfor konkursvirksomheder.

JP har et videointerview med ham, som jeg kraftigt vil opfordre folk til at se. Det er virkelig informativt at se, hvordan man arbejder med konkurser, hvis man ikke kører ’den slagne vej’, og han taler forholdsvist åbent om sine arbejdsmetoder.

Så hvis man får klienter der tidligere har været igennem konkurser, og som led i konkursen anvender nogle af de ’teknikker’ Klaus Garde Nielsen anvender, bør man måske vogte sig for at det er en gruppe 3’er.

Blandt de råd Klaus kommer med er:

  • Skifte selskabsnavn
  • Skifte ledelse
  • Skifte revisor
  • Skifte adresse til en ny retskreds

Alle disse ting slører sporet tilbage til den oprindelige ejer og ledelse.

Jeg kender ikke præcist SKATs arbejdsmetoder, men jeg ved, at hvis man tidligere har været gået konkurs vil SKAT ofte have man stiller sikkerhed, før end man kan åbne en ny virksomhed. Hvis man ikke har været i ledelsen eller ejer af et selskab på tidspunktet af konkursen vil jeg tro man helt slipper for det problem.

  • Lad den gamle ledelse/revisor beholde bogføringsmateriale

Så har man ikke noget materiale at udlevere til skifteretten, som en evt. kurator kan bore i (min tolkning).

Hvis ikke man interesserer sig for det tekniske må man sige at han er en farverig person – så alene derfor synes jeg interviewet er værd at se.

Lånerenten er mindre end indlånsrenten!

Penge.dk’s “pengekalender” har idag en artikel, der leger med det faktum, at renten på et F1 lån, er lavere, end renten er på en bunden opsparing.

Lige nu står renten på etårige flekslån til at lande lige over 1 procent. Hvis pengene lånes, kan de sættes i banken til en rente på helt op til 2,75 procent i det år, fleksrenten gælder.

Det er FIH Erhvervsbank, der ifølge Mybanker tilbyder den højeste rente med binding i et år, mens en af de større detailbanker med den højeste rente, Nykredit Bank, tilbyder godt 2 procent i rente med binding i et år.

Dermed kan man få dobbelt så meget i rente på en bankkonto i den periode, fleksrenten ligger fast.

Regnestykket skal selvfølgelig også indeholde rentefradraget på lånet, beskatning af indlånsrenten og omkostninger ved at optage lånet og evt. indfri det, når året er gået.

Men, er det så en god ide? Jeg har lavet et lille overslag i Excel, som kan ses herunder:

Gevinsten er dermed noget begrænset. Der skal ikke skrues særligt meget på knapperne, før end gevinsten er væk, hvis man låner 1 mio. kr.

Et af problemerne er, at man betaler rente af to forskellige beløb. Renten til kreditforeningen betaler man af hovedstolen – dvs. inkl. kurstab og gebyrer. Renten men får, er af det udbetalte beløb.

Man kan alligevel godt lege lidt med ideen. Men, hvis man gør det, gør man det ud fra et spekulativt motiv. For renten er alt alt for lav. Det er kun fordi nationalbankerne har manipuleret renterne så langt ned, og fordi Norden anses for “Safe haven” at vi kan låne så billigt. Hvis man har friværdi og skal bruge en større sum penge om langt tid, kunne der være en ide i, at låne nu, såfremt man vil satse på, at det er billigt nu, og vil blive dyrere senere. Det er ikke en anbefaling, men en tanke værd.

Kan banken selv hæve sine penge fra din konto?

Berlingske Tidende har idag en artikel der sætter fokus på dette.

Og det kan nem fastslås – at nej, banken må ikke overføre flere penge til misligeholdte engagementer end der er aftalt. Banken skal faktisk den slaviske vej igennem fogedretten for at kunne indrive sine penge. For skyldnere er dette lidt af et slaraffenland, for det betyder det ikke har de store konsekvenser at misligeholde sig engagement. Jeg kan huske at have læst flere afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet, hvor bankerne rent faktisk bliver pålagt at føre pengene tilbage til den dårlige betaler.

Jeg har tidligere set, hvordan man kan misligeholde sit engagement med banken, for efterfølgende at gå ud og optage lån andre steder. Når man sætter alle disse regler op, der beskytter debitorerne, skaber man et problem – ikke kun for kreditoren der dermed kun vanskeligt (eller slet ikke) får sine penge, men også for debitoren der således ikke bliver stoppet. Oftest er dårlige betalere nogen der igennem mange år med en skødesløs opførsel uden tanke på fremtiden opbygger en vanvittig høj gæld. Og når man beskytter dem, gør man reelt set bare det, at man udskyder tidspunktet for, hvornår den dårlige betaler definitivt får udtømt alle sine muligheder for at optage lån.