Det nye pensionsloft – skal man stadig spare op?

Som det fremgår af de øvrige indlæg på siden om pension er jeg forholdsvis skeptisk overfor at spare op i skattebegunstigede pensionsordninger.

Her i 2012 vil det kun være opsparing på livrenter, hvor man kan få fradrag for mere end de 50.000. Men skal man så have en livrente?

Fra “Rygere og overvægtige rammes af pensionsregler

“At livrenter er et bedre produkt for personer, som lever af frisk luft, motion og økologisk bulgur, skyldes, at man skal leve meget længe som pensionist, før man får flere penge ud af en livrente. AP Pension har regnet på, hvornår udbetalingen fra en livrente overstiger udbetalingen fra en ratepension, som udbetales over 25 år for en person, der har sparet 5 mio. kr. op på pensionstidspunktet.

Og man skal leve ret mange år, før en livrente slår en ratepension. Først efter 25 år får man mere ud af livrenten, fordi pensionsselskabet tager sig godt betalt for at garantere en livslang udbetaling.

»Derfor skal man tænke sig rigtigt godt om her ved årsskiftet, hvor pensionsloftet sænkes til 50.000 kr., og ikke bare automatisk vælge en livrente. I mange tilfælde kan det bedre betale sig at spare op på en anden måde – eventuelt ved at betale indkomstskat og investere direkte i værdipapirer. Mange vil også få mere ud af at afdrage på gæld,« siger Henning Boye Hansen, skattekonsulent hos BDO.”

 

Renter af moms

Fra EPN.dk: “Gammel momslov rammer selskaber”

“Selv om Folketinget for fem et halvt år siden vedtog en lov, som lemper dansk erhvervslivs vilkår for betaling af moms, er den gamle lov med de skrappe momsregler stadig gældende.

Skatteministeriet har nemlig ikke indført den vedtagne lov, og det rammer hvert år virksomheder i form af høje rentebetalinger.

[…]

Folketinget lempede loven den 7. juni 2006, men fastslog samtidig, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden. Det er endnu ikke sket.

[…]

Med den gamle og stadig gældende lov skal virksomheder betale en hel måneds renter, hvis de misser betalingen af moms med bare én dag.

Med den nye lov skal der kun betales renter i det antal dage, som momsen betales for sent.”

Man laver altså en lov i 2006 der lemper rentebetalingen af for sen betaling af moms. I loven får Skatteministeriet retten til at bestemme, hvornår loven skal træde i kraft – og (derfor?) sker der ikke mere.

Skat taber hver tredje klagesag

Fra Penge.dk:

” I Skatteankenævnene får klagere helt eller delvist medhold i 34 pct. af klagesagerne, mens det samme er tilfældet for 32 pct. af klagerne i Landsskatteretten.”

http://www.dinepenge.dk/skat/skat-taber-hver-tredje-klagesag

Fra EPN.dk:

“Skat vil ikke forholde sig til, om det er et problem, og ifølge Skats presseafdeling er det ikke muligt for skattemyndighederne at forholde sig til kvaliteten af egen sagsbehandling. Skat kan heller ikke svare på, om kvaliteten er blevet dårligere de senere år.

Skats retssikkerhedschef, Margrethe Nørgaard, vil heller ikke forholde sig til kvaliteten af sagsbehandlingen. I stedet henviser hun til, at hun senere på året offentliggør en klage- og retssagsstatistik.

Ifølge skatteadvokater er det høje antal forkerte afgørelser ikke mindst et problem, fordi reglerne om omkostningsgodtgørelse blev ændret i juni 2009. Siden da har selskaber kun fået dækket 25 pct. af deres omkostninger til skattesager i form af et skattemæssigt fradrag – også hvis de vinder.

»Det er et stort problem, fordi en række sager ikke længere bliver klaget videre i systemet. Det kan ganske enkelt ikke betale sig. Det betyder, at en række forkerte afgørelser fra Skat bliver stående,« siger Poul Bostrup, der er formand for Advokatsamfundets skatteudvalg.

Skats ankechef peger på, at antallet af tabte sager ikke er lig med antallet af fejl.

»Der er flere årsager til, at sagerne tabes helt eller delvist,« siger Bent Madsen og giver som eksempel sager, hvor en ny praksis er ved at udvikle sig samt sager, hvor dokumentation først fremlægges under klagesagen.”

http://epn.dk/samfund/politik/article2565052.ece