Porno for skattenørder (Helle Thorning-Schmidts skattesag og Troels Lund Poulsen)

Dagens store nyhed i alle aviserne er, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen har forsøgt at påvirke udfaldet af Helle Thorning-Schmidts skattesag (eller rettere Stephen Kinnock, selvom det jo nok var hende og hendes aspirationer som statsminister det mest handlede om).

Redegørelserne på Skatteministeriets hjemmeside er ren “De grå sidder” for skattenørder, og jeg vil klart opfordre til at læse dem. Det er meget fortællende om, hvordan departementet arbejder.

Erling Andersens redegørelse vil jeg gerne gengive slutningen af – det er det mest spændende:

“Steffen Normann Hansen (Produktionsdirektør i SKAT) oplyser, at skatteministeren (Troels Lund Poulsen) har prøvet at få SKAT Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt om Skatterådet kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette.

Herefter hører jeg ikke mere til sagen. (sidste punktum i redegørelsen)”

Spændende at se, om Troels overlever denne sag.

 

SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lukket mellem jul og nytår

Via Revsbæk Revision

Skat er lukket fra den 23. december og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra og med den 27. december.  Begge åbner igen den 2. januar 2012.

Det er derfor vigtigt at få afklaret eventuelle problemstillinger der skal afklares inden årsskiftet inden jul, idet det ellers vil være umuligt at søge råd hos myndighederne i tvivlsspørgsmål.

Ekspeditionssager kan selvfølgelig godt laves mellem jul og nytår, idet de elektroniske systemer vil være åbne, og post modtaget i perioden datostemples på modtagelsestidspunktet.

Excel: Funktionerne Venstre og Højre

Jeg bruger 95% af tiden på bogføring, afstemning, regnskabsudarbejdelse osv. i Excel.

Jeg får oftest kladde materialet til bogføringen elektronisk på den ene eller anden måde – enten som kasserapporter kunderne selv laver, eller som bankfil. Materialet har aldrig en karakter, så man bare kan importere det, som det er. Man skal altid lave en forbehandling af en eller anden art. Her vil jeg vise, hvordan man kan manipulere med teksten i en kasserapport, for at få den optimale importfil.

Videoen, hvor jeg viser funktionen =midt() findes her:

http://www.youtube.com/user/TwoStepAccounting#p/a/u/1/R1pzx7uIEfI

Anpartshaverlån og revision

Jeg vil i denne artikel både diskutere lidt om en undersøgelse FSR har lavet, men også give læseren en ide om, hvorfor der findes ulovlige anpartshaverlån. Spring til bunden af artiklen, hvis det akademiske ikke interesserer dig 🙂

FSR, anpartshaverlån og revision

FSR – Danske revisorer har lavet en analyse af 15.657 årsrapporter og har fundet ud af, at der i hvert 12. reviderede regnskab er en revisionspåtegning der gør opmærksom på at der findes anpartshaverlån.

Et ulovligt anpartshaverlån er, når man som direktør, ejer eller nærtstående part har lånt penge af et selskab. Man må gerne låne penge til selskabet, men man må ikke skylde sit selskab penge, ud over hvad der er sædvanlig samhandel.

Når man kommer i den situation at man skylder sit selskab penge, kan man blive ”draget til ansvar” – dvs. at man kan straffes af de danske myndigheder. Når ledelsen eller personer med bestemmende indflydelse i et selskab har foretaget ”ansvarspådragende handlinger” skal revisor gøre opmærksom på dette i sin revisionspåtegning, når han laver revision.

Når revisor skriver om ulovlige anpartshaverlån er det således ikke kun, når der findes et lån ved regnskabets afslutning. Principielt skal revisor skrive om det, selvom det kun er 500 kr. i 5 minutter på et eller andet tidspunkt i regnskabsåret.

I Revisornævnet – hvor man kan klage over revisorer – har der været nogle afgørelser der tyder på, at man som revisor skal tage det meget alvorligt med at skrive om ulovlige anpartshaverlån, selvom de har været utilsigtede (altså uheld) fra ledelsens side, og selvom beløbene har været uvæsentlige for selve regnskabet.

Derfor kan det ikke overraske at mange revisorer har enormt meget fokus på at skrive om det.

FSR bruger deres analyse til at vise, at revisionspligten har en værdi, idet revisorerne gør ”offentligheden får kendskab til uregelmæssighederne i regnskaberne”.

Revisorerne lider af brødnid, fordi revisionspligten gør, en række selskaber jo nok stadig vælger at få en revisor til at hjælpe med at lave årsrapporterne, men vælger produkter der koster væsentligt mindre. En revision er et meget omfattende stykke arbejde med mange mandetimer, der skal bruges på at lave forespørgsler og dokumentere forholdene i virksomheden, og derfor meget dyr.

For et væsentligt mindre beløb kan man stadig få kigget sine ting igennem, få stillet årsrapport op, og få lavet selvangivelse. Derfor har revisorerne en klar interesse i revisionspligten.

Derudover er opmærksomheden omkring ulovlige anpartshaverlån også en noget akademisk diskussion. For på en revisionspåtegning skal man oplyse om forhold, hvor ledelsen kan ifalde ansvar. På andre type erklæringer man kan vælge som alternativ på en årsrapport kan den samme oplysning være et brud på revisors tavshedspligt. Så at man kan finde det på mange reviderede årsrapporter er også et udtryk for, hvordan man har lavet påtegningssystemet, og det er immervæk noget revisorerne i meget høj grad selv har bestemt, hvordan skulle se ud.

Men, hvorfor er der overhovedet diskussionen om anpartshaverlån?

Men, hvorfor findes der overhovedet anpartshaverlån?

Motiverne kan bedst illustreres i dette regneark:

I ovenstående regneark beregner jeg med marginalskatten, hvor meget man skal hæve i sit selskab for at få et beløb i hånden. I eksemplet 50.000, men man kan selv prøve at taste et andet beløb.

Grunden til anpartshaverlån er ulovlige fremgår dermed meget klart. Det er rigtig mange penge man kan få og bruge uden at betale skat, hvis man kan få lov til at låne dem, fremfor at få dem som indkomst.

Hvis jeg, som i eksemplet, vil have 50.000 i hånden skal selskabet dermed af med 35.000 og 64.000 ekstra i marginalskat (skat og am-bidrag på den sidst tjente kr.), alt efter hvordan jeg er beskattet.

Da man for nogle år siden reviderede selskabslovgivningen var det på tale på et tidspunkt at det ikke skulle være forbudt at have anpartshaverlån mere. Når man ser ovenstående model, kan man måske også let forstå, hvorfor det ikke blev vedtaget. De fleste kunne sagtens leve et helt liv uden at få løn, men alene leve af lånte penge fra deres eget selskab.

The case against nemID

Jeg har fra starten været skeptisk overfor nemID. Både som borger, men også professionelt bruger.

Jeg vil prøve at forklare problemet ved at gå ned i følgende emner :

  1. top-down approach is udvikling og implementering
  2. hvordan får rådgiver adgang til kundens materiale?

1. top-down approach i udvikling og implementering

Udvikling kan enten komme nedefra og arbejde sig op. Evolution så at sige. Livet på jorden startede med en cellede organismer og idag bruges de selvsamme byggesten til at lave blåhvaler.

På samme måde er det med software og digital sikkerhed. Hidtil er udviklingen kommet nedefra. Softwareudviklere har udviklet digitale løsninger i takt med de er blevet efterspurgt. Og produkterne er løbene blevet tilrettet så de passer til kundens behov. Efterhånden som et produkt har vist sig at være god, har andre taget det til sig, og produkterne har opnået større udbredelse. Sådan er det jo f.eks. med antivirusprogrammer. De er blevet udviklet i takt med der har været behov for dem. På PC platformen findes der 1000 vis af forskellige programmer, mens der til Apple og Linux findes færre og til mobiltelefoner næsten ingen. Efterhånden som vira bliver udbredt på disse platforme vil der kommer værktøjer til at fjerne dem, og med tiden måske noget der er magen til det, vi har på pc’er.

Med nemID har det været anderledes.

nemID blev skabt ved, at nogle embedsmænd et eller andet sted besluttede at vi skulle igang med en offentlig digitaliseringsproces. Man sad dermed på toppen, definerede hvad samtlige institutioner skulle have, og fik en virksomhed til at lave et produkt der kunne nogenlunde det, man havde defineret samtlige offentlige institutioner og banker havde brug for.

Jeg vil antage ud fra en betragtning om at der var stordriftsfordele. Den virksomhed i Danmark der i forvejen var den største leverandør af digital sikkerhed på samme platform til flest mulige var bankernes edb central. Derfor har vi idag et system der i høj grad basserer sig på, hvordan netbank i forvejen var bygget op – bl.a . at man har Java som softwareplatform.

Problemet er, at man sætter udviklingen og konkurrencen ud af spil, når man gør det på denne måde. Det er vanskeligt at forestille sig, at så mange institutioner frivilligt ville have købt den samme platform til sikkerhed – der ville have været adskillige og de ville have været i konkurrence mod hinanden. De ville formegentlig også have været på flere forskellige softwareplatforme, så man ikke kun havde haft Java. Med tiden ville der have været få platforme tilbage. Det ville have været besværligt for nogen brugere, der så skulle have forskellige adgangstyper til de forskellige platforme alt efter hvor mange de havde behov for at kommunikere digitalt med, men de fleste ville stadig kunne nøjes med en.

Pointen med konkurrence er, at man ville konkurrere om ikke alene at være det billigste af alternativerne – man ville også konkurrere om at være det mest sikre. Idag kan medierne påpege de sikkerhedshuller der er i systemet (se bunden af artiklen), og så kan nemID enten tage kritikken til sig og forsøge at lave det bedre, eller de kan trække på skuldrene. For de har et lovbefæstet monopol og kan gøre nogenlunde hvad de har lyst til.

Når man ser på nemID skal man også huske at det er et kommercielt produkt. Det er meningen at de skal sælge ydelsen til virksomheder. De har fået et defacto monopol af staten på at sælge digital sikkerhed til virksomheder der vil lave sikker kommunikation med borgere i Danmark.

For virksomheder, der vil anvende nemID som platform til autentifikation af brugere, koster hvert login virksomheden et sted mellem 1-3 kr.

2. Hvordan får rådgiver adgang til kundens materiale?

Jeg vil tro at omkring halvdelen af de kunder jeg betjener og har betjent har haft den indstilling til regnskabsmaterialet, at det er noget revisoren laver, stiller op og indberetter.

Og hvis de selv, banken eller SKAT har nogen spørgsmål er det kundens indstilling at man skal gå direkte til revisoren. De kunder vil så at sige have en totalløsning, hvor revisor står for alle aspekter af deres moms-, regnskabs-, og skatteforhold. Ofte er det også revisor der tager en snakken med banken. Og for en lille dels vedkommende er det faktisk også revisor der hjælper med at rykke kunder, der ikke betaler.

Så når det rent praktisk kommer til deres personlige skattemappe på TastSelv så har mange af klienterne aldrig set den. Hvis der er noget de gerne vil vide ringer de. De har ofte ikke engang selv koden så de kan logge ind ind og se deres årsopgørelser eller selv lave nye forskudsopgørelser.

Det kan for udenforstående måske lyde som om, revisoren gør det på den måde, for at få flest muligt fakturerbare timer. Men, det er sådan, fordi kunden ønsker det.

Min indgangsvinkel til både regnskab og også IT er, at jeg altid glødende har ønsket at kunden ikke alene fik løst sit problem – jeg har også altid ønsket at kunden forstod hvorfor en løsning ser ud, som den gør. Fra de tidligere teenageår har jeg altid været fascineret af tesen om, at hvis man giver en mand en fisk, kan han blive mæt en dag. Hvis man lærer en mand at fiske, kan han brødføde sig selv resten af sit liv.

Når det kommer til skatter og regnskabet har jeg dog ændret holdning. Ofte et det alt for teknisk og selvom kunden får en god forklaring har jeg ikke gjort livet bedre eller nemmere for kunden. For selvom kunden efter en forklaring forstår hvad det handler om, vil han ikke selv efterfølgende kunne gøre det selv i en anden situation.

Så derfor er det faktisk meget rationelt af kunden ikke at give sætte sig ind i de mange aspekter der er ved at lave en forskudsopgørelse, indberette en årsopgørelse, lave en lønseddel osv. I stedet for han skal sætte sig ind i disse meget teknisk vanskelige områder, er det mere rationelt at han bruger sin tid på at lave noget fakturerbart arbejde overfor sine egne kunder.

Derfor er nemID irriterende. For hidtil har vi fået aktiveringskoder til de offentlige myndigheder direkte af kunderne. Så har vi selv aktiveret dem, og lavet nye koder, og straks kunne anvende systemerne. Men for alle de kunder, der er skiftet over til den digitale platform skal de nu til at autorisere. De skal tage stilling til, hvad for nogle områder revisor må dykke ned i, og hvor længe han skal være autoriseret.

I en ideel verden ville jeg gå ind for det. I en ideel verden, interesserer borgeren sig for alle aspekter af sine skatteforhold, og vil gerne styre nogle af tingene selv. F.eks. forskudsopgørelsen, fordi borgeren selv har fuldstændigt styr på sine budgetter. Men vi lever ikke i en ideel verden.

Hvis det var adgangen til klientens netbank synes jeg også det er en rigtig god ide, at skille det ad, så man skal vælge om en person gerne må se, om de må lægge betalingerne ind, og om de må godkende betalinger. På den måde sikrer man at man ikke får lukket nogen mennesker ind, der kan stjæle ens penge. Men i relation til SKAT giver det ikke mening. Vores fuldmagt dækker alle forhold omkring skat. Vi har ikke adgang til at overføre penge i SKATS’s systemer. Derfor skal vi nu til at lave vejledninger og guider til at give os selv adgang til systemerne.

Som det hedder på amerikansk – if it aint broke don’t try to fix it.

Nylige kritiske artikler om nemID:

Newz.dk: Rudersdal kommune dropper NemID til skolenet

Skole-hjem-samarbejdet er utrolig vigtigt, og vi må erkende, at udfordringerne med ForældreIntra og NemID har været langt større end forventet. Vi har fået mange henvendelser fra forældre og skolebestyrelser og har de seneste måneder forsøgt at løse de udfordringer, der har været. Men det fungerer ikke godt nok. Det tager vi nu konsekvensen af.

Ingeniøren/Version 2 har netop haft en artikelserie om, hvor relativt let det er at franarre brugere deres nemID:

Pærelet at narre NemID fra dig med klonede hjemmesider

En vilkårlig hjemmeside kan bruges til at franarre dig dine NemID-oplysninger – og dermed få adgang til din netbank. Det afslører Ingeniøren og Version2 i dag i en videodokumentar. Sikkerheden i NemID bør øges, mener eksperter.

Så let kan kriminelle franarre dig dit NemID

Med frit tilgængelige værktøjer og en smule eksperimenteren lykkedes det Ingeniøren at konstruere en test-opstilling, der viser, hvor let det er at narre NemID fra en bruger.

DanID afviser kritikken: »Et teoretisk scenarie«

NemID kan hackes med et teknisk ret simpelt angreb. Her bringer vi DanID’s kommentar til Ingeniørens videodemonstration og til kritikken fra eksperter.

Acontoskat 2. rate den 20. november

Tiden sig nærmer for indbetaling af acontoskat for selskaber skal indbetales.

I Danmark betaler man selskabsskatten i to rater. En rate den 20. marts og en rate den 20. november.

Sammen med novemberraten betales eller modregnes restskatten/den overskydende skat fra forrige år. Raten der forfalder nu, er inkl. årsopgørelsen for skatteåret 2010.

Sammen med de ordinære rater kan man vælge at indbetale ekstra, og dermed slippe for restskattetillæg i november året efter.

Spørgsmålet er nu, om vi bør indbetale ekstra sammen med novemberraten.

Rentereglerne for selskabsskat er relativt komplicerede, hvorfor jeg gerne vil dvæle ved dem et øjeblik. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er skattepligtige og ikke er fradragsberettigede.

Procenttillægget for selskabsskat 2011 er på 4,8%.

For at finde ud af, om vi skal indbetale ekstra, skal vi derfor finde ud af, hvor meget vi regner med at skulle betale i Skat for 2011.

Beregningen foregår i 3 steps:

1. Opgøre beregningsgrundlaget – altså finde ud af, hvor mange penge der skal betales skat af

2. Beregne selskabsskatten – hvor meget skal der i alt betales i selskabsskat

3. Finde ud af, om der indbetalt for meget eller for lidt i skat

Step 1 vil jeg ikke dykke så meget ned i. Det vigtige er her, at tage det seneste bogføring man har. Man lægger hertil de indtægter man regner med at få og trækker de udgifter fra, man regner med at have.

Selskaber har altid to regnskaber – et driftsregnskab og et skatteregnskab. Så husk at rette til med de skattemæssige værdier – f.eks. der ikke er fradrag for (de fleste) låneomkostninger, privat andel repræsentation, bytte de regnskabsmæssige afskrivninger ud med de skattemæssige osv.

Step 2 er en relativt simpel beregning. 25% af den skattepligtige indkomst fra step 1. Der er den lille kuriositet at man nedrunder beregningsgrundlaget til nærmeste 100 kr. Sjov detalje til en Excel nørd 🙂

Step 3 er her, hvor vi begynder at beregne nogle tillæg, fradrag og restskattetillæg mv.

Den ordinære skat beregnes således: efter selskabet har været i drift i 3 år, tager SKAT i år 4 gennemsnittet af skattebetalingerne de seneste 3 år og beregner acontoskat på halvdelen af dette tal. Dette tal bliver så fordelt ligeligt på de to rater.

Så kan man på begge rater frivilligt indbetale ekstra. I marts raten får man et tillæg – i 2011 på 0,3% af det ekstra beløb. I novemberraten trækker de 0,3% fra. Så hvis man indbetaler 100.000 i november bliver det reelt kun til 97.700, mens det i marts slår igennem med 100.300.

Til sidst skal vi så beregne restskattetillægget eller godtgørelsen for den overskydne skat. Jeg har valgt i dette ark at gøre det i to celler – man kan sagtens sætte det sammen i en celle. Det er kun for at gøre det læsevenligt.

Først finder vi ud af, om skatten er større eller mindre end 0 – altså om det er en overskydende eller en restskat.

Af restskatten tillægges der 4,8% og i godtgørelse 1,3%.

I eksemplet indbetaler vi 105.000 ekstra og sparer dermed 4.560 kr. i restskattetillæg.

Det fremkommer ved ,at vi skulle have betalt 4.820 i restskattetillæg, men får en straf på 315 i fradrag på 2. rate, men får til gengæld en lille godtgørelse på kr. 55.

De gult markerede felter er dem du skal redigere i:

Se eksempel på regneark:

Det næste spørgsmål er – kan det betale sig at indbetale?

Spørgsmålet er, hvad jeg kan få i rente fra den 20. november 2010 til den 20. november 2011 på de 105.000 jeg overvejer at indbetale. Og her er det helt naturligt at sammenligne med, hvad vi kunne have fået i rente på en bankkonto.

For at kunne sammenligne med, hvad man kunne have fået på en bankkonto skal beløbet først laves om. For, som jeg nævnte længere tilbage i artiklen, er renter på skat ikke fradragsberettiget, mens overskydden skat ikke er skattepligtig.

Vi betaler 25% i selskabsskat i Danmark. De 4.560 svarer med til 75% af beløbet før skat. Så hvis man dividerer med 75 og ganger med 100 får vi beløbet før skat som er 6.080.

Herefter divideres de 6.080 med 105.000, hvilket giver en rente på 5.79%. Altså – hvis man har en kassekredit i sin virksomhed og betaler mere end 5,79% i rente, skal man undlade at indbetale restskatten. Hvis man derimod har et indestående eller en lavere rente på sin kredit end 5,79% bør man betale.

Nogle spekulerer også i, at indbetale ekstra meget i selskabsskat. Hvis man f.eks. er kunde i Danske Bank får man formegentlig kun 0% i rente selv på meget store indlån. Så kunne man jo blive fristet til at spekulere i, at indbetale alt for meget i skat og få rentegodtgørelsen på 1,3%. For hvis man får 0% i rente, vil det jo altid kunne betale sig, for der er 1,3% altid højere end 0%.

Man skal dog passe på med dette. SKAT kan godt nægte at udbetale godtgørelsen, hvis de mener man bevidst har indbetalt for meget for at opnå godtgørelsen. Så det dur ikke at indbetale den ½ mio. kr. man har stående i opsparing på bogen, bare for at få godtgørelsen. Det skal have rod i virkeligheden, men omvendt kan SKAT jo heller ikke klandre en virksomhed for, at komme til at indbetale for meget, for det jo indbetales på baggrund af et skøn, da året på indbetalingstidspunktet ikke er gået endnu.

Finanslovsforslag 2012 – hurtig gennemgang

Så har den nye regering præsenteret sit finanslovsforslag.

Nu er intet vedtaget endnu, så jeg har blot valgt et par overskrifter ud, jeg synes er relevante.

Jeg har alene skimmet i, hvad der har været fremlagt på skatteområdet.

Skærpelse af indsatsen mod sort arbejde

Regeringen vil gøre op med det lovtomrum der findes omkring vennetjenester (hvilket i og for sig er positivt – i dag er der ingen fast definition på, hvad der er sort arbejde, og hvad der er en vennetjeneste).

Derudover vil de kræve, at alle køb over 10.000 skal ske elektronisk, så SKAT kan trace transaktionen. Hvis man fortsat vælger at handle kontant i den situation, vil man som køber kunne komme til at hæfte for en manglende betaling af moms og skat.

Øgede afgifter

En masse ”usunde” varer skal belægges med højere afgifter. (cigaretter, øl, sodavand, sjokolade, slik)

Så snart den del af lovforslaget er på plads, er det min plan at lave nogle beregningsmodeller for, hvor meget man skal købe ind for i Tyskland, for at man har betalt turen fremfor at købe de nu forholdsvist dyrere varer i Danmark.

Grønne tiltag

Om end vi alle kommer til at betale dem, er det et område man som forbruger og virksomhed ikke kan gøre så meget ved, så det vil jeg ikke kommentere på.

Afskaffelse af multimedieskatten

Som jeg skrev den anden dag, vil man afskaffe multimedieskatten. Man vil gå tilbage til den gamle ordning. Hvad det præcist kommer til at betyde er lidt uklart. Det er noget der kommer mere om, så snart det lægger helt klart, hvad tanken er der skal ske på området, for den gamle ordning – som den var – var heller ikke tilfredsstillende, så jeg har svært ved at forestille mig at man bare skruer tiden 2 år tilbage uden videre.

Sundhedsforsikring

Skattefriheden for den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring afskaffes. Det har været en mærkesag for Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, så det bliver nok, som det er foreslået.

Det kan potentielt stadig godt være en fordel af få en virksomhedsordning. Til dels pga. mængderabat, til dels fordi en virksomhedsordning nogle gange ikke indbefatter de samme sundhedstjek inden man kommer ind i ordningen, som en ren privat ordning medfører.

Øget beskatning af ’multinationale’ selskaber

Her er faktisk noget, der i forslaget kan få betydning for helt almindelige virksomhedsejere.

Man vil gerne have selskaberne til at betale noget mere i selskabsskat. En forsvindende lille del af statens indtægter kommer nemlig fra selskabsskatten.

Regeringen vil nu indføre en begrænsning i modregning af oparbejdet underskud i overskud på underskudssaldi på mere end 1 mio. kr. Her kan man maksimalt modregne 60% i den positive skattepligtige indkomst. Resten af saldoen kan stadig fremføres.

Denne kan også få betydning for helt almindelige små selskaber. Jeg har igennem tiden da i hvert fald set nogle selskaber der på få år sagtens kan oparbejde et underskud på 1 mio. kr. mens selskabet er ved at etablere sig enten ved at udvikle produkter, eller ved at etablere sig på et nyt marked.

Maksindbetaling på ratepensioner nedsættes til 55.000 kr.

Denne har også været fremme de seneste par dage. Den dækker ratepensionsordninger og ophørende livrenteordninger.

Jeg kunne meget vel forestille mig at denne blev vedtaget i sin nuværende udformning. Derfor er i år sidste chance for at indskyde 100.000 på sin ratepensionsordning og få fradrag for det hele.

Den gamle regering havde lavet en overgangsordning efter de gældende regler for selvstændigt erhvervsdrivende, der kan indskyde 30% på en ratepension med fradrag. Den er ikke nævnt i forslaget, så ordningen vil antageligt stadig gælde.

Pengetanksreglen omdefineret

Med har uden at skulle betale skat på overdragelsestidspunktet kunne succedere (overdrage) kapitalandele i selskaber, hvis ikke de var ”pengetanke” – altså at det skulle være selskaber i drift, og ikke bare et selskab hvor formuen er parkeret, til nærstående familiemedlemmer.

Årsagen til, man har haft denne mulighed er, at man ikke skulle dræne en virksomhed fuldstændigt for penge til at betale skat med, hvis den skulle overdrages.

I tidligere år har det f.eks. været meget relevant for store landbrug. Ejendommene og jorden har oprindeligt været købt meget billigt, mens prisen på jord og ejendomme var/er steget ganske betydeligt  – særligt indtil boligboblen sprang. Den værdistigning fra man købte en landbrugsejendom i f.eks. 1970 til 350.000 kr., som idag måske er 5 mio. værd, vil der være en avance på adskillige mio. Principielt vil avancen være forskellen mellem de 350.000 som den blev købt for og de 5 mio. den er værd på overdragelsestidspunktet. Helt så simpelt er beregning af ejendomsavance ikke, men det giver et fingerpeg om, at der let kan være tale om ganske betydelige beløb man skal betale i skat, som alt sammen er bundet op på mursten og jord, og som i sidste ende kan umuliggøre en overdragelse til ens egne børn, fordi man ikke kan skaffe de mange penge man skal betale til skattevæsenet.

Definitionen på en pengetank har været at hvis mere end 75% af et selskabs aktivmasse har været værdipapirer, likvide beholdninger eller ejendomme eller indtjening fra udlejning af ejendom – så har der været tale om en pengetank, der ikke kunne overdrages uden der skulle betales skat på overdragelsestidspunktet.

Det vil den nye regering omdefinere til 25%.

Du kan læse finanslovsforslaget (skattedelen) på Skatteministeriets hjemmeside

Købere af sort arbejde skal straffes


Straffen består i, at hvis man ikke betaler elektronisk eller sørger for at få en faktura, vil man komme til at hænge på moms og skat af det udførte arbejde.

De konservative er skeptiske. Brian Mikkelsen udtaler:

»Det vil ikke betyde mindre sort arbejde, men det vil betyde mere mistillid. Vi får et stikkersamfund, hvor vi går og kigger hinanden over skuldrene,«

Jeg prøver at holde bloggen her apolitisk, men nu farer jeg alligevel i blækhuset. Problemet er ikke om det bliver et stikkersamfund – problemet er, at gevinsten ved at få udført og udføre sort arbejde er så høj. Problemet med betændelse i et sår er ikke betændelsen – betændelsen er jo bare et symptom på at der er urenheder i såret. Hvis man virkelig vil sort arbejde til livs er opskriften meget simpel – sænk skatten på arbejde.

Finanslovsforslagene er dog ikke kun pisk. Der er også lidt gulerod, for “håndværkerfradraget” kommer til at fortsætte i 2012 – ligeledes ifølge JP 

I håndværkerfradragsordningen kan man få fradrag for håndværker timer for op til 15.000 om året som ligningsmæssigt fradrag.

Men, kan det så betale sig at få lavet sort arbejde fremfor at få lavet arbejde i håndværkerfradragsordningen?

For sjov har jeg lavet et regneark der viser lidt om hvad der bedst kan betale sig.

Det er kun arbejdslønnen du kan få fradrag for under håndværkerordningen – materialerne kan man ikke. Og det er som sagt kun op til 15.000 om året.

I arket antager jeg, at man er enige om at spare momsen på ydelsen svarende til et tillæg på arbejdslønnen og materialerne på 25%. Jeg har oprigtigt ingen anelse om, hvor meget man normalt sparer på sort arbejde i forhold til arbejde på regning, men hvis man antager at på arbejdslønnen spares momsen helt væk, på materialerne kan den ikke (nogen skal jo betale momsen på materialerne), men til gengæld skal der ikke betales skat og mesterløn af arbejdslønnen, så kan 25% i min optik ikke virke urealistisk – til brug for denne øvelse om ikke andet.

Den viser en besparelse på kr. 500 ved 10.000 i arbejdsløn og 5.000 i materialer før moms.

Men, man skal ikke pille længe ved modellen, før end den vil vise et underskud. Og så skal man dertil lægge den tid man skal bruge på at indberette til SKAT, finde ud af hvordan det skal se ud på selvangivelse, bruge tid på at svare på spørgsmål, såfremt man har indberettet forkert osv. Så alt i alt tror jeg ikke håndværkerfradraget vil afholde mange mennesker fra et bruge sort arbejde.

Den ’nye’ regering vil afskaffe Multimedieskatten

Via revsbaek-revision.dk blog.

Sådan lyder overskriften i dagens aviser.

Fra dinepenge.dk:

“”Vi har ikke skat på håndværkeres redskaber. så vi finder det også helt naturligt, at vi fjerner skatten på teknologiske arbejdsredskaber. Multimedieskatten har været skadelig for fleksibiliteten på arbejdspladserne,” siger Økonomi- og Indenreigsminister, Margrethe Vestager.

 

Hun lover, at forslaget er fuldt finansieret af an skatteomlægning. Hun vil dog ikke afsløre, hvor pengene skal komme fra, før sløret bliver løftet for finanslovsforslaget på torsdag.

 

Ifølge Margrethe Vestager vil fri privattelefon, fladskærme til privaten eller andre dyre elektroniske apparater stadigvæk blive betragtet som et frynsegode, der skal beskattes.”

I dag er det selve rådigheden over multimedier, man bliver beskattet af – det er ikke den faktiske benyttelse. Hvis jeg skal læse de citater lidt indad kunne det godt lyde som om, at regeringen ønsker at fjerne rådighedsbetragtningen, så det kun er den faktiske benyttelse. Men, det er rent gætværk fra min side.

Hvorom alting er, vil samtlige af vores klienter der i dag betaler Multimedieskat, på den ene eller anden måde fortsat skulle beskattes, alt efter hvordan regeringens forslag vil blive udmøntet.

Torsdag fremlægges regeringens finanslovsforslag, og på det tidspunkt er vi forhåbentligt klogere på, hvad regeringen vil.