Retssikkerhed

Et indlæg jeg har haft på min to-do liste i alt for langt tid er omkring retssikkerhed og SKAT.

Hvis Politiet mistænker en person for f.eks. terrorvirksomhed eller noget andet kriminelt og ønsker at ransage vedkommendes ejendom kræver det en dommerkendelse. Dvs. at Politiet overfor en uafhængig dommer skal præsentere sine beviser og på det grundlag vil en dommer så give Politiet tilladelse til at – om nødvendigt – at tiltvinge sig adgang til vedkommendes ejendom. Hvis ikke dommeren føler sig overbevist om at Politiet har løftet bevisbyrden får Politiet ikke lov. Endvidere skal forholdet også have en tilpas høj strafferamme før end Politiet en dommer vil tilsidesætte den private ejendomsret overfor Politiets mistanke om at vedkommende har begået noget ulovligt.

Sådan er det ikke for SKAT. Jacob Mchangama, chefjurist ved Cepos forklarer det meget præcist:

“Efter skattekontrollovens § 8D kan SKAT således uden forudgående retskendelse forlange at få udleveret oplysninger fra både virksomheder og offentlige myndigheder om borgernes gøren og laden, hvis blot de ”skønner”, at oplysningerne har en ”væsentlig betydning” for, hvor meget en person skal betale i SKAT.”

Her skal man være opmærksom på at orden “væsentligt” ovenfor er noget SKAT selv skønner. Det er ikke en uafhængig dommer der skal tage stilling til det.

Spørgsmålet har været aktuelt et stykke tid. Tilbage i 2011 begyndte SKAT nemlig at kræve at teleselskaberne skulle udlevere oversigter over deres kunders telefonsamtaler (Se Computerworld artikler her, her og her). Det er noget telefonselskaberne har meget detaljeret pga. terrorlovgivningen – altså ikke oplysninger der som sådan eksisterer for at SKAT kan lave kontroller.

Med de detaljerede oplysninger SKAT krævede kan SKAT rekonstruere, hvor og hvornår en helt almindelige borger har været forskellige steder.

I sagerne der blev omtalt i 2011 handlede de om at SKAT ville tjekke om en række konkrete skatteborgere reelt var fraflyttet Danmark. Ifølge SKAT gik man ikke på “fisketur”, men spurgte til konkrete borgere. Nu er det ikke så mange år siden man sidst havde kontrol af de fraflyttede og af eventuelle sorte formuer i udlandet. Dengang gik man reelt på fiskeri. Dengang fik SKAT oversigter over samtlige udenlandske kort der var anvendt i Danmark. Dem analyserede man og kom frem til hvilke kort der blev brugt ofte i Danmark. Herefter identificerede SKAT ejerne af de kort – f.eks. ved at besøge de forretninger der var handlet i.

Det gav selvfølgelig nogle sager. Om det har været tidsforbruget værd og hvor mange mennesker der ikke har haft gjort noget ulovligt der blev kontrolleret ved vi selvsagt ikke.

Det er bekymrende at SKAT på den måde får mere og mere magt til at foretage sig en masse uden at skulle spørge nogen om lov. Selv logningsbekendtgørelsen der kræver at Teleselskaberne opbevarer logning over samtlige samtaler, SMS’er osv i 12 måneder kan Politiet ikke få lov at få udleveret uden en dommerkendelse. Og strafferammen for det forhold Politiet undersøger skal være mindst 6 år.

Det sat op imod SKAT selv skal skønne om en oplysning de ønsker er af “væsentlig betydning”.

I det kommende bliver det kun værre. Allerede fra årsskiftet skal gulpladebiler nu være tydeligt mærket med virksomhedens navn og CVR nummer, så SKAT hurtigt kan kontrollere om der foregår sort arbejde. Eller naboer eller andre kan anmelde forholdet til SKAT, og SKAT så efterfølgende kan udbede sig materiale der dokumenterer at der er skrevet regninger. Det er en helt enorm belastning at virksomhederne nu skal til at mærke deres biler i min optik.

Årsopgørelsen og sikkerhed

En ting jeg aldrig helt har forstået ved det offentliges systemer er, at de så gerne vil have vi får PDF’er hver gang vi vil have oplysninger. Det gælder både ved registrering af virksomhed hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Nu kun Erhvervsstyrelsen), og navnlig hos SKAT. Erhvervsstyrelsen har vidst efterhånden fået fjernet alle de forskellige PDF indberetninger og man kan for det meste også få sine informationer direkte i browservinduet uden at skulle downloade i word eller pdf format.

Men hos SKAT er det fortsat sådan at du ikke kan se din forskudsopgørelse eller din årsopgørelse uden det er i en PDF fil. Og det giver nogle sikkerhedsproblemer hvis du sidder på en computer du deler med andre eller på et bibliotek. For PDF filen bliver gemt lokalt på computerens harddisk.

Som det fremgår af en artikel i Version 2 så er status følgende:

Det har Skat vidst længe, og når brugere klager over fejlen i systemet, bliver de spist af med en besked om, at man skal sætte et flueben i ‘Gem ikke krypterede sider på disk’ i browserens avancerede indstillingsmenu.

Men nu viser det sig, at det er et rigtig dårligt råd.

For godt nok er det korrekt, at den næste bruger af pc’en ikke får adgang til din årsopgørelse – men det gør du altså heller ikke selv.

En Version2-læser har gjort opmærksom på, at Adobe Reader-plugin’et til eksempelvis Internet Explorer kræver, at den krypterede pdf-fil af årsopgørelsen lagres i cachen, før den kan vises i browservinduet. Version2 har efterfølgende testet det og kan konstatere, at dette er korrekt – i hvert fald med Windows 7 og Internet Explorer 9.

Så hvis man følger Skats sikkerhedsråd, får man ikke sin årsopgørelse at se.

Version2 har ikke kunne få en kommentar fra SKAT.

Til min ønskeliste: hvorfor skal alting åbnes i PDF filer? Hvorfor kan man ikke bare trykke på skærmen og få oplysningen?

Porno for skattenørder (Helle Thorning-Schmidts skattesag og Troels Lund Poulsen)

Dagens store nyhed i alle aviserne er, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen har forsøgt at påvirke udfaldet af Helle Thorning-Schmidts skattesag (eller rettere Stephen Kinnock, selvom det jo nok var hende og hendes aspirationer som statsminister det mest handlede om).

Redegørelserne på Skatteministeriets hjemmeside er ren “De grå sidder” for skattenørder, og jeg vil klart opfordre til at læse dem. Det er meget fortællende om, hvordan departementet arbejder.

Erling Andersens redegørelse vil jeg gerne gengive slutningen af – det er det mest spændende:

“Steffen Normann Hansen (Produktionsdirektør i SKAT) oplyser, at skatteministeren (Troels Lund Poulsen) har prøvet at få SKAT Københavns afgørelse omgjort. Det er undersøgt om Skatterådet kan tage sagen op, hvilket dog er opgivet. Departementschef Peter Loft har sagt endegyldigt nej til dette.

Herefter hører jeg ikke mere til sagen. (sidste punktum i redegørelsen)”

Spændende at se, om Troels overlever denne sag.

 

SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lukket mellem jul og nytår

Via Revsbæk Revision

Skat er lukket fra den 23. december og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra og med den 27. december.  Begge åbner igen den 2. januar 2012.

Det er derfor vigtigt at få afklaret eventuelle problemstillinger der skal afklares inden årsskiftet inden jul, idet det ellers vil være umuligt at søge råd hos myndighederne i tvivlsspørgsmål.

Ekspeditionssager kan selvfølgelig godt laves mellem jul og nytår, idet de elektroniske systemer vil være åbne, og post modtaget i perioden datostemples på modtagelsestidspunktet.

Multimediemoms for praktikere

Sidste år fik vi multimedieskatten, hvilket for de selvstændigt erhvervsdrivende var en lille gave sendt fra himlen. For med multimedieskatten kan vi i praksis stort set lade alle vores multimedier – internetforbindelse, computere, printere, skærme, mobile enheder, telefoner, telefonabonnementer osv. indgå i virksomheden og betale skat af kr. 3.000.

For nu ikke at gøre det hele alt for simpelt har Skat selvfølgelig en 22 sider vejledning 🙂 (advarsel: PDF link). Der er sidenhen også kommet en del afgørelser fra Skatterådet mv. der sætter visse begrænsninger – f.eks. at du i nogle tilfælde ikke vil kunne indeholde en ipad i din multimedieskat.

Før dette levede vi selvstændige i en usikker verden. Lønmodtagere kunne lade sig beskatte af kr. 3.000 om året og have fri telefon. Der var som sådan ikke nogen bekendtgørelser eller andet fra Skat, der fortalte hvordan selvstændigt erhvervsdrivende skulle behandle denne situation, men Skat havde i praksis accepteret at man kunne have fri telefon ved at lade sig beskatte af kr. 3.000. De øvrige multimedier skulle medtages efter en skønsmæssig fordeling. Som man måske kan forestille sig, kan en skønsmæssig fordeling af anvendelsen af en computer være noget, man kan bruge rigtigt mange kalorier på, uden det nødvendigvis er noget der er de store skattekroner i.

Med multimedieskatten blev det som sagt nemt. Ingen diskussioner om den skønsmæssige fordeling af brugen af computerudstyr eller telefon. Vi trækker det fra, og betaler skat af kr. 3.000, som vi indtægtsfører i resultatopgørelsen.

Men, i den gamle ordning, hvor man blev beskattet af kr. 3.000 for fri telefon, havde man også fundet en løsning på fordelingen af momsen. For momsen skal jo også fordeles. I den gamle ordning to man derfor og indtægsførte kr. 2.400 i resultatopgørelsen, kr. 600 trak man ud af købsmomsen og førte så 3.000 ind som udgift i egenkapitalen. Så havde man også fordelt momsen. Det var jo nemt.

Multimedieskatten er anderledes. For den gamle praksis var forkert. Det var ikke den faktiske moms der blev fordelt, men en fast sats, og det kan man ikke. Momsen skal skønsmæssigt fordeles! Så selvom vi nu slipper for at lave en fordeling på multimedierne skattemæssigt, slipper vi ikke for det momsmæssigt.

I udgangspunktet kan Skat ikke tilsidesætte et skøn, medmindre det er åbenlyst forkert. Derfor vil jeg nok være så frisk-fyr at jeg vil tænke over alle mine multimedier under et, og lave en samlet skønsmæssig fordeling af momsen, i stedet for at skulle tænke over hver enkelt, og skrive det ned på et stykke papir. Dernæst skal vi til at bogføre os ud af det. Enten kan vi gennemgå bogføringen til hver momsangivelse, eller også kan vi – som jeg vil anbefale – indrette vores kontoplan med særlige konti for multimedier.

Som jeg ser det, er der brug for 4 forskellige konti til multimedier – så burde man i alle tilfælde være dækket:

  1. Konto for internetforbindelse
  2. Konto for telefoni (telefonabonnement, taletid og data)
  3. Konto for småanskaffelser af multimedier (altså computere, telefoner mv.)
  4. Konto for anskaffelser af driftsmidler der er multimedier (computere mv. til over grænsen for småanskaffelser).

Når man har oprettet disse konti i sit bogføringsprogram kunne man oprette en særlig momskode og sætte sammen med disse konti. Så skal man ikke rette i sin bogføring senere for at løse momsproblemet med multimedier.

Hvis man forestiller sig, at jeg synes jeg bruger mine multimedier 80% erhvervsmæssigt og 20% privat, skal jeg dermed lave en momssats der hedder 25% x 80% = 20%. Altså en ny momssats der hedder 20%.

Nedenfor en vejledning i opsætning af momsen i SummaSummarum.

 

 

Vælg fanen moms

Giv den nye momssats et navn – Multimediemoms er et passende navn – vælg tilføj ved satser.

Giv den f.eks. satsen 20% som beskrevet ovenfor.

I SummaSummarum skal man vælge en momskonto for både salgsmoms og købsmoms for enhver ny momskode. Jeg vælger at lave en celle hvor jeg laver et mellemrum som koden for salgsmoms

og giver koden “Multi” for købsmoms. Jeg kan godt lide at bruge rigtige ord, så man i kontoplanen tydeligt kan se, hvad der foregår. Satsen er mindre væsentlig end hvorfor der er denne særlige kode IMHO.

Nu har du endnu en type moms i din oversigt over forskellige tuper af moms.

Og du kan nu tildele koden til de konti der har behov for dette.

 

Driv dansk virksomhed fra udlandet

Jeg er nok ikke den eneste der har haft en tanke og ide om at drive virksomhed fra Spanien, Grækenland, Italien eller et andet land med et lidt venligere klima – både hvad angår vejret og skatten.

PCWorld har en artikel om en dansker der har bosat sig i Grækenland, hvorfra han driver en dansk virksomhed der beskæftiger sig med wordpress blogs (i øvrigt det samme som denne blog er lavet i).

Ret fascinerende, hvor lidt der skal til, for at man kan drive en dansk virksomhed mange km. væk hjemmefra.

Fra artiklen: “Jeg har ikke haft et fysisk kundemøde, siden jeg flyttede til Grækenland. I stedet klarer jeg møderne over Skype, telefon eller mail. Det betyder faktisk, at jeg sparer enormt meget tid i hverdagen”

Og den økonomiske betydning:

Anders Saugstrup [Artiklens hovedperson] fortæller, at hans skattebetaling i Grækenland kun er det halve af, hvad den ville være i Danmark.

Tilmed er leveomkostningerne væsentligt lavere end i Danmark. Eksempelvis koster bilerne omkring det halve, og det samme gælder dagligvarer som frugt, grønt og kød.

“Her i Grækenland kan jeg leve meget mere afslappet, fordi jeg har råd til at arbejde mindre. Jeg vil tro, at min arbejdsuge er på omkring 40 timer, mens den i Danmark nok var tættere på de 60 timer,” siger han.

“Det Nye TastSelv Erhverv” – indberetning i listesystemet

Som revisor har jeg daglig kontakt med Skat. Selvom der lægger en hel del lovstof og vejledning på Skats hjemmeside og materialet efterhånden er relativt anvendeligt (om end det stadig er kilometer fra at være noget lægfolk bør give sig alt for meget i kast med – dertil er det alt for kompliceret) har vi ofte behov for at tale med dem telefonisk.

Og her fungerer Skat faktisk ikke særlig godt. Ofte venter jeg mellem 13 til 15 minutter for at komme til at tale med den rigtige person. Enten fordi man kommer igennem et omstillingshelvede eller også ender man blot i en kø af irriterende musik der henleder tankerne på musik fra pornofilm i midt-firserne, da synthesizer stadig var et frækt og sexet instrument.

TastSelv systemet som vi hører om i radioreklamer mv. fungerer heller ikke særlig godt. Specielt ikke det nye system til erhverv. Som ofte bruger af både hjemmeside og i telefonslusen bliver man meget ofte stillet overfor brugertilfredshedsundersøgelser, og uanset hvor mange af dem, jeg har deltaget i, kan jeg ikke se, det bliver bedre.

Så efter at have været igennem TastSelv helvede og 15 minutters uafbrudt porno musik vil jeg gerne dele mine tanker.

Jeg har en klient der har solgt momsfrit til en anden virksomhed i EU. Når man gør det, skal det listeangives til Skat. Det kan man gøre via ”det nye” TastSelv. I indstillingerne kan man tilmelde sig, og bagefter skulle der så komme et punkt, hvor man kan lave en indberetning. Da jeg havde tilmeldt mig, og der ikke kom noget punkt måtte jeg ringe til Skat. Og efter korte 15 minutter kom jeg igennem til en venlig dame der sagde at jeg skulle prøve at logge ud og ind igen. Da jeg havde prøvet det, og det fortsat ikke virkede, fik jeg at vide det kom til at virke på et tidspunkt, for hun kunne se på sin skærm at systemet havde registreret tilmeldingen. Uden at være programmør, vil jeg påstå jeg er rimelig habil computerbruger og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor det skal tage så langt tid, medmindre det er nogle aber der har lavet systemet.

Da jeg efter en halv times venten endelig kunne få lov til at indberette tog jeg et par screenshots undervejs, for bedre at illustrere, hvad det er for nogle amatører, der har lavet systemet.

Først får man at vide, man skal skynde sig at indberette maksimalt 10 liniers faktura ad gangen:

Når man går videre og skal i gang med indberetningen skal man først udfylde landekode feltet. Fakturaen var sendt til en kunde i Findland, så landekoden antager jeg er ”fi”:

Men åbenbart ikke. Man kan klikke og få yderligere  information om landekoder. Jeg tænkte ved mig selv, hvorfor der ikke var en drop down boks, eller et system hvor du kunne skrive landes navn der så oversatte det til den kode, Skat gerne vil have man bruger, men nej – man skal ind på en anden side.

På den anden side stod der at Findlands landekode er ”FI”. Det kunne jeg ikke få til at give mening – det var jo nøjagtigt det samme som jeg havde skrevet. Men nej – det var det faktisk ikke. For det skulle skrives med versaler. Programmøren der har lavet systemet kræver simpelthen af brugeren at han skal RÅBE landekoden ind i systemet (at skrive ting med versaler er i min verden det samme som at råbe på skrift).

For ganske rigtigt så forsvandt fejlmeddelelsen da jeg skrevet det med versaler i stedet.

Jeg er så træt af TastSelv Erhverv, og jeg garanterer for at det ikke bliver sidste gang jeg laver et indlæg om det amatøragtige system.