De åbne skattelister

Selskaberne har nu “åbne skattelister”. Det betyder at enhver borger med en internetforbindelse kan gå på SKAT’s hjemmeside og slå et hvilket-som-helst dansk selskab op, og se, hvor meget det har betalt i selskabsskat.

Det har affødt historier om Ole Sohns forlag, der ikke betaler selskabsskat. Og så er der historien om, at 2/3 dele af danske selskaber ikke betaler skat.

For mig, som fagmand, er de åbne skattelister en misforståelse og ikke et redskab en ikke-fagmand kan beherske, uden at drage en masse fejlslutninger.

Selvom jeg ikke bryder mig specielt meget om Ole Sohn og i mit stille sind godt kan godte mig over at den gamle Erich Honecker-kindkyssende formand for de danske kommunister nu bliver udråbt som usolidarisk kapitalist, så er det en aldeles forfejlet kritik.

Kritikken er forfejlet af to årsager:

  1. Man taler alene om selskabsskat
  2. Der findes mange danske selskaber, fordi de danske politikere har ønsket det

Man taler alene om selskabsskat
Kritikken er forfejlet for både Ole Sohn og langt de fleste andre 2/3 dele danske selskaber der ikke betaler skat. For når man taler om skat i denne sammenhæng er det selskabsskat. Ikke moms. Ikke afgifter. Ikke kildeskat for medarbejderne. Det er alene den del af årets drift som der henlægges til enten udbytte eller opsparing der betales selskabsskat af.

Man taler heller ikke om de arbejdspladser som bliver skabt, der skaber yderligere aktivitet i samfundet. Og arbejdspladserne bliver skabt fordi der findes nogle iværksættere der sætter deres egne penge på spil for at starte en virksomhed. Det lyder banalt, men for den enkelte er der rigtigt meget på spil. Ligefra at starte sin egen frisørsalon til at vil starte en produktion af elektronik i fjernøsten går man fra en sikker indkomst som lønmodtager til mange år på smalkost mens man bygger sin virksomhed op. I sidste ende kan man risikere at det alligevel ikke hænger sammen – det gør det for de fleste.

Hvorfor har f.eks. Ole Sohn underskud i år? Det har han formegentlig fordi han har brugt sin tid på at være minister i stedet for. Han har så finansieret underskuddet ved enten at have opsparet og betalt skat af overskud i tidligere år, eller også har han eller pengeinstitut/leverandør måtte finansiere underskuddet. Altså er det ikke den danske stat der har tabt penge, men staten har alene ikke fået nogen skat, fordi der ikke har været tilstrækkelig indkomst. Hvis selskabet skulle have betalt skat ud over sit underskud, skulle selskabet have taget endnu mere af sin opsparing eller have lånt flere penge af eksterne. Det er åbenlyst urimeligt og vil selvsagt også ødelægge ellers potentielt bæredygtige virksomheder.

Der findes mange danske selskaber, fordi de danske politikere har ønsket det
Der findes i Danmark rigtigt mange små selskaber, der reelt er enkeltmandsvirksomheder, eller som er virksomheder med meget få ansatte. De mange selskaber findes til dels fordi mange iværksættere ved opstart af virksomhed gerne vil risikoafdække sig. Ved at drive deres virksomhed fra et selskab risikerer de ikke at tabe mere end den kapital de indskyder i selskabet. Driver de virksomheden som enkeltmandsvirksomhed så indestår de for alt virksomhedens gæld med deres personlige formue. Så hvis virksomheden går konkurs i dette tilfælde, så går personen der ejer virksomheden også konkurs.

De danske politikere har endvidere gjort det forholdsvist attraktivt at drive sin virksomhed i selskabsform. Der er bl.a. reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, hvor man kan omdanne en eksisterende enkeltmandsvirksomhed til selskab skatte frit (i første omgang). Udbytte og fra salg af en dattervirksomhed er i mange tilfælde skattefrit. Derfor har rigtigt mange danske små selskaber også et holdingselskab, så eventuelt udbytte skattefrit kan føres op i selskabet, når (hvis) datterselskabet giver overskud.

Jeg har lavet et regneark nedenfor, der viser hvad en virksomhed med underskud alligevel bidrager med til den danske stat:

 

Du kan selv slå selskaber op i de åbne skattelister

Acontoskat 2. rate den 20. november

Tiden sig nærmer for indbetaling af acontoskat for selskaber skal indbetales.

I Danmark betaler man selskabsskatten i to rater. En rate den 20. marts og en rate den 20. november.

Sammen med novemberraten betales eller modregnes restskatten/den overskydende skat fra forrige år. Raten der forfalder nu, er inkl. årsopgørelsen for skatteåret 2010.

Sammen med de ordinære rater kan man vælge at indbetale ekstra, og dermed slippe for restskattetillæg i november året efter.

Spørgsmålet er nu, om vi bør indbetale ekstra sammen med novemberraten.

Rentereglerne for selskabsskat er relativt komplicerede, hvorfor jeg gerne vil dvæle ved dem et øjeblik. Fælles for dem alle er dog, at de ikke er skattepligtige og ikke er fradragsberettigede.

Procenttillægget for selskabsskat 2011 er på 4,8%.

For at finde ud af, om vi skal indbetale ekstra, skal vi derfor finde ud af, hvor meget vi regner med at skulle betale i Skat for 2011.

Beregningen foregår i 3 steps:

1. Opgøre beregningsgrundlaget – altså finde ud af, hvor mange penge der skal betales skat af

2. Beregne selskabsskatten – hvor meget skal der i alt betales i selskabsskat

3. Finde ud af, om der indbetalt for meget eller for lidt i skat

Step 1 vil jeg ikke dykke så meget ned i. Det vigtige er her, at tage det seneste bogføring man har. Man lægger hertil de indtægter man regner med at få og trækker de udgifter fra, man regner med at have.

Selskaber har altid to regnskaber – et driftsregnskab og et skatteregnskab. Så husk at rette til med de skattemæssige værdier – f.eks. der ikke er fradrag for (de fleste) låneomkostninger, privat andel repræsentation, bytte de regnskabsmæssige afskrivninger ud med de skattemæssige osv.

Step 2 er en relativt simpel beregning. 25% af den skattepligtige indkomst fra step 1. Der er den lille kuriositet at man nedrunder beregningsgrundlaget til nærmeste 100 kr. Sjov detalje til en Excel nørd 🙂

Step 3 er her, hvor vi begynder at beregne nogle tillæg, fradrag og restskattetillæg mv.

Den ordinære skat beregnes således: efter selskabet har været i drift i 3 år, tager SKAT i år 4 gennemsnittet af skattebetalingerne de seneste 3 år og beregner acontoskat på halvdelen af dette tal. Dette tal bliver så fordelt ligeligt på de to rater.

Så kan man på begge rater frivilligt indbetale ekstra. I marts raten får man et tillæg – i 2011 på 0,3% af det ekstra beløb. I novemberraten trækker de 0,3% fra. Så hvis man indbetaler 100.000 i november bliver det reelt kun til 97.700, mens det i marts slår igennem med 100.300.

Til sidst skal vi så beregne restskattetillægget eller godtgørelsen for den overskydne skat. Jeg har valgt i dette ark at gøre det i to celler – man kan sagtens sætte det sammen i en celle. Det er kun for at gøre det læsevenligt.

Først finder vi ud af, om skatten er større eller mindre end 0 – altså om det er en overskydende eller en restskat.

Af restskatten tillægges der 4,8% og i godtgørelse 1,3%.

I eksemplet indbetaler vi 105.000 ekstra og sparer dermed 4.560 kr. i restskattetillæg.

Det fremkommer ved ,at vi skulle have betalt 4.820 i restskattetillæg, men får en straf på 315 i fradrag på 2. rate, men får til gengæld en lille godtgørelse på kr. 55.

De gult markerede felter er dem du skal redigere i:

Se eksempel på regneark:

Det næste spørgsmål er – kan det betale sig at indbetale?

Spørgsmålet er, hvad jeg kan få i rente fra den 20. november 2010 til den 20. november 2011 på de 105.000 jeg overvejer at indbetale. Og her er det helt naturligt at sammenligne med, hvad vi kunne have fået i rente på en bankkonto.

For at kunne sammenligne med, hvad man kunne have fået på en bankkonto skal beløbet først laves om. For, som jeg nævnte længere tilbage i artiklen, er renter på skat ikke fradragsberettiget, mens overskydden skat ikke er skattepligtig.

Vi betaler 25% i selskabsskat i Danmark. De 4.560 svarer med til 75% af beløbet før skat. Så hvis man dividerer med 75 og ganger med 100 får vi beløbet før skat som er 6.080.

Herefter divideres de 6.080 med 105.000, hvilket giver en rente på 5.79%. Altså – hvis man har en kassekredit i sin virksomhed og betaler mere end 5,79% i rente, skal man undlade at indbetale restskatten. Hvis man derimod har et indestående eller en lavere rente på sin kredit end 5,79% bør man betale.

Nogle spekulerer også i, at indbetale ekstra meget i selskabsskat. Hvis man f.eks. er kunde i Danske Bank får man formegentlig kun 0% i rente selv på meget store indlån. Så kunne man jo blive fristet til at spekulere i, at indbetale alt for meget i skat og få rentegodtgørelsen på 1,3%. For hvis man får 0% i rente, vil det jo altid kunne betale sig, for der er 1,3% altid højere end 0%.

Man skal dog passe på med dette. SKAT kan godt nægte at udbetale godtgørelsen, hvis de mener man bevidst har indbetalt for meget for at opnå godtgørelsen. Så det dur ikke at indbetale den ½ mio. kr. man har stående i opsparing på bogen, bare for at få godtgørelsen. Det skal have rod i virkeligheden, men omvendt kan SKAT jo heller ikke klandre en virksomhed for, at komme til at indbetale for meget, for det jo indbetales på baggrund af et skøn, da året på indbetalingstidspunktet ikke er gået endnu.

Fradrag for underskud

getFile.aspx (622×457)Mit mål på bloggen her er ikke at imødegå og kommentere på hvad politikere kan finde på at fremture af forkerte, latterlige eller direkte absurde påstande. Mit mål er at vise lidt teori og praktik omkring processen med regnskaber.

I Politiken så jeg følgende i en artikel om at Q8 ikke betaler Skat i Danmark:

”Det kuwaitiskejede benzinselskab Q8 har ikke betalt skat i Danmark i 29 år trods flere år med pæne overskud.

Når det multinationale selskab har kunnet slippe for skatten, skyldes det blandt andet, at VK-regeringen i 2001 indførte en regel, der gør det muligt for virksomheder at videreføre underskud uendeligt.

 

Selskabet sparer i 2011 således skat, fordi det stadig er muligt at fratrække tab fra lukningen af nogle benzinstationer i 2003 og 2004, fremgår det af regnskaberne. Det vil Enhedslisten nu have ændret:

 

»Det er absurd, at man kan trække et underskud fra, der ligger så langt tilbage, at Skat ikke har mulighed for at kontrollere, om der er tale om reelle underskud. Hvorfor skal skatteyderne betale for et tab, som en virksomhed havde for ti år siden? Arbejdsløse taber indkomst ved at blive arbejdsløse, det skal man jo ikke kunne trække fra om ti år«, siger partiets finansordfører, Frank Aaen.

 

Ikke fordi målet med bloggen her er at kommentere på hvad politikere kan finde på at sige, men der er et par pointer jeg synes er vigtige at imødegå.

  1. Skat har haft mulighed for at kontrollere underskuddet, for når man selvangiver for et selskab, skal man selvangive underskuddet. Og Skat kontrollerer rent faktisk underskud. De kontrollerer i reglen kun 3 år tilbage og konsekvensretter i 5 år, hvis Skat finder fejl – så det er rigtig nok, at man i 2011 ikke kan kontrollere et underskud i 2003 og 2004, men det har Skat kunnet gøre indtil 2008 og 2009. Og hvis underskuddet er opstået på svigagtigt grundlag kan det altid laves om – uanset alder.
  2. Det er ikke skatteyderne der skal betale for et tab selskabet har haft for 10 år siden. Det er et tab selskabet kan modregne i overskud, som de ikke skal betale skat af. Der er væsentlig forskel på, om Q8 får penge af den danske stat og de danske skatteydere, eller om de blot har et fradrag.
  3. Man taber ikke indkomst fordi man bliver arbejdsløs. Man får bare en mindre indkomst. Hvis man har en negativ personlig indkomst, kan man fratrække den i årene efter. Det er her i årene efter finanskrisen faktisk ikke så ualmindeligt at have en negativ personlig indkomst.

Problemet med at begrænse selskabers fradrage er, at man skaber nogle incitamenter for virksomhederne for at flytte rundt på indkomst og fradrag. Energi en virksomhed i stedet kunne bruge på at udvikle sin forretning.

Hvis man forestiller sig en begrænsning i at kunne skubbe underskud foran sig til modregning i fremtidig overskud, hvad vil virksomhederne så gøre? De vil sørge for at skubbe enten indtægter eller udgifter foran sig, så de ikke får underskud.

Hvis vi forestiller os at vi har et underskud på 1 mio. kr. der forældes næste år, hvad gør vi så? For vi gør noget – skatten af 1 mio. kr. er immervæk 250.000 kr., og derfor kan det betale sig at bruge ret så mange timer og betale eksterne rådgivere for at bevare fradraget.

Hvis vi forestiller os et selskab med kalenderåret som regnskabsår, er der en hel masse knapper vi kan dreje på. De er ikke alle lige nemme at dreje på – der er en masse love, regler, retspraksis osv., at tage hensyn til, men som tankeeksperiment, hvad kan man så gøre?

Vi kan udfakturere så meget som muligt pr. 31. december. Endda opgaver, som vi måske kun lige akkurat er påbegyndt. Vi kan optage igangværende arbejder – dvs. opgøre værdien af arbejde, som endnu ikke er faktureret. Altså – gøre alt hvad vi kan for at få så meget indkomst som muligt i det gamle år. Alt den indkomst vi tager med i det gamle år, skal ikke med i det nye år, og derfor betaler vi jo ikke skat to gange. Selv hvis vi i året efter konstaterer at nogle af de regninger vi skrev, var til kunder der ikke kunne betale eller omsætningen af andre grunde i det efterfølgende år viser sig ikke at holde med hvad vi opgjorde det foregående år, må vi året efter jo blot konstatere og bogføre et tab, og hvis tabet er stort nok, konstatere et underskud. Og det nye underskud kan vi så fremføre i nye x antal år, som man nu begrænser fremførsel af underskud til.

Vi kan også skrue på udgiftssiden. Vi kan bede store leverandører om ikke at skrive regninger til os, før den 1. januar året efter. Vi kan aktivere udgifter sammen med igangværende arbejder. Udgifter i skatteregnskaber skal som udgangspunkt ikke periodiseres (fordeles efter hvilket regnskabsår de vedrører – f.eks. hvis en forsikring dækker perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 kunne man medtage 50% af udgiften i 2011 og 50% i 2012) hvis det dækker en periode på under 12 måneder – men man må godt. Dvs. alle mulige tiltag, der mindsker fradraget i det ene år, og som man det efterfølgende år kan fradrage. Og igen – hvis alt den skubben rundt med udgifterne giver et underskud det efterfølgende år, starter underskuddet en ny periode i begrænsningen af fremførsel af fradrag.

Min pointe er, at man kan bruge en frygtelig masse energi på at flytte rundt på en masse, for at spare i Skat. Og det vil man gøre. Man har jo afholdt en udgift, man betaler jo i forvejen en masse i Skat af sin lønindkomst, moms af sine private udgifter osv., så det er nok de færreste erhvervsdrivende der føler de skylder staten at betale mere i skat end højest nødvendigt.