Tiden sig nærmer for indbetaling af acontoskat for selskaber skal indbetales.
I Danmark betaler man selskabsskatten i to rater. En rate den 20. marts og en rate den 20. november.
Sammen med novemberraten betales eller modregnes restskatten/den overskydende skat fra forrige år. Raten der forfalder nu, er inkl. årsopgørelsen for skatteåret 2010.
Sammen med de ordinære rater kan man vælge at indbetale ekstra, og dermed slippe for restskattetillæg i november året efter.
Spørgsmålet er nu, om vi bør indbetale ekstra sammen med novemberraten.
Rentereglerne for selskabsskat er relativt komplicerede, hvorfor jeg gerne vil dvæle ved dem et øjeblik. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er skattepligtige og ikke er fradragsberettigede.
Procenttillægget for selskabsskat 2011 er på 4,8%.
For at finde ud af, om vi skal indbetale ekstra, skal vi derfor finde ud af, hvor meget vi regner med at skulle betale i Skat for 2011.
Beregningen foregår i 3 steps:
1. Opgøre beregningsgrundlaget – altså finde ud af, hvor mange penge der skal betales skat af
2. Beregne selskabsskatten – hvor meget skal der i alt betales i selskabsskat
3. Finde ud af, om der indbetalt for meget eller for lidt i skat
Step 1 vil jeg ikke dykke så meget ned i. Det vigtige er her, at tage det seneste bogføring man har. Man lægger hertil de indtægter man regner med at få og trækker de udgifter fra, man regner med at have.
Selskaber har altid to regnskaber – et driftsregnskab og et skatteregnskab. Så husk at rette til med de skattemæssige værdier – f.eks. der ikke er fradrag for (de fleste) låneomkostninger, privat andel repræsentation, bytte de regnskabsmæssige afskrivninger ud med de skattemæssige osv.
Step 2 er en relativt simpel beregning. 25% af den skattepligtige indkomst fra step 1. Der er den lille kuriositet at man nedrunder beregningsgrundlaget til nærmeste 100 kr. Sjov detalje til en Excel nørd 🙂
Step 3 er her, hvor vi begynder at beregne nogle tillæg, fradrag og restskattetillæg mv.
Den ordinære skat beregnes således: efter selskabet har været i drift i 3 år, tager SKAT i år 4 gennemsnittet af skattebetalingerne de seneste 3 år og beregner acontoskat på halvdelen af dette tal. Dette tal bliver så fordelt ligeligt på de to rater.
Så kan man på begge rater frivilligt indbetale ekstra. I marts raten får man et tillæg – i 2011 på 0,3% af det ekstra beløb. I novemberraten trækker de 0,3% fra. Så hvis man indbetaler 100.000 i november bliver det reelt kun til 97.700, mens det i marts slår igennem med 100.300.
Til sidst skal vi så beregne restskattetillægget eller godtgørelsen for den overskydne skat. Jeg har valgt i dette ark at gøre det i to celler – man kan sagtens sætte det sammen i en celle. Det er kun for at gøre det læsevenligt.
Først finder vi ud af, om skatten er større eller mindre end 0 – altså om det er en overskydende eller en restskat.
Af restskatten tillægges der 4,8% og i godtgørelse 1,3%.
I eksemplet indbetaler vi 105.000 ekstra og sparer dermed 4.560 kr. i restskattetillæg.
Det fremkommer ved ,at vi skulle have betalt 4.820 i restskattetillæg, men får en straf på 315 i fradrag på 2. rate, men får til gengæld en lille godtgørelse på kr. 55.
De gult markerede felter er dem du skal redigere i:
Se eksempel på regneark:
Det næste spørgsmål er – kan det betale sig at indbetale?
Spørgsmålet er, hvad jeg kan få i rente fra den 20. november 2010 til den 20. november 2011 på de 105.000 jeg overvejer at indbetale. Og her er det helt naturligt at sammenligne med, hvad vi kunne have fået i rente på en bankkonto.
For at kunne sammenligne med, hvad man kunne have fået på en bankkonto skal beløbet først laves om. For, som jeg nævnte længere tilbage i artiklen, er renter på skat ikke fradragsberettiget, mens overskydden skat ikke er skattepligtig.
Vi betaler 25% i selskabsskat i Danmark. De 4.560 svarer med til 75% af beløbet før skat. Så hvis man dividerer med 75 og ganger med 100 får vi beløbet før skat som er 6.080.
Herefter divideres de 6.080 med 105.000, hvilket giver en rente på 5.79%. Altså – hvis man har en kassekredit i sin virksomhed og betaler mere end 5,79% i rente, skal man undlade at indbetale restskatten. Hvis man derimod har et indestående eller en lavere rente på sin kredit end 5,79% bør man betale.
Nogle spekulerer også i, at indbetale ekstra meget i selskabsskat. Hvis man f.eks. er kunde i Danske Bank får man formegentlig kun 0% i rente selv på meget store indlån. Så kunne man jo blive fristet til at spekulere i, at indbetale alt for meget i skat og få rentegodtgørelsen på 1,3%. For hvis man får 0% i rente, vil det jo altid kunne betale sig, for der er 1,3% altid højere end 0%.
Man skal dog passe på med dette. SKAT kan godt nægte at udbetale godtgørelsen, hvis de mener man bevidst har indbetalt for meget for at opnå godtgørelsen. Så det dur ikke at indbetale den ½ mio. kr. man har stående i opsparing på bogen, bare for at få godtgørelsen. Det skal have rod i virkeligheden, men omvendt kan SKAT jo heller ikke klandre en virksomhed for, at komme til at indbetale for meget, for det jo indbetales på baggrund af et skøn, da året på indbetalingstidspunktet ikke er gået endnu.
