Kategoriarkiv: Skat

De åbne skattelister

Udgivet den af
Svar

Selskaberne har nu “åbne skattelister”. Det betyder at enhver borger med en internetforbindelse kan gå på SKAT’s hjemmeside og slå et hvilket-som-helst dansk selskab op, og se, hvor meget det har betalt i selskabsskat.

Det har affødt historier om Ole Sohns forlag, der ikke betaler selskabsskat. Og så er der historien om, at 2/3 dele af danske selskaber ikke betaler skat.

For mig, som fagmand, er de åbne skattelister en misforståelse og ikke et redskab en ikke-fagmand kan beherske, uden at drage en masse fejlslutninger.

Selvom jeg ikke bryder mig specielt meget om Ole Sohn og i mit stille sind godt kan godte mig over at den gamle Erich Honecker-kindkyssende formand for de danske kommunister nu bliver udråbt som usolidarisk kapitalist, så er det en aldeles forfejlet kritik.

Kritikken er forfejlet af to årsager:

  1. Man taler alene om selskabsskat
  2. Der findes mange danske selskaber, fordi de danske politikere har ønsket det

Man taler alene om selskabsskat
Kritikken er forfejlet for både Ole Sohn og langt de fleste andre 2/3 dele danske selskaber der ikke betaler skat. For når man taler om skat i denne sammenhæng er det selskabsskat. Ikke moms. Ikke afgifter. Ikke kildeskat for medarbejderne. Det er alene den del af årets drift som der henlægges til enten udbytte eller opsparing der betales selskabsskat af.

Man taler heller ikke om de arbejdspladser som bliver skabt, der skaber yderligere aktivitet i samfundet. Og arbejdspladserne bliver skabt fordi der findes nogle iværksættere der sætter deres egne penge på spil for at starte en virksomhed. Det lyder banalt, men for den enkelte er der rigtigt meget på spil. Ligefra at starte sin egen frisørsalon til at vil starte en produktion af elektronik i fjernøsten går man fra en sikker indkomst som lønmodtager til mange år på smalkost mens man bygger sin virksomhed op. I sidste ende kan man risikere at det alligevel ikke hænger sammen – det gør det for de fleste.

Hvorfor har f.eks. Ole Sohn underskud i år? Det har han formegentlig fordi han har brugt sin tid på at være minister i stedet for. Han har så finansieret underskuddet ved enten at have opsparet og betalt skat af overskud i tidligere år, eller også har han eller pengeinstitut/leverandør måtte finansiere underskuddet. Altså er det ikke den danske stat der har tabt penge, men staten har alene ikke fået nogen skat, fordi der ikke har været tilstrækkelig indkomst. Hvis selskabet skulle have betalt skat ud over sit underskud, skulle selskabet have taget endnu mere af sin opsparing eller have lånt flere penge af eksterne. Det er åbenlyst urimeligt og vil selvsagt også ødelægge ellers potentielt bæredygtige virksomheder.

Der findes mange danske selskaber, fordi de danske politikere har ønsket det
Der findes i Danmark rigtigt mange små selskaber, der reelt er enkeltmandsvirksomheder, eller som er virksomheder med meget få ansatte. De mange selskaber findes til dels fordi mange iværksættere ved opstart af virksomhed gerne vil risikoafdække sig. Ved at drive deres virksomhed fra et selskab risikerer de ikke at tabe mere end den kapital de indskyder i selskabet. Driver de virksomheden som enkeltmandsvirksomhed så indestår de for alt virksomhedens gæld med deres personlige formue. Så hvis virksomheden går konkurs i dette tilfælde, så går personen der ejer virksomheden også konkurs.

De danske politikere har endvidere gjort det forholdsvist attraktivt at drive sin virksomhed i selskabsform. Der er bl.a. reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, hvor man kan omdanne en eksisterende enkeltmandsvirksomhed til selskab skatte frit (i første omgang). Udbytte og fra salg af en dattervirksomhed er i mange tilfælde skattefrit. Derfor har rigtigt mange danske små selskaber også et holdingselskab, så eventuelt udbytte skattefrit kan føres op i selskabet, når (hvis) datterselskabet giver overskud.

Jeg har lavet et regneark nedenfor, der viser hvad en virksomhed med underskud alligevel bidrager med til den danske stat:

 

Du kan selv slå selskaber op i de åbne skattelister

Julegaver (og gaver) til personale

Udgivet den af
Svar

Image courtesy of
“imagerymajestic” / FreeDigitalPhotos.net
Den søde juletid sig nærmer, og vi får det sædvanlige spørgsmål i hobetal: Hvor meget må man give sine medarbejdere julegaver for?

Det er 700 kr. pr. medarbejder. Og det må ikke være gavekort. Hvis det skal være gavekort er der en masse betingelser der skal være opfyldt jeg ikke vil gennemgå her. Så det lette råd her er: undlad gavekort.

Hvis du er eneansat i dit selskab må du stadig give dig selv en gave. Så kun hvis du har en enkeltmandsvirksomhed / I/S kan du ikke få en gave.

Generelt omkring gaver

I løbet af et år må du give dine ansatte gaver for 1.000 kr. Heraf op til 700 i julegave. Hvis du kommer til at overskride grænsen på de 1.000 kr., skal alle gaverne indberettes som løn til SKAT. Dog ikke julegaven på de 700 der altid vil være skattefri for medarbejderen.

Der findes dog to typer gaver: der findes julegaver og andre gaver – og så finder der lejlighedsgaver.

Lejlighedsgaverne gives på særlige mærkedage såsom runde fødselsdage, bryllupsdage og andre private mærkedage. Der er ingen egentlig ramme for, hvor meget man må give, men blot hvad der er “sædvanligt” og “almindeligvis passende”. Som tommelfingerregel vil jeg holde mig til maksimalt de 700 som er det julegaven må være, uden det dog er en garanti for at SKAT vil finde at den ikke er “sædvanlig” eller “almindeligvis passende”.

Forskudsopgørelsen 2013

Udgivet den af
Svar

I morgen – den 7. november 2012 – burde der for alle danskere være en forskudsopgørelse tilgængelig for 2013 ifølge Berlingske.

Det er altid vigtigt at tjekke sin forskudsopgørelse. Forskudsopgørelsen laves i reglen på baggrund af årsopgørelsen for 2011 eller med en fremskrivning af forskudsopgørelsen 2012.

For de fleste kan der være sket mange ting i den periode. Man kan være blevet selvstændig, eller man kan have lukket sin virksomhed. Man kan være blevet arbejdsløs eller man kan have fået et arbejde. Man kan være flyttet fra ejerbolig til lejebolig eller omvendt. Alt sammen emner der kan have stor betydning for, om du potentielt kan få en meget stor restskat eller en stor overskydende skat.

Det giver sig selv, hvorfor en restskat kan være en irriterende eller ligefrem ødelæggende overraskelse at få.

Men, husk også, at en stor overskydende skat selvfølgelig kan være en behagelig overraskelse, men en overskydende skat på 6.000 er jo immervæk 500 kr. du betaler mere i skat hver måned, end du havde behøvet.

Derfor: Tjek din forskudsopgørelse. Det er her man vidstnok skal skrive at man skal kontakte sin rådgiver for at få hjælp, når jeg ser hvordan andre rådgivere skriver deres blogs – hvilket også kan være fornuftigt nok. Men med lidt almindelig sund fornuft kan man faktisk også selv afgøre om forskudsopgørelsen er helt skæv.

Skatteministeriet har i øvrigt en masse sider man kan læse, hvis man gerne vil vide lidt mere om det teoretiske.

Retssikkerhed

Udgivet den af
Svar

Et indlæg jeg har haft på min to-do liste i alt for langt tid er omkring retssikkerhed og SKAT.

Hvis Politiet mistænker en person for f.eks. terrorvirksomhed eller noget andet kriminelt og ønsker at ransage vedkommendes ejendom kræver det en dommerkendelse. Dvs. at Politiet overfor en uafhængig dommer skal præsentere sine beviser og på det grundlag vil en dommer så give Politiet tilladelse til at – om nødvendigt – at tiltvinge sig adgang til vedkommendes ejendom. Hvis ikke dommeren føler sig overbevist om at Politiet har løftet bevisbyrden får Politiet ikke lov. Endvidere skal forholdet også have en tilpas høj strafferamme før end Politiet en dommer vil tilsidesætte den private ejendomsret overfor Politiets mistanke om at vedkommende har begået noget ulovligt.

Sådan er det ikke for SKAT. Jacob Mchangama, chefjurist ved Cepos forklarer det meget præcist:

“Efter skattekontrollovens § 8D kan SKAT således uden forudgående retskendelse forlange at få udleveret oplysninger fra både virksomheder og offentlige myndigheder om borgernes gøren og laden, hvis blot de ”skønner”, at oplysningerne har en ”væsentlig betydning” for, hvor meget en person skal betale i SKAT.”

Her skal man være opmærksom på at orden “væsentligt” ovenfor er noget SKAT selv skønner. Det er ikke en uafhængig dommer der skal tage stilling til det.

Spørgsmålet har været aktuelt et stykke tid. Tilbage i 2011 begyndte SKAT nemlig at kræve at teleselskaberne skulle udlevere oversigter over deres kunders telefonsamtaler (Se Computerworld artikler her, her og her). Det er noget telefonselskaberne har meget detaljeret pga. terrorlovgivningen – altså ikke oplysninger der som sådan eksisterer for at SKAT kan lave kontroller.

Med de detaljerede oplysninger SKAT krævede kan SKAT rekonstruere, hvor og hvornår en helt almindelige borger har været forskellige steder.

I sagerne der blev omtalt i 2011 handlede de om at SKAT ville tjekke om en række konkrete skatteborgere reelt var fraflyttet Danmark. Ifølge SKAT gik man ikke på “fisketur”, men spurgte til konkrete borgere. Nu er det ikke så mange år siden man sidst havde kontrol af de fraflyttede og af eventuelle sorte formuer i udlandet. Dengang gik man reelt på fiskeri. Dengang fik SKAT oversigter over samtlige udenlandske kort der var anvendt i Danmark. Dem analyserede man og kom frem til hvilke kort der blev brugt ofte i Danmark. Herefter identificerede SKAT ejerne af de kort – f.eks. ved at besøge de forretninger der var handlet i.

Det gav selvfølgelig nogle sager. Om det har været tidsforbruget værd og hvor mange mennesker der ikke har haft gjort noget ulovligt der blev kontrolleret ved vi selvsagt ikke.

Det er bekymrende at SKAT på den måde får mere og mere magt til at foretage sig en masse uden at skulle spørge nogen om lov. Selv logningsbekendtgørelsen der kræver at Teleselskaberne opbevarer logning over samtlige samtaler, SMS’er osv i 12 måneder kan Politiet ikke få lov at få udleveret uden en dommerkendelse. Og strafferammen for det forhold Politiet undersøger skal være mindst 6 år.

Det sat op imod SKAT selv skal skønne om en oplysning de ønsker er af “væsentlig betydning”.

I det kommende bliver det kun værre. Allerede fra årsskiftet skal gulpladebiler nu være tydeligt mærket med virksomhedens navn og CVR nummer, så SKAT hurtigt kan kontrollere om der foregår sort arbejde. Eller naboer eller andre kan anmelde forholdet til SKAT, og SKAT så efterfølgende kan udbede sig materiale der dokumenterer at der er skrevet regninger. Det er en helt enorm belastning at virksomhederne nu skal til at mærke deres biler i min optik.

Du skal betale via netbank for at få fradrag for udgifter over 10.000

Udgivet den af
Svar

En pointe jeg havde misset ved sommerens lovændringer vedr sort arbejde er, at det nu er blevet et krav for at selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber kan få fradrag for udgifter betaler udgifter på over 10.000 inkl moms digitalt. Vi kender allerede reglerne fra Servicefradraget.

Ikke alene kan du ikke få fradrag – du vil for eftertiden også hæfte solidarisk med leverandøren du køber af for skat og moms af ydelsen, hvis du betaler beløb på mere end 10.000 kontant.

Så når du betaler en leverandør for eftertiden bør du som hovedregel altid betale via netbank.

Man kan ikke dele en regning op i flere små regninger. Flere delbetalinger i samme indkomstår vil blive anset for at være én betaling.

Hvis man af den ene eller anden grund er nødt til at betale kontant skal man efterfølgende sende en mail til SKAT, hvori man erklærer fakturaoplysninger, hvem der har modtaget pengene og hvor mange penge de har fået.

Normalt er det noget snørklet at læse lovstof, men denne lovændring synes jeg er meget klart formuleret:

Vedrørende fradrag står der nu i ligningslovens §8Y:

“Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., […], betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms.

Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign. , anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.

Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.”

I momslovens § 46 kommer der forholdet omkring solidarisk hæftelse – altså at du som køber sammen med sælger hæfter for manglende afregning af moms. Det er de samme betingelser som der står i ligningsloven. Endelig kommer de samme betingelser som i momsloven ind i “Opkrævningsloven” med a-skat og am-bidrag.

Hvis man var lidt Rasmus modsat kunne man næsten få lyst til at betale samtlige af sine regninger kontant og så indberette i en lind strøm til SKAT via e-mail, da jeg personligt synes dette er et groft indgreb i, hvordan man som selvstændig må drive sin forretning.

Lovstof findes her:

Virksomhedsordningen og renter

Udgivet den af
Svar

Virksomhedsordningen kan bruges til to forskellige ting:

  1. Opspare overskud i virksomheden til en foreløbig skat på 25%
  2. Få fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst

Det var punkt 2 jeg kom til at tale med en bogholder om i dag, hvor jeg ville forklare hvorfor det kan være en fordel at gå ind i virksomhedsskatteordningen for at opnå fordelen af renteudgifterne.

Renteudgifter kan man som hovedregel ikke trække fra i sin virksomheds overskud, da det er ”kapitalindkomst”. Og negativ kapitalindkomst (altså renterudgifter) har en lavere skatteværdi end et fradrag i den personlige indkomst.

For lige at få skatteværdien på plads: ofte hører man i medierne at politikerne ”udhuler rentefradraget”. Vi betaler en masse forskellige skatter til staten, og udhulningen af rentefradraget betyder simpelthen at man ikke kan trække sine renteudgifter fra i alle de skatter man betaler, men kun nogle af dem.

”Fidusen” ved at bruge virksomhedsskatteordningen er her, at man kan flytte renteudgifterne fra kapitalindkomst til personlig indkomst. Dvs. at man kan få fradrag i flere skatter ved at flytte på indkomsten.

Teknisk set er der en masse ting man skal tage højde for, men jeg tænkte jeg gerne ville illustrere ganske kort, om der er en pointe i overhovedet at overveje det, men følgende regnearkseksempel.


Som altid kan du sætte dine egne tal ind.

 

115% i fradrag

Udgivet den af
Svar

Regeringen barser med et forslag om, at man på en særlig fradragskonto kan fradrag 115% af købsprisen på en række driftsmidler.

Umiddelbart lyder det jo fantastisk besnærende at kunne fradrage mere end 100% af indkøbsprisen på et driftsmiddel.

Jeg er som revisor selvfølgelig glad for det nye forslag. Det indebærer nemlig en masse regler og teknik, den almindelige selvstændige ikke selv kan finde ud af at administrere, så det giver mig fakturerbare timer.

For den selvstændige er fordelen måske lidt mere undseelig. På jobbet i dag talte vi netop om, hvad det egentlig er værd for den enkelte erhvervsdrivende. Her skal man huske på, at der er lukket af for at man kan købe sig en ny dejlig bil, man kan ikke bytte fradrag med sine venner ved at handle brugt (jeg skulle bare finde en, der havde de samme driftsmidler som mig selv – så kunne vi jo have solgt vores brugte driftsmidler til hinanden og forøget vores afskrivningsgrundlag med 15% point) osv.

Det reglerne indebærer er, at man i en række specifikke situationer kan få 15% oveni sit afskrivningsgrundlag på køb af nye driftsmidler der ikke er biler (og en række andre ting).

I eksemplet nedenfor har jeg regnet med 100.000 kr. Skatteværdien af de ekstra 15.000 i afskrivningsgrundlaget betyder for et selskab at skatteværdien af det ekstra fradrag er kr. 3.750, for en person der betaler bundskat kr. 6.135 og for en topskatteyder kr. 8.415. I mine øjne er det ikke noget der rigtig batter af noget – specielt fordi der ikke er mange små selvstændige der har mulighed for at investere kr. 100.000 i driftsmidler. Når vi kommer under de 100.000 begynder beløbet at blive så lille, at det dårligt kan betale sig at skulle administrere den ekstra afskrivningskonto.

Moms af bespisning af personale

Udgivet den af
Svar

For nyligt var der en dom oppe ved EU domstolen, der afgjorde at man i en række situationer kunne fratrække moms ved bespisning af personale.

Primært kan man fratrække moms i forbindelse med bespisning ved uvarslet overarbejde. I begrebet uvarslet lægger i øvrigt at man ikke skulle kunne have forudset at der ville være overarbejde. En landbrugsforening havde spurgt SKAT om høstarbejdere kunne blive bespist og arbejdsgiveren kunne få momsfradrag for det, men her var svaret nej, da man ved høstarbejde burde kunne forudse at man skal arbejde over!

I den her slags situationer har jeg brug for at se nogle tal, for at forstå hvad det handler om. For, er der virkelig nogen penge i det her?

Jeg har lavet nedenstående regneark. Her taster man hvad man samlet regner med at bruge på bespisning om året, og herefter skriver man en procentdel man regner med er til sociale arrangementer.

Herefter spytter den nogle tal ud for, hvor stor besparelsen er i forhold til personlig beskatning med den højeste eller laveste marginalskat samt selskabsskatten.

Bespisning fungerer normalt på den måde, at man ikke får fradrag for momsdelen af bespisning. Til gengæld får man fradrag for det i skatteregnskabet.

Men, da man ikke betaler skat af overskud i momsregnskabet, men betaler skat af overskud i skatteregnskabet, får momsen nu en skatteværdi, svarende til ens marginalskat – altså den største procent man betaler i skat.

Så hvis vi vi, som i eksemplet, flytter nogle penge fra skatteregnskabet over i momsregnskabet, skal vi betale lidt mere i skat, men får til gengæld momspenge retur uden at betale noget. Forskellen mellem den mer-skat man skal betale og de penge jeg får i hånden er fordelen.

For en lille virksomhed hvor man bruger mindre end 10.000 om året på bespisning er det maksimalt 750 kr. man kan få retur i min beregning med 50% af pengene til sociale arrangementer.

50% af 10.000 er 5.000 og momsen af 5.000 er 1.000 (4.000 +25% er lig med 5.000). 25% i selskabsskat af 1.000 er 250 kr., og så har jeg 750 kr. tilbage.

Hele den beregning kan dårligt betale sig at lave for at få penge tilbage. Der skal jo både rettes gamle regnskaber, nye statustal på nye regnskaber, blanketter skal udfyldes og sendes til skat. Men fra og med 2012 vil det i hvert fald være en gode ide, at få sig to konti i sin kontoplan til at styre det.

Og med arbejdet kan vi også begynde at se, hvornår ulejligheden kan betale sig. Har vi 100.000 kan vi begynde at tale om, at vi kan aflønne en person til at lave beregningerne og sende dem ind til SKAT. er vi en stor koncern der bruger flere hundrede tusinder om året på bespisning så begynder det rigtigt at ligne noget.

Årsopgørelsen og sikkerhed

Udgivet den af
Svar

En ting jeg aldrig helt har forstået ved det offentliges systemer er, at de så gerne vil have vi får PDF’er hver gang vi vil have oplysninger. Det gælder både ved registrering af virksomhed hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Nu kun Erhvervsstyrelsen), og navnlig hos SKAT. Erhvervsstyrelsen har vidst efterhånden fået fjernet alle de forskellige PDF indberetninger og man kan for det meste også få sine informationer direkte i browservinduet uden at skulle downloade i word eller pdf format.

Men hos SKAT er det fortsat sådan at du ikke kan se din forskudsopgørelse eller din årsopgørelse uden det er i en PDF fil. Og det giver nogle sikkerhedsproblemer hvis du sidder på en computer du deler med andre eller på et bibliotek. For PDF filen bliver gemt lokalt på computerens harddisk.

Som det fremgår af en artikel i Version 2 så er status følgende:

Det har Skat vidst længe, og når brugere klager over fejlen i systemet, bliver de spist af med en besked om, at man skal sætte et flueben i ‘Gem ikke krypterede sider på disk’ i browserens avancerede indstillingsmenu.

Men nu viser det sig, at det er et rigtig dårligt råd.

For godt nok er det korrekt, at den næste bruger af pc’en ikke får adgang til din årsopgørelse – men det gør du altså heller ikke selv.

En Version2-læser har gjort opmærksom på, at Adobe Reader-plugin’et til eksempelvis Internet Explorer kræver, at den krypterede pdf-fil af årsopgørelsen lagres i cachen, før den kan vises i browservinduet. Version2 har efterfølgende testet det og kan konstatere, at dette er korrekt – i hvert fald med Windows 7 og Internet Explorer 9.

Så hvis man følger Skats sikkerhedsråd, får man ikke sin årsopgørelse at se.

Version2 har ikke kunne få en kommentar fra SKAT.

Til min ønskeliste: hvorfor skal alting åbnes i PDF filer? Hvorfor kan man ikke bare trykke på skærmen og få oplysningen?