Selskaberne har nu “åbne skattelister”. Det betyder at enhver borger med en internetforbindelse kan gå på SKAT’s hjemmeside og slå et hvilket-som-helst dansk selskab op, og se, hvor meget det har betalt i selskabsskat.
Det har affødt historier om Ole Sohns forlag, der ikke betaler selskabsskat. Og så er der historien om, at 2/3 dele af danske selskaber ikke betaler skat.
For mig, som fagmand, er de åbne skattelister en misforståelse og ikke et redskab en ikke-fagmand kan beherske, uden at drage en masse fejlslutninger.
Selvom jeg ikke bryder mig specielt meget om Ole Sohn og i mit stille sind godt kan godte mig over at den gamle Erich Honecker-kindkyssende formand for de danske kommunister nu bliver udråbt som usolidarisk kapitalist, så er det en aldeles forfejlet kritik.
Kritikken er forfejlet af to årsager:
- Man taler alene om selskabsskat
- Der findes mange danske selskaber, fordi de danske politikere har ønsket det
Man taler alene om selskabsskat
Kritikken er forfejlet for både Ole Sohn og langt de fleste andre 2/3 dele danske selskaber der ikke betaler skat. For når man taler om skat i denne sammenhæng er det selskabsskat. Ikke moms. Ikke afgifter. Ikke kildeskat for medarbejderne. Det er alene den del af årets drift som der henlægges til enten udbytte eller opsparing der betales selskabsskat af.
Man taler heller ikke om de arbejdspladser som bliver skabt, der skaber yderligere aktivitet i samfundet. Og arbejdspladserne bliver skabt fordi der findes nogle iværksættere der sætter deres egne penge på spil for at starte en virksomhed. Det lyder banalt, men for den enkelte er der rigtigt meget på spil. Ligefra at starte sin egen frisørsalon til at vil starte en produktion af elektronik i fjernøsten går man fra en sikker indkomst som lønmodtager til mange år på smalkost mens man bygger sin virksomhed op. I sidste ende kan man risikere at det alligevel ikke hænger sammen – det gør det for de fleste.
Hvorfor har f.eks. Ole Sohn underskud i år? Det har han formegentlig fordi han har brugt sin tid på at være minister i stedet for. Han har så finansieret underskuddet ved enten at have opsparet og betalt skat af overskud i tidligere år, eller også har han eller pengeinstitut/leverandør måtte finansiere underskuddet. Altså er det ikke den danske stat der har tabt penge, men staten har alene ikke fået nogen skat, fordi der ikke har været tilstrækkelig indkomst. Hvis selskabet skulle have betalt skat ud over sit underskud, skulle selskabet have taget endnu mere af sin opsparing eller have lånt flere penge af eksterne. Det er åbenlyst urimeligt og vil selvsagt også ødelægge ellers potentielt bæredygtige virksomheder.
Der findes mange danske selskaber, fordi de danske politikere har ønsket det
Der findes i Danmark rigtigt mange små selskaber, der reelt er enkeltmandsvirksomheder, eller som er virksomheder med meget få ansatte. De mange selskaber findes til dels fordi mange iværksættere ved opstart af virksomhed gerne vil risikoafdække sig. Ved at drive deres virksomhed fra et selskab risikerer de ikke at tabe mere end den kapital de indskyder i selskabet. Driver de virksomheden som enkeltmandsvirksomhed så indestår de for alt virksomhedens gæld med deres personlige formue. Så hvis virksomheden går konkurs i dette tilfælde, så går personen der ejer virksomheden også konkurs.
De danske politikere har endvidere gjort det forholdsvist attraktivt at drive sin virksomhed i selskabsform. Der er bl.a. reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, hvor man kan omdanne en eksisterende enkeltmandsvirksomhed til selskab skatte frit (i første omgang). Udbytte og fra salg af en dattervirksomhed er i mange tilfælde skattefrit. Derfor har rigtigt mange danske små selskaber også et holdingselskab, så eventuelt udbytte skattefrit kan føres op i selskabet, når (hvis) datterselskabet giver overskud.
Jeg har lavet et regneark nedenfor, der viser hvad en virksomhed med underskud alligevel bidrager med til den danske stat:
Du kan selv slå selskaber op i de åbne skattelister