Sådan lavede de et phising attack på Nordea

Jeg prøver at holde denne blog nogenlunde ren for en af mine andre store interesser – IT. Men dette er i gråzonen imellem det regnskabsrelevante og det IT relevante.

For nyligt kom det frem at 8 kunder i Nordea har været udsat for et vellykket phishing angreb (et “hacker” angreb, hvor man i stedet for at bryde ind narrer brugeren til at afgive informationer)

Angrebet blev lavet ved at sende mails til Nordea kunder, hvor de skulle “verificere” sin konto hos banken.

Dernæst blev man præsenteret for et link til et domæne der mindede om et navn på et Nordea domæne.

Og i realtid skulle brugerne så indtaste deres nem ID og deres nøgler fra papkortet, som “hackerne” så i realtime så kunne taste videre ind i NemID og logge på den angrebnes bankkonto og lave en overførsel.

Læs mere på Version2.dk

Kan banken selv hæve sine penge fra din konto?

Berlingske Tidende har idag en artikel der sætter fokus på dette.

Og det kan nem fastslås – at nej, banken må ikke overføre flere penge til misligeholdte engagementer end der er aftalt. Banken skal faktisk den slaviske vej igennem fogedretten for at kunne indrive sine penge. For skyldnere er dette lidt af et slaraffenland, for det betyder det ikke har de store konsekvenser at misligeholde sig engagement. Jeg kan huske at have læst flere afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet, hvor bankerne rent faktisk bliver pålagt at føre pengene tilbage til den dårlige betaler.

Jeg har tidligere set, hvordan man kan misligeholde sit engagement med banken, for efterfølgende at gå ud og optage lån andre steder. Når man sætter alle disse regler op, der beskytter debitorerne, skaber man et problem – ikke kun for kreditoren der dermed kun vanskeligt (eller slet ikke) får sine penge, men også for debitoren der således ikke bliver stoppet. Oftest er dårlige betalere nogen der igennem mange år med en skødesløs opførsel uden tanke på fremtiden opbygger en vanvittig høj gæld. Og når man beskytter dem, gør man reelt set bare det, at man udskyder tidspunktet for, hvornår den dårlige betaler definitivt får udtømt alle sine muligheder for at optage lån.