SKATs vejledning til intimmassage

Jeg ved godt min overskrift er en “journalistisk stramning”, men når lejligheden byder sig, må man slå til 🙂

SKAT har lavet en vejledning med billedet som illustration til personer der intim masserer og i øvrigt udfører prostitution. Da faget vel typisk foregår med kontanter, og man i dagspressen får det indtryk at mange prostituerede undlader at opgive deres indkomst, er det nok retfærdiggjort at SKAT laver en vejledning.

Men, som Nikolaj Hawaleschka Stenberg bemærker på sin blog, har kommunikationsmedarbejderen været ret kæk i sit valg af illustration af folderens forside. I disse tider hvor man har så meget fokus på kønsmæssig ligestilling burde der også have været et par mandeben.

Som det fremgår af vejledningen skal man betale SKAT og moms af sine indtægter på prostitution. Og så skal man føre en daglig kassebog over sine indtægter og udgifter. I brochuren (PDF) er der opstillet eksempler på, hvordan det kan se ud. SKAT har også udgivet en ren html version.

SKAT og adgang til TastSelv Erhverv

Hvis du, som jeg, bruger en alternativ browser til Internet Explorer, har du formegentlig også fra tid til anden oplevet problemer når du er på TastSelv.

Jeg har tidligere brugt Firefox og er nu Google Chrome bruger. Begge browsere har jeg oplevet problemer med. Bl.a. kan man ikke downloade pdf filer, man kan fra tid til anden ikke logge ind, siderne ser mærkelige ud osv.

Og nu har vi fra officielt hold forklaringen – SKAT overholder ikke W3C standarden. W3C er den forening der fra officielt hold, bestemmer hvordan en hjemmeside skal være opbygget og hvilke elementer der må indgå. Det er alt sammen ren teknik – det svarer lidt til, hvis automobilproducenterne havde et forum, hvori de diskuterede hvordan vejene skulle se ud, så alle producerer biler der kan køre på de samme veje.

Den standard har alle offentlige virksomheder været forpligtet til at overholde. Men SKAT og CSC har ikke overholdt standarden, og derfor virker SKATs hjemmeside kun i Explorer.

Fra ”Skal du på Tastselv Erhverv – så brug Internet Explorer” på Version2

»Designet af systemet er lavet for fem-seks år siden, da Internet Explorer dominerede browserverdenen. Derfor har man ikke taget højde for at skulle overholde W3C-standarden dengang,« siger Jan Telling, kontorchef i Skatteministeriet og ansvarlig for TastSelv Erhverv.

Jeg har tidligere været kritisk overfor SKATs hjemmeside, som jeg mener, har nogle helt basale mangler, som helt simple brugertest ville afdække på 5 minutter.

Men, er det så et problem at SKAT ikke understøtter de mange, der har valgt ikke at bruge Internet Explorer?`

Ifølge Jan Telling er det en prioritet hos CSC, at der i Tastselv-tjenesten kommer W3C-understøttelse. Men det har ikke førsteprioritet, ligesom Skat ikke har sat en skæringsdato over for CSC eller har forventninger om leveringstiden på W3C-understøttelsen. Og selv om W3C-standarden i fremtiden vil understøttes, er det forsat Internet Explorer, der dominerer i besøgsstatistikken, fortæller Jan Telling.

Det er navnlig den fremhævede sætning der har fået mig til næsten at tabe kæben. Selvfølgelig dominerer Internet Explorer besøgsstatistikken – de andre browsere virker jo ikke!

Jeg har ingen større forventninger til SKATs TastSelv løsning.

Det nye pensionsloft – skal man stadig spare op?

Som det fremgår af de øvrige indlæg på siden om pension er jeg forholdsvis skeptisk overfor at spare op i skattebegunstigede pensionsordninger.

Her i 2012 vil det kun være opsparing på livrenter, hvor man kan få fradrag for mere end de 50.000. Men skal man så have en livrente?

Fra “Rygere og overvægtige rammes af pensionsregler

“At livrenter er et bedre produkt for personer, som lever af frisk luft, motion og økologisk bulgur, skyldes, at man skal leve meget længe som pensionist, før man får flere penge ud af en livrente. AP Pension har regnet på, hvornår udbetalingen fra en livrente overstiger udbetalingen fra en ratepension, som udbetales over 25 år for en person, der har sparet 5 mio. kr. op på pensionstidspunktet.

Og man skal leve ret mange år, før en livrente slår en ratepension. Først efter 25 år får man mere ud af livrenten, fordi pensionsselskabet tager sig godt betalt for at garantere en livslang udbetaling.

»Derfor skal man tænke sig rigtigt godt om her ved årsskiftet, hvor pensionsloftet sænkes til 50.000 kr., og ikke bare automatisk vælge en livrente. I mange tilfælde kan det bedre betale sig at spare op på en anden måde – eventuelt ved at betale indkomstskat og investere direkte i værdipapirer. Mange vil også få mere ud af at afdrage på gæld,« siger Henning Boye Hansen, skattekonsulent hos BDO.”

 

Renter af moms

Fra EPN.dk: “Gammel momslov rammer selskaber”

“Selv om Folketinget for fem et halvt år siden vedtog en lov, som lemper dansk erhvervslivs vilkår for betaling af moms, er den gamle lov med de skrappe momsregler stadig gældende.

Skatteministeriet har nemlig ikke indført den vedtagne lov, og det rammer hvert år virksomheder i form af høje rentebetalinger.

[…]

Folketinget lempede loven den 7. juni 2006, men fastslog samtidig, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden. Det er endnu ikke sket.

[…]

Med den gamle og stadig gældende lov skal virksomheder betale en hel måneds renter, hvis de misser betalingen af moms med bare én dag.

Med den nye lov skal der kun betales renter i det antal dage, som momsen betales for sent.”

Man laver altså en lov i 2006 der lemper rentebetalingen af for sen betaling af moms. I loven får Skatteministeriet retten til at bestemme, hvornår loven skal træde i kraft – og (derfor?) sker der ikke mere.

SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lukket mellem jul og nytår

Via Revsbæk Revision

Skat er lukket fra den 23. december og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra og med den 27. december.  Begge åbner igen den 2. januar 2012.

Det er derfor vigtigt at få afklaret eventuelle problemstillinger der skal afklares inden årsskiftet inden jul, idet det ellers vil være umuligt at søge råd hos myndighederne i tvivlsspørgsmål.

Ekspeditionssager kan selvfølgelig godt laves mellem jul og nytår, idet de elektroniske systemer vil være åbne, og post modtaget i perioden datostemples på modtagelsestidspunktet.

Anpartshaverlån og revision

Jeg vil i denne artikel både diskutere lidt om en undersøgelse FSR har lavet, men også give læseren en ide om, hvorfor der findes ulovlige anpartshaverlån. Spring til bunden af artiklen, hvis det akademiske ikke interesserer dig 🙂

FSR, anpartshaverlån og revision

FSR – Danske revisorer har lavet en analyse af 15.657 årsrapporter og har fundet ud af, at der i hvert 12. reviderede regnskab er en revisionspåtegning der gør opmærksom på at der findes anpartshaverlån.

Et ulovligt anpartshaverlån er, når man som direktør, ejer eller nærtstående part har lånt penge af et selskab. Man må gerne låne penge til selskabet, men man må ikke skylde sit selskab penge, ud over hvad der er sædvanlig samhandel.

Når man kommer i den situation at man skylder sit selskab penge, kan man blive ”draget til ansvar” – dvs. at man kan straffes af de danske myndigheder. Når ledelsen eller personer med bestemmende indflydelse i et selskab har foretaget ”ansvarspådragende handlinger” skal revisor gøre opmærksom på dette i sin revisionspåtegning, når han laver revision.

Når revisor skriver om ulovlige anpartshaverlån er det således ikke kun, når der findes et lån ved regnskabets afslutning. Principielt skal revisor skrive om det, selvom det kun er 500 kr. i 5 minutter på et eller andet tidspunkt i regnskabsåret.

I Revisornævnet – hvor man kan klage over revisorer – har der været nogle afgørelser der tyder på, at man som revisor skal tage det meget alvorligt med at skrive om ulovlige anpartshaverlån, selvom de har været utilsigtede (altså uheld) fra ledelsens side, og selvom beløbene har været uvæsentlige for selve regnskabet.

Derfor kan det ikke overraske at mange revisorer har enormt meget fokus på at skrive om det.

FSR bruger deres analyse til at vise, at revisionspligten har en værdi, idet revisorerne gør ”offentligheden får kendskab til uregelmæssighederne i regnskaberne”.

Revisorerne lider af brødnid, fordi revisionspligten gør, en række selskaber jo nok stadig vælger at få en revisor til at hjælpe med at lave årsrapporterne, men vælger produkter der koster væsentligt mindre. En revision er et meget omfattende stykke arbejde med mange mandetimer, der skal bruges på at lave forespørgsler og dokumentere forholdene i virksomheden, og derfor meget dyr.

For et væsentligt mindre beløb kan man stadig få kigget sine ting igennem, få stillet årsrapport op, og få lavet selvangivelse. Derfor har revisorerne en klar interesse i revisionspligten.

Derudover er opmærksomheden omkring ulovlige anpartshaverlån også en noget akademisk diskussion. For på en revisionspåtegning skal man oplyse om forhold, hvor ledelsen kan ifalde ansvar. På andre type erklæringer man kan vælge som alternativ på en årsrapport kan den samme oplysning være et brud på revisors tavshedspligt. Så at man kan finde det på mange reviderede årsrapporter er også et udtryk for, hvordan man har lavet påtegningssystemet, og det er immervæk noget revisorerne i meget høj grad selv har bestemt, hvordan skulle se ud.

Men, hvorfor er der overhovedet diskussionen om anpartshaverlån?

Men, hvorfor findes der overhovedet anpartshaverlån?

Motiverne kan bedst illustreres i dette regneark:

I ovenstående regneark beregner jeg med marginalskatten, hvor meget man skal hæve i sit selskab for at få et beløb i hånden. I eksemplet 50.000, men man kan selv prøve at taste et andet beløb.

Grunden til anpartshaverlån er ulovlige fremgår dermed meget klart. Det er rigtig mange penge man kan få og bruge uden at betale skat, hvis man kan få lov til at låne dem, fremfor at få dem som indkomst.

Hvis jeg, som i eksemplet, vil have 50.000 i hånden skal selskabet dermed af med 35.000 og 64.000 ekstra i marginalskat (skat og am-bidrag på den sidst tjente kr.), alt efter hvordan jeg er beskattet.

Da man for nogle år siden reviderede selskabslovgivningen var det på tale på et tidspunkt at det ikke skulle være forbudt at have anpartshaverlån mere. Når man ser ovenstående model, kan man måske også let forstå, hvorfor det ikke blev vedtaget. De fleste kunne sagtens leve et helt liv uden at få løn, men alene leve af lånte penge fra deres eget selskab.

Acontoskat 2. rate den 20. november

Tiden sig nærmer for indbetaling af acontoskat for selskaber skal indbetales.

I Danmark betaler man selskabsskatten i to rater. En rate den 20. marts og en rate den 20. november.

Sammen med novemberraten betales eller modregnes restskatten/den overskydende skat fra forrige år. Raten der forfalder nu, er inkl. årsopgørelsen for skatteåret 2010.

Sammen med de ordinære rater kan man vælge at indbetale ekstra, og dermed slippe for restskattetillæg i november året efter.

Spørgsmålet er nu, om vi bør indbetale ekstra sammen med novemberraten.

Rentereglerne for selskabsskat er relativt komplicerede, hvorfor jeg gerne vil dvæle ved dem et øjeblik. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er skattepligtige og ikke er fradragsberettigede.

Procenttillægget for selskabsskat 2011 er på 4,8%.

For at finde ud af, om vi skal indbetale ekstra, skal vi derfor finde ud af, hvor meget vi regner med at skulle betale i Skat for 2011.

Beregningen foregår i 3 steps:

1. Opgøre beregningsgrundlaget – altså finde ud af, hvor mange penge der skal betales skat af

2. Beregne selskabsskatten – hvor meget skal der i alt betales i selskabsskat

3. Finde ud af, om der indbetalt for meget eller for lidt i skat

Step 1 vil jeg ikke dykke så meget ned i. Det vigtige er her, at tage det seneste bogføring man har. Man lægger hertil de indtægter man regner med at få og trækker de udgifter fra, man regner med at have.

Selskaber har altid to regnskaber – et driftsregnskab og et skatteregnskab. Så husk at rette til med de skattemæssige værdier – f.eks. der ikke er fradrag for (de fleste) låneomkostninger, privat andel repræsentation, bytte de regnskabsmæssige afskrivninger ud med de skattemæssige osv.

Step 2 er en relativt simpel beregning. 25% af den skattepligtige indkomst fra step 1. Der er den lille kuriositet at man nedrunder beregningsgrundlaget til nærmeste 100 kr. Sjov detalje til en Excel nørd 🙂

Step 3 er her, hvor vi begynder at beregne nogle tillæg, fradrag og restskattetillæg mv.

Den ordinære skat beregnes således: efter selskabet har været i drift i 3 år, tager SKAT i år 4 gennemsnittet af skattebetalingerne de seneste 3 år og beregner acontoskat på halvdelen af dette tal. Dette tal bliver så fordelt ligeligt på de to rater.

Så kan man på begge rater frivilligt indbetale ekstra. I marts raten får man et tillæg – i 2011 på 0,3% af det ekstra beløb. I novemberraten trækker de 0,3% fra. Så hvis man indbetaler 100.000 i november bliver det reelt kun til 97.700, mens det i marts slår igennem med 100.300.

Til sidst skal vi så beregne restskattetillægget eller godtgørelsen for den overskydne skat. Jeg har valgt i dette ark at gøre det i to celler – man kan sagtens sætte det sammen i en celle. Det er kun for at gøre det læsevenligt.

Først finder vi ud af, om skatten er større eller mindre end 0 – altså om det er en overskydende eller en restskat.

Af restskatten tillægges der 4,8% og i godtgørelse 1,3%.

I eksemplet indbetaler vi 105.000 ekstra og sparer dermed 4.560 kr. i restskattetillæg.

Det fremkommer ved ,at vi skulle have betalt 4.820 i restskattetillæg, men får en straf på 315 i fradrag på 2. rate, men får til gengæld en lille godtgørelse på kr. 55.

De gult markerede felter er dem du skal redigere i:

Se eksempel på regneark:

Det næste spørgsmål er – kan det betale sig at indbetale?

Spørgsmålet er, hvad jeg kan få i rente fra den 20. november 2010 til den 20. november 2011 på de 105.000 jeg overvejer at indbetale. Og her er det helt naturligt at sammenligne med, hvad vi kunne have fået i rente på en bankkonto.

For at kunne sammenligne med, hvad man kunne have fået på en bankkonto skal beløbet først laves om. For, som jeg nævnte længere tilbage i artiklen, er renter på skat ikke fradragsberettiget, mens overskydden skat ikke er skattepligtig.

Vi betaler 25% i selskabsskat i Danmark. De 4.560 svarer med til 75% af beløbet før skat. Så hvis man dividerer med 75 og ganger med 100 får vi beløbet før skat som er 6.080.

Herefter divideres de 6.080 med 105.000, hvilket giver en rente på 5.79%. Altså – hvis man har en kassekredit i sin virksomhed og betaler mere end 5,79% i rente, skal man undlade at indbetale restskatten. Hvis man derimod har et indestående eller en lavere rente på sin kredit end 5,79% bør man betale.

Nogle spekulerer også i, at indbetale ekstra meget i selskabsskat. Hvis man f.eks. er kunde i Danske Bank får man formegentlig kun 0% i rente selv på meget store indlån. Så kunne man jo blive fristet til at spekulere i, at indbetale alt for meget i skat og få rentegodtgørelsen på 1,3%. For hvis man får 0% i rente, vil det jo altid kunne betale sig, for der er 1,3% altid højere end 0%.

Man skal dog passe på med dette. SKAT kan godt nægte at udbetale godtgørelsen, hvis de mener man bevidst har indbetalt for meget for at opnå godtgørelsen. Så det dur ikke at indbetale den ½ mio. kr. man har stående i opsparing på bogen, bare for at få godtgørelsen. Det skal have rod i virkeligheden, men omvendt kan SKAT jo heller ikke klandre en virksomhed for, at komme til at indbetale for meget, for det jo indbetales på baggrund af et skøn, da året på indbetalingstidspunktet ikke er gået endnu.

Finanslovsforslag 2012 – hurtig gennemgang

Så har den nye regering præsenteret sit finanslovsforslag.

Nu er intet vedtaget endnu, så jeg har blot valgt et par overskrifter ud, jeg synes er relevante.

Jeg har alene skimmet i, hvad der har været fremlagt på skatteområdet.

Skærpelse af indsatsen mod sort arbejde

Regeringen vil gøre op med det lovtomrum der findes omkring vennetjenester (hvilket i og for sig er positivt – i dag er der ingen fast definition på, hvad der er sort arbejde, og hvad der er en vennetjeneste).

Derudover vil de kræve, at alle køb over 10.000 skal ske elektronisk, så SKAT kan trace transaktionen. Hvis man fortsat vælger at handle kontant i den situation, vil man som køber kunne komme til at hæfte for en manglende betaling af moms og skat.

Øgede afgifter

En masse ”usunde” varer skal belægges med højere afgifter. (cigaretter, øl, sodavand, sjokolade, slik)

Så snart den del af lovforslaget er på plads, er det min plan at lave nogle beregningsmodeller for, hvor meget man skal købe ind for i Tyskland, for at man har betalt turen fremfor at købe de nu forholdsvist dyrere varer i Danmark.

Grønne tiltag

Om end vi alle kommer til at betale dem, er det et område man som forbruger og virksomhed ikke kan gøre så meget ved, så det vil jeg ikke kommentere på.

Afskaffelse af multimedieskatten

Som jeg skrev den anden dag, vil man afskaffe multimedieskatten. Man vil gå tilbage til den gamle ordning. Hvad det præcist kommer til at betyde er lidt uklart. Det er noget der kommer mere om, så snart det lægger helt klart, hvad tanken er der skal ske på området, for den gamle ordning – som den var – var heller ikke tilfredsstillende, så jeg har svært ved at forestille mig at man bare skruer tiden 2 år tilbage uden videre.

Sundhedsforsikring

Skattefriheden for den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring afskaffes. Det har været en mærkesag for Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, så det bliver nok, som det er foreslået.

Det kan potentielt stadig godt være en fordel af få en virksomhedsordning. Til dels pga. mængderabat, til dels fordi en virksomhedsordning nogle gange ikke indbefatter de samme sundhedstjek inden man kommer ind i ordningen, som en ren privat ordning medfører.

Øget beskatning af ’multinationale’ selskaber

Her er faktisk noget, der i forslaget kan få betydning for helt almindelige virksomhedsejere.

Man vil gerne have selskaberne til at betale noget mere i selskabsskat. En forsvindende lille del af statens indtægter kommer nemlig fra selskabsskatten.

Regeringen vil nu indføre en begrænsning i modregning af oparbejdet underskud i overskud på underskudssaldi på mere end 1 mio. kr. Her kan man maksimalt modregne 60% i den positive skattepligtige indkomst. Resten af saldoen kan stadig fremføres.

Denne kan også få betydning for helt almindelige små selskaber. Jeg har igennem tiden da i hvert fald set nogle selskaber der på få år sagtens kan oparbejde et underskud på 1 mio. kr. mens selskabet er ved at etablere sig enten ved at udvikle produkter, eller ved at etablere sig på et nyt marked.

Maksindbetaling på ratepensioner nedsættes til 55.000 kr.

Denne har også været fremme de seneste par dage. Den dækker ratepensionsordninger og ophørende livrenteordninger.

Jeg kunne meget vel forestille mig at denne blev vedtaget i sin nuværende udformning. Derfor er i år sidste chance for at indskyde 100.000 på sin ratepensionsordning og få fradrag for det hele.

Den gamle regering havde lavet en overgangsordning efter de gældende regler for selvstændigt erhvervsdrivende, der kan indskyde 30% på en ratepension med fradrag. Den er ikke nævnt i forslaget, så ordningen vil antageligt stadig gælde.

Pengetanksreglen omdefineret

Med har uden at skulle betale skat på overdragelsestidspunktet kunne succedere (overdrage) kapitalandele i selskaber, hvis ikke de var ”pengetanke” – altså at det skulle være selskaber i drift, og ikke bare et selskab hvor formuen er parkeret, til nærstående familiemedlemmer.

Årsagen til, man har haft denne mulighed er, at man ikke skulle dræne en virksomhed fuldstændigt for penge til at betale skat med, hvis den skulle overdrages.

I tidligere år har det f.eks. været meget relevant for store landbrug. Ejendommene og jorden har oprindeligt været købt meget billigt, mens prisen på jord og ejendomme var/er steget ganske betydeligt  – særligt indtil boligboblen sprang. Den værdistigning fra man købte en landbrugsejendom i f.eks. 1970 til 350.000 kr., som idag måske er 5 mio. værd, vil der være en avance på adskillige mio. Principielt vil avancen være forskellen mellem de 350.000 som den blev købt for og de 5 mio. den er værd på overdragelsestidspunktet. Helt så simpelt er beregning af ejendomsavance ikke, men det giver et fingerpeg om, at der let kan være tale om ganske betydelige beløb man skal betale i skat, som alt sammen er bundet op på mursten og jord, og som i sidste ende kan umuliggøre en overdragelse til ens egne børn, fordi man ikke kan skaffe de mange penge man skal betale til skattevæsenet.

Definitionen på en pengetank har været at hvis mere end 75% af et selskabs aktivmasse har været værdipapirer, likvide beholdninger eller ejendomme eller indtjening fra udlejning af ejendom – så har der været tale om en pengetank, der ikke kunne overdrages uden der skulle betales skat på overdragelsestidspunktet.

Det vil den nye regering omdefinere til 25%.

Du kan læse finanslovsforslaget (skattedelen) på Skatteministeriets hjemmeside

Købere af sort arbejde skal straffes


Straffen består i, at hvis man ikke betaler elektronisk eller sørger for at få en faktura, vil man komme til at hænge på moms og skat af det udførte arbejde.

De konservative er skeptiske. Brian Mikkelsen udtaler:

»Det vil ikke betyde mindre sort arbejde, men det vil betyde mere mistillid. Vi får et stikkersamfund, hvor vi går og kigger hinanden over skuldrene,«

Jeg prøver at holde bloggen her apolitisk, men nu farer jeg alligevel i blækhuset. Problemet er ikke om det bliver et stikkersamfund – problemet er, at gevinsten ved at få udført og udføre sort arbejde er så høj. Problemet med betændelse i et sår er ikke betændelsen – betændelsen er jo bare et symptom på at der er urenheder i såret. Hvis man virkelig vil sort arbejde til livs er opskriften meget simpel – sænk skatten på arbejde.

Finanslovsforslagene er dog ikke kun pisk. Der er også lidt gulerod, for “håndværkerfradraget” kommer til at fortsætte i 2012 – ligeledes ifølge JP 

I håndværkerfradragsordningen kan man få fradrag for håndværker timer for op til 15.000 om året som ligningsmæssigt fradrag.

Men, kan det så betale sig at få lavet sort arbejde fremfor at få lavet arbejde i håndværkerfradragsordningen?

For sjov har jeg lavet et regneark der viser lidt om hvad der bedst kan betale sig.

Det er kun arbejdslønnen du kan få fradrag for under håndværkerordningen – materialerne kan man ikke. Og det er som sagt kun op til 15.000 om året.

I arket antager jeg, at man er enige om at spare momsen på ydelsen svarende til et tillæg på arbejdslønnen og materialerne på 25%. Jeg har oprigtigt ingen anelse om, hvor meget man normalt sparer på sort arbejde i forhold til arbejde på regning, men hvis man antager at på arbejdslønnen spares momsen helt væk, på materialerne kan den ikke (nogen skal jo betale momsen på materialerne), men til gengæld skal der ikke betales skat og mesterløn af arbejdslønnen, så kan 25% i min optik ikke virke urealistisk – til brug for denne øvelse om ikke andet.

Den viser en besparelse på kr. 500 ved 10.000 i arbejdsløn og 5.000 i materialer før moms.

Men, man skal ikke pille længe ved modellen, før end den vil vise et underskud. Og så skal man dertil lægge den tid man skal bruge på at indberette til SKAT, finde ud af hvordan det skal se ud på selvangivelse, bruge tid på at svare på spørgsmål, såfremt man har indberettet forkert osv. Så alt i alt tror jeg ikke håndværkerfradraget vil afholde mange mennesker fra et bruge sort arbejde.