Købere af sort arbejde skal straffes


Straffen består i, at hvis man ikke betaler elektronisk eller sørger for at få en faktura, vil man komme til at hænge på moms og skat af det udførte arbejde.

De konservative er skeptiske. Brian Mikkelsen udtaler:

»Det vil ikke betyde mindre sort arbejde, men det vil betyde mere mistillid. Vi får et stikkersamfund, hvor vi går og kigger hinanden over skuldrene,«

Jeg prøver at holde bloggen her apolitisk, men nu farer jeg alligevel i blækhuset. Problemet er ikke om det bliver et stikkersamfund – problemet er, at gevinsten ved at få udført og udføre sort arbejde er så høj. Problemet med betændelse i et sår er ikke betændelsen – betændelsen er jo bare et symptom på at der er urenheder i såret. Hvis man virkelig vil sort arbejde til livs er opskriften meget simpel – sænk skatten på arbejde.

Finanslovsforslagene er dog ikke kun pisk. Der er også lidt gulerod, for “håndværkerfradraget” kommer til at fortsætte i 2012 – ligeledes ifølge JP 

I håndværkerfradragsordningen kan man få fradrag for håndværker timer for op til 15.000 om året som ligningsmæssigt fradrag.

Men, kan det så betale sig at få lavet sort arbejde fremfor at få lavet arbejde i håndværkerfradragsordningen?

For sjov har jeg lavet et regneark der viser lidt om hvad der bedst kan betale sig.

Det er kun arbejdslønnen du kan få fradrag for under håndværkerordningen – materialerne kan man ikke. Og det er som sagt kun op til 15.000 om året.

I arket antager jeg, at man er enige om at spare momsen på ydelsen svarende til et tillæg på arbejdslønnen og materialerne på 25%. Jeg har oprigtigt ingen anelse om, hvor meget man normalt sparer på sort arbejde i forhold til arbejde på regning, men hvis man antager at på arbejdslønnen spares momsen helt væk, på materialerne kan den ikke (nogen skal jo betale momsen på materialerne), men til gengæld skal der ikke betales skat og mesterløn af arbejdslønnen, så kan 25% i min optik ikke virke urealistisk – til brug for denne øvelse om ikke andet.

Den viser en besparelse på kr. 500 ved 10.000 i arbejdsløn og 5.000 i materialer før moms.

Men, man skal ikke pille længe ved modellen, før end den vil vise et underskud. Og så skal man dertil lægge den tid man skal bruge på at indberette til SKAT, finde ud af hvordan det skal se ud på selvangivelse, bruge tid på at svare på spørgsmål, såfremt man har indberettet forkert osv. Så alt i alt tror jeg ikke håndværkerfradraget vil afholde mange mennesker fra et bruge sort arbejde.

Hjemmeserviceordningen er død (næsten)

“Fra 1. september 2011 vil hjemmeserviceordningen kun være for husstande, der har benyttet sig af hjemmeservice de senere år. Dermed er ordningen bevaret for nuværende brugere, mens kommende kunder, der ikke er tilskudsberettigede efter de nye regler, vil kunne benytte fradragsordningen” fremgår det af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.

Det betyder i praksis at hjemmeserviceordningen nærmest er død. I forvejen har den været meget begrænset de senere år, efter den sidste gang blev lavet om. Men nu er det kun kunder der allerede har modtaget hjemmeservice tidligere, man fortsat kan udføre rengøring for efter reglerne i den gamle ordning.
“Fradragsordningen” er ordningen der kom i foråret, hvor man bl.a. kunne få vedligeholdt sin ejendom og opnå fradrag. I ordningen lagde man også rengøring.
I praksis betyder det for kunderne at de får fradrag i de ligningsmæssige fradrag – svarende til en skatteværdi på ca. 33%. Dvs. at for hver 1.000 kr man får gjort rent skal man kun selv betale de 667 kr.
Jeg har staten mistænkt for at man ville bruge ordningen til at fjerne noget af incitamentet til at få udført sort arbejde, men i den relation ved jeg ærlig talt ikke, om incitamentet er stærkt nok.
Endvidere er fradragsmuligheden begrænset til de kun mandetimer og så et maks på 15.000 inkl. moms pr. voksen person på bopælen. (svarende til en lønomsætning på kr. 12.000 – ved 200 kr. i timen ekskl. moms er det 60 timer om året / 52 uger = ~ lidt mere end 1 time om ugen).