Du skal betale via netbank for at få fradrag for udgifter over 10.000

En pointe jeg havde misset ved sommerens lovændringer vedr sort arbejde er, at det nu er blevet et krav for at selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber kan få fradrag for udgifter betaler udgifter på over 10.000 inkl moms digitalt. Vi kender allerede reglerne fra Servicefradraget.

Ikke alene kan du ikke få fradrag – du vil for eftertiden også hæfte solidarisk med leverandøren du køber af for skat og moms af ydelsen, hvis du betaler beløb på mere end 10.000 kontant.

Så når du betaler en leverandør for eftertiden bør du som hovedregel altid betale via netbank.

Man kan ikke dele en regning op i flere små regninger. Flere delbetalinger i samme indkomstår vil blive anset for at være én betaling.

Hvis man af den ene eller anden grund er nødt til at betale kontant skal man efterfølgende sende en mail til SKAT, hvori man erklærer fakturaoplysninger, hvem der har modtaget pengene og hvor mange penge de har fået.

Normalt er det noget snørklet at læse lovstof, men denne lovændring synes jeg er meget klart formuleret:

Vedrørende fradrag står der nu i ligningslovens §8Y:

“Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., […], betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms.

Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign. , anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.

Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.”

I momslovens § 46 kommer der forholdet omkring solidarisk hæftelse – altså at du som køber sammen med sælger hæfter for manglende afregning af moms. Det er de samme betingelser som der står i ligningsloven. Endelig kommer de samme betingelser som i momsloven ind i “Opkrævningsloven” med a-skat og am-bidrag.

Hvis man var lidt Rasmus modsat kunne man næsten få lyst til at betale samtlige af sine regninger kontant og så indberette i en lind strøm til SKAT via e-mail, da jeg personligt synes dette er et groft indgreb i, hvordan man som selvstændig må drive sin forretning.

Lovstof findes her:

Finanslovsforslag 2012 – hurtig gennemgang

Så har den nye regering præsenteret sit finanslovsforslag.

Nu er intet vedtaget endnu, så jeg har blot valgt et par overskrifter ud, jeg synes er relevante.

Jeg har alene skimmet i, hvad der har været fremlagt på skatteområdet.

Skærpelse af indsatsen mod sort arbejde

Regeringen vil gøre op med det lovtomrum der findes omkring vennetjenester (hvilket i og for sig er positivt – i dag er der ingen fast definition på, hvad der er sort arbejde, og hvad der er en vennetjeneste).

Derudover vil de kræve, at alle køb over 10.000 skal ske elektronisk, så SKAT kan trace transaktionen. Hvis man fortsat vælger at handle kontant i den situation, vil man som køber kunne komme til at hæfte for en manglende betaling af moms og skat.

Øgede afgifter

En masse ”usunde” varer skal belægges med højere afgifter. (cigaretter, øl, sodavand, sjokolade, slik)

Så snart den del af lovforslaget er på plads, er det min plan at lave nogle beregningsmodeller for, hvor meget man skal købe ind for i Tyskland, for at man har betalt turen fremfor at købe de nu forholdsvist dyrere varer i Danmark.

Grønne tiltag

Om end vi alle kommer til at betale dem, er det et område man som forbruger og virksomhed ikke kan gøre så meget ved, så det vil jeg ikke kommentere på.

Afskaffelse af multimedieskatten

Som jeg skrev den anden dag, vil man afskaffe multimedieskatten. Man vil gå tilbage til den gamle ordning. Hvad det præcist kommer til at betyde er lidt uklart. Det er noget der kommer mere om, så snart det lægger helt klart, hvad tanken er der skal ske på området, for den gamle ordning – som den var – var heller ikke tilfredsstillende, så jeg har svært ved at forestille mig at man bare skruer tiden 2 år tilbage uden videre.

Sundhedsforsikring

Skattefriheden for den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring afskaffes. Det har været en mærkesag for Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, så det bliver nok, som det er foreslået.

Det kan potentielt stadig godt være en fordel af få en virksomhedsordning. Til dels pga. mængderabat, til dels fordi en virksomhedsordning nogle gange ikke indbefatter de samme sundhedstjek inden man kommer ind i ordningen, som en ren privat ordning medfører.

Øget beskatning af ’multinationale’ selskaber

Her er faktisk noget, der i forslaget kan få betydning for helt almindelige virksomhedsejere.

Man vil gerne have selskaberne til at betale noget mere i selskabsskat. En forsvindende lille del af statens indtægter kommer nemlig fra selskabsskatten.

Regeringen vil nu indføre en begrænsning i modregning af oparbejdet underskud i overskud på underskudssaldi på mere end 1 mio. kr. Her kan man maksimalt modregne 60% i den positive skattepligtige indkomst. Resten af saldoen kan stadig fremføres.

Denne kan også få betydning for helt almindelige små selskaber. Jeg har igennem tiden da i hvert fald set nogle selskaber der på få år sagtens kan oparbejde et underskud på 1 mio. kr. mens selskabet er ved at etablere sig enten ved at udvikle produkter, eller ved at etablere sig på et nyt marked.

Maksindbetaling på ratepensioner nedsættes til 55.000 kr.

Denne har også været fremme de seneste par dage. Den dækker ratepensionsordninger og ophørende livrenteordninger.

Jeg kunne meget vel forestille mig at denne blev vedtaget i sin nuværende udformning. Derfor er i år sidste chance for at indskyde 100.000 på sin ratepensionsordning og få fradrag for det hele.

Den gamle regering havde lavet en overgangsordning efter de gældende regler for selvstændigt erhvervsdrivende, der kan indskyde 30% på en ratepension med fradrag. Den er ikke nævnt i forslaget, så ordningen vil antageligt stadig gælde.

Pengetanksreglen omdefineret

Med har uden at skulle betale skat på overdragelsestidspunktet kunne succedere (overdrage) kapitalandele i selskaber, hvis ikke de var ”pengetanke” – altså at det skulle være selskaber i drift, og ikke bare et selskab hvor formuen er parkeret, til nærstående familiemedlemmer.

Årsagen til, man har haft denne mulighed er, at man ikke skulle dræne en virksomhed fuldstændigt for penge til at betale skat med, hvis den skulle overdrages.

I tidligere år har det f.eks. været meget relevant for store landbrug. Ejendommene og jorden har oprindeligt været købt meget billigt, mens prisen på jord og ejendomme var/er steget ganske betydeligt  – særligt indtil boligboblen sprang. Den værdistigning fra man købte en landbrugsejendom i f.eks. 1970 til 350.000 kr., som idag måske er 5 mio. værd, vil der være en avance på adskillige mio. Principielt vil avancen være forskellen mellem de 350.000 som den blev købt for og de 5 mio. den er værd på overdragelsestidspunktet. Helt så simpelt er beregning af ejendomsavance ikke, men det giver et fingerpeg om, at der let kan være tale om ganske betydelige beløb man skal betale i skat, som alt sammen er bundet op på mursten og jord, og som i sidste ende kan umuliggøre en overdragelse til ens egne børn, fordi man ikke kan skaffe de mange penge man skal betale til skattevæsenet.

Definitionen på en pengetank har været at hvis mere end 75% af et selskabs aktivmasse har været værdipapirer, likvide beholdninger eller ejendomme eller indtjening fra udlejning af ejendom – så har der været tale om en pengetank, der ikke kunne overdrages uden der skulle betales skat på overdragelsestidspunktet.

Det vil den nye regering omdefinere til 25%.

Du kan læse finanslovsforslaget (skattedelen) på Skatteministeriets hjemmeside

Købere af sort arbejde skal straffes


Straffen består i, at hvis man ikke betaler elektronisk eller sørger for at få en faktura, vil man komme til at hænge på moms og skat af det udførte arbejde.

De konservative er skeptiske. Brian Mikkelsen udtaler:

»Det vil ikke betyde mindre sort arbejde, men det vil betyde mere mistillid. Vi får et stikkersamfund, hvor vi går og kigger hinanden over skuldrene,«

Jeg prøver at holde bloggen her apolitisk, men nu farer jeg alligevel i blækhuset. Problemet er ikke om det bliver et stikkersamfund – problemet er, at gevinsten ved at få udført og udføre sort arbejde er så høj. Problemet med betændelse i et sår er ikke betændelsen – betændelsen er jo bare et symptom på at der er urenheder i såret. Hvis man virkelig vil sort arbejde til livs er opskriften meget simpel – sænk skatten på arbejde.

Finanslovsforslagene er dog ikke kun pisk. Der er også lidt gulerod, for “håndværkerfradraget” kommer til at fortsætte i 2012 – ligeledes ifølge JP 

I håndværkerfradragsordningen kan man få fradrag for håndværker timer for op til 15.000 om året som ligningsmæssigt fradrag.

Men, kan det så betale sig at få lavet sort arbejde fremfor at få lavet arbejde i håndværkerfradragsordningen?

For sjov har jeg lavet et regneark der viser lidt om hvad der bedst kan betale sig.

Det er kun arbejdslønnen du kan få fradrag for under håndværkerordningen – materialerne kan man ikke. Og det er som sagt kun op til 15.000 om året.

I arket antager jeg, at man er enige om at spare momsen på ydelsen svarende til et tillæg på arbejdslønnen og materialerne på 25%. Jeg har oprigtigt ingen anelse om, hvor meget man normalt sparer på sort arbejde i forhold til arbejde på regning, men hvis man antager at på arbejdslønnen spares momsen helt væk, på materialerne kan den ikke (nogen skal jo betale momsen på materialerne), men til gengæld skal der ikke betales skat og mesterløn af arbejdslønnen, så kan 25% i min optik ikke virke urealistisk – til brug for denne øvelse om ikke andet.

Den viser en besparelse på kr. 500 ved 10.000 i arbejdsløn og 5.000 i materialer før moms.

Men, man skal ikke pille længe ved modellen, før end den vil vise et underskud. Og så skal man dertil lægge den tid man skal bruge på at indberette til SKAT, finde ud af hvordan det skal se ud på selvangivelse, bruge tid på at svare på spørgsmål, såfremt man har indberettet forkert osv. Så alt i alt tror jeg ikke håndværkerfradraget vil afholde mange mennesker fra et bruge sort arbejde.