På datapigs blog behandler han et emne der må være meget velkendt for bogholdere – hvordan renser man en excel file for ikoner?
Ofte når vi får bankudskrifter fra kunder er de i stedet for at være eksporteret fra banken kopieret fra browseren og ud i regnearket med hud og hår.
Her viser Mike Alexander hvordan man fjerner dem:
http://datapigtechnologies.com/blog/index.php/delete-icons-copied-from-the-web/
For nyligt var der en dom oppe ved EU domstolen, der afgjorde at man i en række situationer kunne fratrække moms ved bespisning af personale.
Primært kan man fratrække moms i forbindelse med bespisning ved uvarslet overarbejde. I begrebet uvarslet lægger i øvrigt at man ikke skulle kunne have forudset at der ville være overarbejde. En landbrugsforening havde spurgt SKAT om høstarbejdere kunne blive bespist og arbejdsgiveren kunne få momsfradrag for det, men her var svaret nej, da man ved høstarbejde burde kunne forudse at man skal arbejde over!
I den her slags situationer har jeg brug for at se nogle tal, for at forstå hvad det handler om. For, er der virkelig nogen penge i det her?
Jeg har lavet nedenstående regneark. Her taster man hvad man samlet regner med at bruge på bespisning om året, og herefter skriver man en procentdel man regner med er til sociale arrangementer.
Herefter spytter den nogle tal ud for, hvor stor besparelsen er i forhold til personlig beskatning med den højeste eller laveste marginalskat samt selskabsskatten.
Bespisning fungerer normalt på den måde, at man ikke får fradrag for momsdelen af bespisning. Til gengæld får man fradrag for det i skatteregnskabet.
Men, da man ikke betaler skat af overskud i momsregnskabet, men betaler skat af overskud i skatteregnskabet, får momsen nu en skatteværdi, svarende til ens marginalskat – altså den største procent man betaler i skat.
Så hvis vi vi, som i eksemplet, flytter nogle penge fra skatteregnskabet over i momsregnskabet, skal vi betale lidt mere i skat, men får til gengæld momspenge retur uden at betale noget. Forskellen mellem den mer-skat man skal betale og de penge jeg får i hånden er fordelen.
For en lille virksomhed hvor man bruger mindre end 10.000 om året på bespisning er det maksimalt 750 kr. man kan få retur i min beregning med 50% af pengene til sociale arrangementer.
50% af 10.000 er 5.000 og momsen af 5.000 er 1.000 (4.000 +25% er lig med 5.000). 25% i selskabsskat af 1.000 er 250 kr., og så har jeg 750 kr. tilbage.
Hele den beregning kan dårligt betale sig at lave for at få penge tilbage. Der skal jo både rettes gamle regnskaber, nye statustal på nye regnskaber, blanketter skal udfyldes og sendes til skat. Men fra og med 2012 vil det i hvert fald være en gode ide, at få sig to konti i sin kontoplan til at styre det.
Og med arbejdet kan vi også begynde at se, hvornår ulejligheden kan betale sig. Har vi 100.000 kan vi begynde at tale om, at vi kan aflønne en person til at lave beregningerne og sende dem ind til SKAT. er vi en stor koncern der bruger flere hundrede tusinder om året på bespisning så begynder det rigtigt at ligne noget.
En ting jeg aldrig helt har forstået ved det offentliges systemer er, at de så gerne vil have vi får PDF’er hver gang vi vil have oplysninger. Det gælder både ved registrering af virksomhed hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Nu kun Erhvervsstyrelsen), og navnlig hos SKAT. Erhvervsstyrelsen har vidst efterhånden fået fjernet alle de forskellige PDF indberetninger og man kan for det meste også få sine informationer direkte i browservinduet uden at skulle downloade i word eller pdf format.
Men hos SKAT er det fortsat sådan at du ikke kan se din forskudsopgørelse eller din årsopgørelse uden det er i en PDF fil. Og det giver nogle sikkerhedsproblemer hvis du sidder på en computer du deler med andre eller på et bibliotek. For PDF filen bliver gemt lokalt på computerens harddisk.
Som det fremgår af en artikel i Version 2 så er status følgende:
Det har Skat vidst længe, og når brugere klager over fejlen i systemet, bliver de spist af med en besked om, at man skal sætte et flueben i ‘Gem ikke krypterede sider på disk’ i browserens avancerede indstillingsmenu.
Men nu viser det sig, at det er et rigtig dårligt råd.
For godt nok er det korrekt, at den næste bruger af pc’en ikke får adgang til din årsopgørelse – men det gør du altså heller ikke selv.
En Version2-læser har gjort opmærksom på, at Adobe Reader-plugin’et til eksempelvis Internet Explorer kræver, at den krypterede pdf-fil af årsopgørelsen lagres i cachen, før den kan vises i browservinduet. Version2 har efterfølgende testet det og kan konstatere, at dette er korrekt – i hvert fald med Windows 7 og Internet Explorer 9.
Så hvis man følger Skats sikkerhedsråd, får man ikke sin årsopgørelse at se.
Version2 har ikke kunne få en kommentar fra SKAT.
Til min ønskeliste: hvorfor skal alting åbnes i PDF filer? Hvorfor kan man ikke bare trykke på skærmen og få oplysningen?
Jeg ved godt min overskrift er en “journalistisk stramning”, men når lejligheden byder sig, må man slå til 🙂
SKAT har lavet en vejledning med billedet som illustration til personer der intim masserer og i øvrigt udfører prostitution. Da faget vel typisk foregår med kontanter, og man i dagspressen får det indtryk at mange prostituerede undlader at opgive deres indkomst, er det nok retfærdiggjort at SKAT laver en vejledning.
Men, som Nikolaj Hawaleschka Stenberg bemærker på sin blog, har kommunikationsmedarbejderen været ret kæk i sit valg af illustration af folderens forside. I disse tider hvor man har så meget fokus på kønsmæssig ligestilling burde der også have været et par mandeben.
Som det fremgår af vejledningen skal man betale SKAT og moms af sine indtægter på prostitution. Og så skal man føre en daglig kassebog over sine indtægter og udgifter. I brochuren (PDF) er der opstillet eksempler på, hvordan det kan se ud. SKAT har også udgivet en ren html version.
Efter at have set nogle videointerviews på Jyllandsposten om Klaus Garde Nielsen, blev jeg nysgerrig efter at vide, hvad det egentlig er for en person.
På sin egen hjemmeside har han lagt en kopi af en mail op, han har sendt til Statsadvokaten, hvori han klager over et indslag på TV2 han ufrivilligt var medvirkende i.
Mailen lyder således:
Anmeldelse af lovovertrædelser begået i forening af politiembedsmand og skattemedarbejder
E-mail af 12.08.2011 til Statsadvokaten
En gang i februar eller marts 2011, blev undertegnede der er udlandsdansker bosiddende i England, stoppet af Skat og politiet på Horsensvej i Vejle, i.f.m. razzia vedr. udenlandsk indregistrerede køretøjer.
Jeg var kørende i en tysk indregistreret BMW. Medarbejder ved Skat var en person ved navn Bo Mogensen, der efter mine oplysninger er ansat hos Skat i Billund.Ved et simpelt opslag i Skats systemer kunne medarbejderen se at jeg skyldte skat mange millioner i skat og moms fra tidligere år. Det skal bemærkes at Skat og Politi havde følgeskab af et kamerahold der filmede seancen der senere blev sendt på TV2 i et program der hedder Razzia den 09.06.2011 kl. 21.25, afsnit 6 hvis man søger programmet frem på TV2 Sputnik. Der kan alle i princippet se udsendelsen mod betaling.
Lovovertrædelserne består efter min opfattelse i videregivelse af stærkt følsomme kontroloplysninger om mine restanceforhold til skat. Det er vist nok en overtrædelse af straffelovens § 152. Jeg mener det er skærpende at videregivelsen sker i en tvudsendelse.
Skattemedarbejderen spørger mig lidt senere i forløbet om jeg var ejer af bilen, og i overensstemmelse med sandheden oplyses at bilen er ejet af et tysk selskab. Bo Mogensen fik via tyske myndigheder bekræftet at jeg ikke var ejer af bilen, hvorfor han ikke kunne beslaglægge den. Han gjorde dog et sidste forsøg idet han spørger politiet om ikke de kan gøre et eller andet, hvortil politimanden svarer, han er godt nok kendt i kriminalregistret, men vi har ikke noget på ham. Politimandens oplysning om at jeg er kendt i kriminalregistret vurderer jeg tillige til at være en lovovertrædelse, hvorfor jeg skal anmelde begge disse forhold.
Jeg er naturligvis til råddighed for yderligere dersom det ønskes.
—
Med venlig hilsen
Klaus Garde Nielsen
Han virker ikke som om, han keder sig.
Jeg har heldigvis kun lidt begrænset erfaring med konkurser. Jeg har selvfølgelig ikke helt kunne undgå at være inddraget som rådgiver i nogle stykker, men det er et område jeg ikke har den store lyst til at være mit speciale.
Alligevel er det jo altid rart at vide, hvordan noget fungerer. Navnlig når man møder kunder der har prøvet det før. Når en kunde har prøvet det før, er det enten fordi:
Og her er det særligt den sidste gruppe jeg gerne vil have sorteret fra, da jeg selvfølgelig ikke vil associeres med lyssky personer.
Jyllandsposten har talt med Klaus Garde Nielsen som driver en rådgivningsvirksomhed med speciale i rådgivning af konkursvirksomheder, og som Jyllandsposten kalder ”kongen af konkurser”. Han har rådgivet i mellem 400-500 konkurser igennem de sidste 15 år. Og her fornemmer man at han ikke har den samme berøringsangst jeg selv har overfor konkursvirksomheder.
JP har et videointerview med ham, som jeg kraftigt vil opfordre folk til at se. Det er virkelig informativt at se, hvordan man arbejder med konkurser, hvis man ikke kører ’den slagne vej’, og han taler forholdsvist åbent om sine arbejdsmetoder.
Så hvis man får klienter der tidligere har været igennem konkurser, og som led i konkursen anvender nogle af de ’teknikker’ Klaus Garde Nielsen anvender, bør man måske vogte sig for at det er en gruppe 3’er.
Blandt de råd Klaus kommer med er:
Alle disse ting slører sporet tilbage til den oprindelige ejer og ledelse.
Jeg kender ikke præcist SKATs arbejdsmetoder, men jeg ved, at hvis man tidligere har været gået konkurs vil SKAT ofte have man stiller sikkerhed, før end man kan åbne en ny virksomhed. Hvis man ikke har været i ledelsen eller ejer af et selskab på tidspunktet af konkursen vil jeg tro man helt slipper for det problem.
Så har man ikke noget materiale at udlevere til skifteretten, som en evt. kurator kan bore i (min tolkning).
Hvis ikke man interesserer sig for det tekniske må man sige at han er en farverig person – så alene derfor synes jeg interviewet er værd at se.
Hvis du, som jeg, bruger en alternativ browser til Internet Explorer, har du formegentlig også fra tid til anden oplevet problemer når du er på TastSelv.
Jeg har tidligere brugt Firefox og er nu Google Chrome bruger. Begge browsere har jeg oplevet problemer med. Bl.a. kan man ikke downloade pdf filer, man kan fra tid til anden ikke logge ind, siderne ser mærkelige ud osv.
Og nu har vi fra officielt hold forklaringen – SKAT overholder ikke W3C standarden. W3C er den forening der fra officielt hold, bestemmer hvordan en hjemmeside skal være opbygget og hvilke elementer der må indgå. Det er alt sammen ren teknik – det svarer lidt til, hvis automobilproducenterne havde et forum, hvori de diskuterede hvordan vejene skulle se ud, så alle producerer biler der kan køre på de samme veje.
Den standard har alle offentlige virksomheder været forpligtet til at overholde. Men SKAT og CSC har ikke overholdt standarden, og derfor virker SKATs hjemmeside kun i Explorer.
Fra ”Skal du på Tastselv Erhverv – så brug Internet Explorer” på Version2
»Designet af systemet er lavet for fem-seks år siden, da Internet Explorer dominerede browserverdenen. Derfor har man ikke taget højde for at skulle overholde W3C-standarden dengang,« siger Jan Telling, kontorchef i Skatteministeriet og ansvarlig for TastSelv Erhverv.
Jeg har tidligere været kritisk overfor SKATs hjemmeside, som jeg mener, har nogle helt basale mangler, som helt simple brugertest ville afdække på 5 minutter.
Men, er det så et problem at SKAT ikke understøtter de mange, der har valgt ikke at bruge Internet Explorer?`
Ifølge Jan Telling er det en prioritet hos CSC, at der i Tastselv-tjenesten kommer W3C-understøttelse. Men det har ikke førsteprioritet, ligesom Skat ikke har sat en skæringsdato over for CSC eller har forventninger om leveringstiden på W3C-understøttelsen. Og selv om W3C-standarden i fremtiden vil understøttes, er det forsat Internet Explorer, der dominerer i besøgsstatistikken, fortæller Jan Telling.
Det er navnlig den fremhævede sætning der har fået mig til næsten at tabe kæben. Selvfølgelig dominerer Internet Explorer besøgsstatistikken – de andre browsere virker jo ikke!
Jeg har ingen større forventninger til SKATs TastSelv løsning.
Som det fremgår af de øvrige indlæg på siden om pension er jeg forholdsvis skeptisk overfor at spare op i skattebegunstigede pensionsordninger.
Her i 2012 vil det kun være opsparing på livrenter, hvor man kan få fradrag for mere end de 50.000. Men skal man så have en livrente?
Fra “Rygere og overvægtige rammes af pensionsregler”
“At livrenter er et bedre produkt for personer, som lever af frisk luft, motion og økologisk bulgur, skyldes, at man skal leve meget længe som pensionist, før man får flere penge ud af en livrente. AP Pension har regnet på, hvornår udbetalingen fra en livrente overstiger udbetalingen fra en ratepension, som udbetales over 25 år for en person, der har sparet 5 mio. kr. op på pensionstidspunktet.
Og man skal leve ret mange år, før en livrente slår en ratepension. Først efter 25 år får man mere ud af livrenten, fordi pensionsselskabet tager sig godt betalt for at garantere en livslang udbetaling.
»Derfor skal man tænke sig rigtigt godt om her ved årsskiftet, hvor pensionsloftet sænkes til 50.000 kr., og ikke bare automatisk vælge en livrente. I mange tilfælde kan det bedre betale sig at spare op på en anden måde – eventuelt ved at betale indkomstskat og investere direkte i værdipapirer. Mange vil også få mere ud af at afdrage på gæld,« siger Henning Boye Hansen, skattekonsulent hos BDO.”
Fra EPN.dk: “Gammel momslov rammer selskaber”
“Selv om Folketinget for fem et halvt år siden vedtog en lov, som lemper dansk erhvervslivs vilkår for betaling af moms, er den gamle lov med de skrappe momsregler stadig gældende.
Skatteministeriet har nemlig ikke indført den vedtagne lov, og det rammer hvert år virksomheder i form af høje rentebetalinger.
[…]
Folketinget lempede loven den 7. juni 2006, men fastslog samtidig, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden. Det er endnu ikke sket.
[…]
Med den gamle og stadig gældende lov skal virksomheder betale en hel måneds renter, hvis de misser betalingen af moms med bare én dag.
Med den nye lov skal der kun betales renter i det antal dage, som momsen betales for sent.”
Man laver altså en lov i 2006 der lemper rentebetalingen af for sen betaling af moms. I loven får Skatteministeriet retten til at bestemme, hvornår loven skal træde i kraft – og (derfor?) sker der ikke mere.
Penge.dk’s “pengekalender” har idag en artikel, der leger med det faktum, at renten på et F1 lån, er lavere, end renten er på en bunden opsparing.
Lige nu står renten på etårige flekslån til at lande lige over 1 procent. Hvis pengene lånes, kan de sættes i banken til en rente på helt op til 2,75 procent i det år, fleksrenten gælder.
Det er FIH Erhvervsbank, der ifølge Mybanker tilbyder den højeste rente med binding i et år, mens en af de større detailbanker med den højeste rente, Nykredit Bank, tilbyder godt 2 procent i rente med binding i et år.
Dermed kan man få dobbelt så meget i rente på en bankkonto i den periode, fleksrenten ligger fast.
Regnestykket skal selvfølgelig også indeholde rentefradraget på lånet, beskatning af indlånsrenten og omkostninger ved at optage lånet og evt. indfri det, når året er gået.
Men, er det så en god ide? Jeg har lavet et lille overslag i Excel, som kan ses herunder:
Gevinsten er dermed noget begrænset. Der skal ikke skrues særligt meget på knapperne, før end gevinsten er væk, hvis man låner 1 mio. kr.
Et af problemerne er, at man betaler rente af to forskellige beløb. Renten til kreditforeningen betaler man af hovedstolen – dvs. inkl. kurstab og gebyrer. Renten men får, er af det udbetalte beløb.
Man kan alligevel godt lege lidt med ideen. Men, hvis man gør det, gør man det ud fra et spekulativt motiv. For renten er alt alt for lav. Det er kun fordi nationalbankerne har manipuleret renterne så langt ned, og fordi Norden anses for “Safe haven” at vi kan låne så billigt. Hvis man har friværdi og skal bruge en større sum penge om langt tid, kunne der være en ide i, at låne nu, såfremt man vil satse på, at det er billigt nu, og vil blive dyrere senere. Det er ikke en anbefaling, men en tanke værd.