Forskudsregistrering 2012

Tiden nærmer sig for at forskudsregistreringen for næste år bliver sendt ud.

Forskudsregistreringen bliver som udgangspunkt lavet på baggrund af forrige års årsopgørelse, fremfor sidste års årsopgørelse. Grunden til dette er selvfølgelig at årsopgørelsen for 2010 først er tilgængelig i 2011, og det er derfor det bliver den, der skal lægge grunden for forskudsopgørelsen 2012. Nogle gange laves forskudsopgørelsen dog på baggrund af sidste års forskudsopgørelse.

Som udgangspunkt bliver lønindkomsten fremskrevet med 4,5%. Øvrige ændringer på forskudsopgørelsen sker som konsekvensrettelse af de 4,5% og ellers rettes der ikke så meget andet.

Hvis man:

  • har fået nyt arbejde og dermed tjener mere,
  • blevet arbejdsløs/pensionist og tjener mindre,
  • man har fået nyt hus/lejlighed,
  • man er blevet selvstændig,
  • eller…

så er der grund til at ændre sin forskudsopgørelse for ikke at betale for meget i skat eller for lidt i skat. For meget i skat gør at man i løbet af året mangler penge, og måske ender med at trække for meget på sin kassekredit, for at få enderne til at hænge sammen. For lidt i skat giver en kedelig restskat, der kan ødelægge planerne om ferierejse, ny bil eller hvad man nu sparer op til.

Hvis man i forvejen har en økonomi der er hårdt spændt op, kan en stor restskat smadre ens privatøkonomi fuldstændigt. Skat kan – modsat ens andre kreditorer – i sidste ende lave lønindeholdelse og på den måde kan man komme i en situation, hvor man ikke kan betale sine øvrige kreditorer.

Når du alligevel snart skal ind og se på din forskud 2012, så tag også et kig på din 2011. Den er lavet på baggrund af din årsopgørelse 2009, og meget kan have ændret sig siden da. Nu har du muligheden for at gøre noget, inden året er gået – der er to lønninger til at rette op på en eventuel restskat, og der kan blive lidt ekstra til jul, hvis det viser sig du har indbetalt for meget skat i årets løb.

For en almindelig lønmodtager er der tre vigtige ting at kigge på:

  1. Løn (i modsætning til dagpenge)
  2. Renteudgifter
  3. Befordringsfradrag

Hvis du er blevet skilt, bør du også huske børnebidraget.

retsinformation kan du dykke ned i bekendtgørelsen, der beskriver hvordan SKAT skal lave din forskudsopgørelse.

Private lagerbeskattes

I dagens nyhedsstrøm har der flere steder været historien om at Skat kræver skat af fiktive gevinster.

Fra Dine Penge (Berlingske):

”Tusinder af danskere er i år blevet overraskede over, hvor meget de skulle betale i skat i 2010.

De har ikke været opmærksomme på, at regeringen ændrede skattereglerne, så afkast af en investering i visse investeringsforeninger fremover blev beskattet som kapitalindkomst, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Det betyder, at skattevæsenet opkræver skat af investeringen, hvis aktierne stiger i værdi, selvom man ikke sælger dem.

Omvendt kan man trække et eventuelt tab fra, hvis aktierne falder i værdi. Problemet er imidlertid, at fradraget udløser besparelser i bundskatten, mens værdistigningen ofte vil udløse topskat. Derfor kommer man til at betale ekstra meget i skat, selv om man hverken har solgt eller købt aktierne i investeringsforeningen.”

Essensen i problemet er kort og godt lagerbeskatning. Normalt er det kun selskaber og professionelle investorer samt pensionsdepoterne der bliver lagerbeskattede. Derfor støder almindelige mennesker aldrig ind i problemet.

Lagerbeskatning fungerer ved man opgør sit beskatningsgrundlag på baggrund af værdien af ens beholdning fremfor den avance (fortjeneste) man har haft ved at købe og sælge et værdipapir.

Opgørelsen af en avance for en almindelig privat investor fungerer således:

1. november 2009, Køb værdipapir kr. 1.000

1. februar 2010, salg værdipapir kr. 1.100

Avance (salg kr. 1.100 – køb kr. 1.000) = 100 kr.

Og så skal man beskattes af de 100 kr.

Ovenstående regnestykke er meget forsimplet. Pointen er, at man først beskattes når man har pengene i hånden, og man beskattes af de faktiske salgsomkostninger fratrukket de faktiske købsomkostninger.

Nu har vi så de særlige lagerbeskattede papirer. De beskattes således:

1. november 2009, Køb værdipapir kr. 1.000

31. december 2009, kursværdi jf. fondsbørsen, kr. 2.000

Lagerbeskatning 2009 (Kursværdi kr. 2.000 minus køb kr. 1.000) = 1.000

På selvangivelsen for 2009 skal man dermed betale skat af kr. 1.000 i ”renteindtægter”, selvom man ikke har solgt.

I 2010 sælger vi som sagt værdipapiret:

1. februar 2010, salg værdipapir kr. 1.100

Avance (kursværdi 31. december 2009 kr. 2.000 minus salg kr. 1.100) = kr. – 900

I 2010 får vi dermed fradrag for kr. 900 på vores selvangivelse som ”renteudgift”.

Set over begge årene giver kr. 1.000 i indtægt minus 900 kr. i fradrag jo stadig kr. 100 i indtægt. Problemet med metoden kommer i to trin:

  1. Du skal skaffe penge i 2009 til at betale skat af en indtægt du ikke har haft.
  2. Positiv og negativ nettokapitalindkomst beskattes forskelligt.

For at forstå problematikken bedre så lad os i stedet for at sige handlen handlede om 1.000 kr. i stedet sige vi har arvet eller opsparet én mio. gode danske kr. vi har investeret, og lad os i øvrigt antage vi er en helt mindelig dansker med almindelige skatteforhold. Når vi ser på forhold et, skal du dermed på selvangivelsen for 2009 betale skat af kr. 1.000.000. Lige meget hvordan det end beskattes, skal man som almindelig borger ud og skaffe temmelig mange penge, for at kunne svare skatten af 1 mio. kr.

I punkt 2 kommer fars hammer og slår hårdt.

Skatten for 2009:

Hvis vi antager at vi er meget fornuftige mennesker der kun har et fastforrentet 5% realkreditlån på 1 mio. kr. og ingen anden gæld har vi kr. 50.000 i rentefradrag. Så har vi den 1 mio. vi skal beskattes af, hvilket giver et beskatningsgrundlag på kr. 950.000 kr. Positiv nettokapitalindkomst bliver beskattet med op til ca. 50% i skat alt efter hvor i landet man bor, om man er medlem af folkekirken, om man betaler topskat osv. Med en indkomst på 950.000 kommer vi jo op at betale topskat, så lad os derfor bare regne med 50% i skat. Det giver 475.000 i skat.

Skatten for 2010:

I 2010 sælger vi papiret og får dermed fradrag for 900.000 kr. Derudover har vi de 50.000 i renteudgifter fra før. Det giver i alt 950.000 kr. vi har i fradrag i kapitalindkomsten. Men negativ nettokapitalindkomst kan man kun fratrække i de kommunale skatter. Derfor kan man kun få fradrag for op til ca. 34%. Dermed får man i 2010 et fradrag for 323.000.

Der er mange flere aspekter i beregningerne, der gør det endnu mere ufordelagtigt og endnu dyrere at blive lagerbeskattet som privat. Ovenstående er blot for at illustrere hvor problemet lægger, nemlig ved at man kommer i en situation, hvor man skal skaffe en masse penge, til at betale skat af en indtægt man ikke har haft, og den indtægt man bliver fiktivt beskattet af, får man altså ikke skatten tilbage af, når det viser sig indtægten ikke var der alligevel.

Afrunding

Konklusionen er: som privat skal du holde dig langt væk fra lagerbeskattede værdipapirer.

Hvis din bankrådgiver foreslår den type værdipapirer skal man prygle ham med en våd søndagsberlinger for derefter straks at søge efter søger en ny bankrådgiver. Den skattemæssige risiko ved at blive lagerbeskattet overstiger langt den gevinst der kunne være ved sådan et papir.