Moms af bespisning af personale

For nyligt var der en dom oppe ved EU domstolen, der afgjorde at man i en række situationer kunne fratrække moms ved bespisning af personale.

Primært kan man fratrække moms i forbindelse med bespisning ved uvarslet overarbejde. I begrebet uvarslet lægger i øvrigt at man ikke skulle kunne have forudset at der ville være overarbejde. En landbrugsforening havde spurgt SKAT om høstarbejdere kunne blive bespist og arbejdsgiveren kunne få momsfradrag for det, men her var svaret nej, da man ved høstarbejde burde kunne forudse at man skal arbejde over!

I den her slags situationer har jeg brug for at se nogle tal, for at forstå hvad det handler om. For, er der virkelig nogen penge i det her?

Jeg har lavet nedenstående regneark. Her taster man hvad man samlet regner med at bruge på bespisning om året, og herefter skriver man en procentdel man regner med er til sociale arrangementer.

Herefter spytter den nogle tal ud for, hvor stor besparelsen er i forhold til personlig beskatning med den højeste eller laveste marginalskat samt selskabsskatten.

Bespisning fungerer normalt på den måde, at man ikke får fradrag for momsdelen af bespisning. Til gengæld får man fradrag for det i skatteregnskabet.

Men, da man ikke betaler skat af overskud i momsregnskabet, men betaler skat af overskud i skatteregnskabet, får momsen nu en skatteværdi, svarende til ens marginalskat – altså den største procent man betaler i skat.

Så hvis vi vi, som i eksemplet, flytter nogle penge fra skatteregnskabet over i momsregnskabet, skal vi betale lidt mere i skat, men får til gengæld momspenge retur uden at betale noget. Forskellen mellem den mer-skat man skal betale og de penge jeg får i hånden er fordelen.

For en lille virksomhed hvor man bruger mindre end 10.000 om året på bespisning er det maksimalt 750 kr. man kan få retur i min beregning med 50% af pengene til sociale arrangementer.

50% af 10.000 er 5.000 og momsen af 5.000 er 1.000 (4.000 +25% er lig med 5.000). 25% i selskabsskat af 1.000 er 250 kr., og så har jeg 750 kr. tilbage.

Hele den beregning kan dårligt betale sig at lave for at få penge tilbage. Der skal jo både rettes gamle regnskaber, nye statustal på nye regnskaber, blanketter skal udfyldes og sendes til skat. Men fra og med 2012 vil det i hvert fald være en gode ide, at få sig to konti i sin kontoplan til at styre det.

Og med arbejdet kan vi også begynde at se, hvornår ulejligheden kan betale sig. Har vi 100.000 kan vi begynde at tale om, at vi kan aflønne en person til at lave beregningerne og sende dem ind til SKAT. er vi en stor koncern der bruger flere hundrede tusinder om året på bespisning så begynder det rigtigt at ligne noget.

Renter af moms

Fra EPN.dk: “Gammel momslov rammer selskaber”

“Selv om Folketinget for fem et halvt år siden vedtog en lov, som lemper dansk erhvervslivs vilkår for betaling af moms, er den gamle lov med de skrappe momsregler stadig gældende.

Skatteministeriet har nemlig ikke indført den vedtagne lov, og det rammer hvert år virksomheder i form af høje rentebetalinger.

[…]

Folketinget lempede loven den 7. juni 2006, men fastslog samtidig, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for den nye lovs ikrafttræden. Det er endnu ikke sket.

[…]

Med den gamle og stadig gældende lov skal virksomheder betale en hel måneds renter, hvis de misser betalingen af moms med bare én dag.

Med den nye lov skal der kun betales renter i det antal dage, som momsen betales for sent.”

Man laver altså en lov i 2006 der lemper rentebetalingen af for sen betaling af moms. I loven får Skatteministeriet retten til at bestemme, hvornår loven skal træde i kraft – og (derfor?) sker der ikke mere.

Kommunikation med SKAT

SKAT logoJeg har netop lagt et ny indlæg op på Revsbæk Revision om kommunikation med Skat.

Ved indberetningstid er det altid et problem med TastSelv koder fra kunderne. Og det er svært at lokke nye koder ud af Skat tidsnok, hvis man indberetter en af de sidste dage.

Så indlægget slutter med en opfordring:

Så en opfordring: man kan spare sig selv og sin revisor for en frygtelig masse besvær, hvis man sørger for at få indberettet både sin e-mail adresse og sit mobil nummer til Skat – både til TastSelv erhver og til TastSelv privat.

Multimediemoms for praktikere

Sidste år fik vi multimedieskatten, hvilket for de selvstændigt erhvervsdrivende var en lille gave sendt fra himlen. For med multimedieskatten kan vi i praksis stort set lade alle vores multimedier – internetforbindelse, computere, printere, skærme, mobile enheder, telefoner, telefonabonnementer osv. indgå i virksomheden og betale skat af kr. 3.000.

For nu ikke at gøre det hele alt for simpelt har Skat selvfølgelig en 22 sider vejledning 🙂 (advarsel: PDF link). Der er sidenhen også kommet en del afgørelser fra Skatterådet mv. der sætter visse begrænsninger – f.eks. at du i nogle tilfælde ikke vil kunne indeholde en ipad i din multimedieskat.

Før dette levede vi selvstændige i en usikker verden. Lønmodtagere kunne lade sig beskatte af kr. 3.000 om året og have fri telefon. Der var som sådan ikke nogen bekendtgørelser eller andet fra Skat, der fortalte hvordan selvstændigt erhvervsdrivende skulle behandle denne situation, men Skat havde i praksis accepteret at man kunne have fri telefon ved at lade sig beskatte af kr. 3.000. De øvrige multimedier skulle medtages efter en skønsmæssig fordeling. Som man måske kan forestille sig, kan en skønsmæssig fordeling af anvendelsen af en computer være noget, man kan bruge rigtigt mange kalorier på, uden det nødvendigvis er noget der er de store skattekroner i.

Med multimedieskatten blev det som sagt nemt. Ingen diskussioner om den skønsmæssige fordeling af brugen af computerudstyr eller telefon. Vi trækker det fra, og betaler skat af kr. 3.000, som vi indtægtsfører i resultatopgørelsen.

Men, i den gamle ordning, hvor man blev beskattet af kr. 3.000 for fri telefon, havde man også fundet en løsning på fordelingen af momsen. For momsen skal jo også fordeles. I den gamle ordning to man derfor og indtægsførte kr. 2.400 i resultatopgørelsen, kr. 600 trak man ud af købsmomsen og førte så 3.000 ind som udgift i egenkapitalen. Så havde man også fordelt momsen. Det var jo nemt.

Multimedieskatten er anderledes. For den gamle praksis var forkert. Det var ikke den faktiske moms der blev fordelt, men en fast sats, og det kan man ikke. Momsen skal skønsmæssigt fordeles! Så selvom vi nu slipper for at lave en fordeling på multimedierne skattemæssigt, slipper vi ikke for det momsmæssigt.

I udgangspunktet kan Skat ikke tilsidesætte et skøn, medmindre det er åbenlyst forkert. Derfor vil jeg nok være så frisk-fyr at jeg vil tænke over alle mine multimedier under et, og lave en samlet skønsmæssig fordeling af momsen, i stedet for at skulle tænke over hver enkelt, og skrive det ned på et stykke papir. Dernæst skal vi til at bogføre os ud af det. Enten kan vi gennemgå bogføringen til hver momsangivelse, eller også kan vi – som jeg vil anbefale – indrette vores kontoplan med særlige konti for multimedier.

Som jeg ser det, er der brug for 4 forskellige konti til multimedier – så burde man i alle tilfælde være dækket:

  1. Konto for internetforbindelse
  2. Konto for telefoni (telefonabonnement, taletid og data)
  3. Konto for småanskaffelser af multimedier (altså computere, telefoner mv.)
  4. Konto for anskaffelser af driftsmidler der er multimedier (computere mv. til over grænsen for småanskaffelser).

Når man har oprettet disse konti i sit bogføringsprogram kunne man oprette en særlig momskode og sætte sammen med disse konti. Så skal man ikke rette i sin bogføring senere for at løse momsproblemet med multimedier.

Hvis man forestiller sig, at jeg synes jeg bruger mine multimedier 80% erhvervsmæssigt og 20% privat, skal jeg dermed lave en momssats der hedder 25% x 80% = 20%. Altså en ny momssats der hedder 20%.

Nedenfor en vejledning i opsætning af momsen i SummaSummarum.

 

 

Vælg fanen moms

Giv den nye momssats et navn – Multimediemoms er et passende navn – vælg tilføj ved satser.

Giv den f.eks. satsen 20% som beskrevet ovenfor.

I SummaSummarum skal man vælge en momskonto for både salgsmoms og købsmoms for enhver ny momskode. Jeg vælger at lave en celle hvor jeg laver et mellemrum som koden for salgsmoms

og giver koden “Multi” for købsmoms. Jeg kan godt lide at bruge rigtige ord, så man i kontoplanen tydeligt kan se, hvad der foregår. Satsen er mindre væsentlig end hvorfor der er denne særlige kode IMHO.

Nu har du endnu en type moms i din oversigt over forskellige tuper af moms.

Og du kan nu tildele koden til de konti der har behov for dette.