Multimediemoms for praktikere

Sidste år fik vi multimedieskatten, hvilket for de selvstændigt erhvervsdrivende var en lille gave sendt fra himlen. For med multimedieskatten kan vi i praksis stort set lade alle vores multimedier – internetforbindelse, computere, printere, skærme, mobile enheder, telefoner, telefonabonnementer osv. indgå i virksomheden og betale skat af kr. 3.000.

For nu ikke at gøre det hele alt for simpelt har Skat selvfølgelig en 22 sider vejledning 🙂 (advarsel: PDF link). Der er sidenhen også kommet en del afgørelser fra Skatterådet mv. der sætter visse begrænsninger – f.eks. at du i nogle tilfælde ikke vil kunne indeholde en ipad i din multimedieskat.

Før dette levede vi selvstændige i en usikker verden. Lønmodtagere kunne lade sig beskatte af kr. 3.000 om året og have fri telefon. Der var som sådan ikke nogen bekendtgørelser eller andet fra Skat, der fortalte hvordan selvstændigt erhvervsdrivende skulle behandle denne situation, men Skat havde i praksis accepteret at man kunne have fri telefon ved at lade sig beskatte af kr. 3.000. De øvrige multimedier skulle medtages efter en skønsmæssig fordeling. Som man måske kan forestille sig, kan en skønsmæssig fordeling af anvendelsen af en computer være noget, man kan bruge rigtigt mange kalorier på, uden det nødvendigvis er noget der er de store skattekroner i.

Med multimedieskatten blev det som sagt nemt. Ingen diskussioner om den skønsmæssige fordeling af brugen af computerudstyr eller telefon. Vi trækker det fra, og betaler skat af kr. 3.000, som vi indtægtsfører i resultatopgørelsen.

Men, i den gamle ordning, hvor man blev beskattet af kr. 3.000 for fri telefon, havde man også fundet en løsning på fordelingen af momsen. For momsen skal jo også fordeles. I den gamle ordning to man derfor og indtægsførte kr. 2.400 i resultatopgørelsen, kr. 600 trak man ud af købsmomsen og førte så 3.000 ind som udgift i egenkapitalen. Så havde man også fordelt momsen. Det var jo nemt.

Multimedieskatten er anderledes. For den gamle praksis var forkert. Det var ikke den faktiske moms der blev fordelt, men en fast sats, og det kan man ikke. Momsen skal skønsmæssigt fordeles! Så selvom vi nu slipper for at lave en fordeling på multimedierne skattemæssigt, slipper vi ikke for det momsmæssigt.

I udgangspunktet kan Skat ikke tilsidesætte et skøn, medmindre det er åbenlyst forkert. Derfor vil jeg nok være så frisk-fyr at jeg vil tænke over alle mine multimedier under et, og lave en samlet skønsmæssig fordeling af momsen, i stedet for at skulle tænke over hver enkelt, og skrive det ned på et stykke papir. Dernæst skal vi til at bogføre os ud af det. Enten kan vi gennemgå bogføringen til hver momsangivelse, eller også kan vi – som jeg vil anbefale – indrette vores kontoplan med særlige konti for multimedier.

Som jeg ser det, er der brug for 4 forskellige konti til multimedier – så burde man i alle tilfælde være dækket:

  1. Konto for internetforbindelse
  2. Konto for telefoni (telefonabonnement, taletid og data)
  3. Konto for småanskaffelser af multimedier (altså computere, telefoner mv.)
  4. Konto for anskaffelser af driftsmidler der er multimedier (computere mv. til over grænsen for småanskaffelser).

Når man har oprettet disse konti i sit bogføringsprogram kunne man oprette en særlig momskode og sætte sammen med disse konti. Så skal man ikke rette i sin bogføring senere for at løse momsproblemet med multimedier.

Hvis man forestiller sig, at jeg synes jeg bruger mine multimedier 80% erhvervsmæssigt og 20% privat, skal jeg dermed lave en momssats der hedder 25% x 80% = 20%. Altså en ny momssats der hedder 20%.

Nedenfor en vejledning i opsætning af momsen i SummaSummarum.

 

 

Vælg fanen moms

Giv den nye momssats et navn – Multimediemoms er et passende navn – vælg tilføj ved satser.

Giv den f.eks. satsen 20% som beskrevet ovenfor.

I SummaSummarum skal man vælge en momskonto for både salgsmoms og købsmoms for enhver ny momskode. Jeg vælger at lave en celle hvor jeg laver et mellemrum som koden for salgsmoms

og giver koden “Multi” for købsmoms. Jeg kan godt lide at bruge rigtige ord, så man i kontoplanen tydeligt kan se, hvad der foregår. Satsen er mindre væsentlig end hvorfor der er denne særlige kode IMHO.

Nu har du endnu en type moms i din oversigt over forskellige tuper af moms.

Og du kan nu tildele koden til de konti der har behov for dette.

 

SummaSummarum: Udligne småbeløb i debitor/kreditorkartotek

En klient spurgte mig, hvordan han fik fjernet en restsaldo i kreditorkartoteket han havde i sit bogholderi vedr. en kreditorbetaling, hvor han havde betalt mindre, end hvad han havde ført det oprindelige bilag på.

Problemet er generelt. Man oplever at man enten får betalt et par kr. for meget eller en kunde betaler et par kr. for meget eller for lidt. Nu skal man have du ud af verdenen. Enten kan man gøre det ved opsamling en gang i mellem, eller også kan man få det ud af verden med det samme. Småbeløb kan man normalt efter praksis afskrive i resultatopgørelsen og få fradrag med det samme. Jeg har ikke kunne finde noget om det i ligningsvejledningen, så jeg kender ikke praksis for, hvor meget Skat vil acceptere man afskriver af gangen, men Skat vil næppe have vi skal til at køre rykkere og incassosager for 10 kr.

I Summa kan det opstilles således:

Det der sker her er, at en kunde kun har 40 kr. som vedkommende betaler med. Dem lægger vi i kassen (konto 58200). Fakturaen lyder på kr 43,75 så dem kreditorer vi på debitorkonto konto 56100 (husk at angive fakturanummer i fakturakolonne).

Det sidste vi skal have gjort er at fjerne de 3,75 fra debitorkartoteket. Vi bruger konto 37000 (afskrivning debitorer under afskrivninger i resultatopgørelsen) og afskriver de sidste kr. 3,75. Så er der ingen små-differencer i bogføringen.

Hvis du har valutadifferencer løses de på samme måde – bare med en konto for valutakursdifferencer.